Mit første indlæg i denne gruppe :-(

nielsen80 skriver:

Faktisk er det den gruppe her. Jeg har brugt den utrolig meget igennem hele mit forløb, og har mødt nogle skønne kvinder også privat herinde fra. Derudover er du selvfølgelig velkommen til at skrive privat med alle spørgsmål, hvis du har lyst. Min kæreste og jeg var igennem stort set alle typer behandling, så har desværre end del viden efterhånden.

Det er så normalt at være frusteret, gal, ked af det etc. Jeg tror man skal huske, at det er virkelig en krise, man gennemgår som barnløs. Lige pludselig bliver det man troede var en selvfølge - det at få en familie - til et spørgsmålstegn. Jeg havde det virkelig somom hele mit levegrundlag blev rystet, for det var jo det jeg ville. Jeg har altid ville være mor, og pludselig var det ikke sikkert jeg kunne blive det. Uha, jeg får næsten tåre i øjene når jeg tænker tilbage nu - det er så hårdt det du er igennem!!!!! Og man kan kun forstå det, har man selv været der.

Mht til kommentaren om at slappe af, så vænner man sig nærmest til den. Men der er altså lavet en del undersøgelser efterhånden, som alle siger der ikke er en sammenhæng. Det værreste ved denne kommenater for mig, er at den indirekte siger, at det er lidt ens egen skyld man ikke bliver gravid - hvis man bare slappede af, så kom det. Man kan altså ikke slappe af og vupti så har ens mand ikke nedsat sædkvalitet, PCOen er væk, ægkvaliteten er bedre etc. Det er simpelthen noget fis!

Det er vigtig din kæreste og dig giver hinanden plads til de følelser som medfølger, og tro mig I skal nok klare det. Det hvor I er nu, er næsten det værreste. Jeg havde sådan lidt, da vi endelig kom i behandling, at det var somom noget af byrden blevet taget fra mig. Jeg kan huske en af lægerne sagde til mig, at nu skulle vi sørge for at vi havde det godt, også var det deres job at gøre os gravide.....Det var faktisk en lettelse.

Desuden så husk på, at det lykkes for langt de fleste at blive gravide i behandling. Det er de færreste som må opgive, så ja jeres vej til ønskebarnet bliver lidt mere kompliceret end først antaget.

Kæmpe kram

Jeg er virkelig glad for din opbakning, og dine gode råd. Og tak fordi jeg må skrive privat, det kan nemt ske jeg får brug for det. For allerede nu, er der en milliard spørgsmål, og håber mange af dem bliver besvaret på sygehuset på fredag.

Jeg har læst bla. dit indlæg op for min kæreste, fordi jeg syntes de giver nogle gode svar/oplysninger eller hvad man skal sige.

Ja det er virkelig utroligt hvordan sådan noget her kan sætte gang i ens følelser. Jeg er meget overrasket over hvordan jeg reagerer på det.

Jeg har hele tiden haft svært ved tanken om, ikke at kunne selv. Men ligefrem at få "dommen", at vi nok skal have hjælp. Det påvirker mig umiddelbart mere end jeg lige troede.

Kæmpe kram! 

Muhmi skriver:

Kæmpe kram! 

Tusinde tak skal du have

undskyld, men jeg tror at Nielsen80 har misforstået mit indlæg.

 Jeg skrev: Hvis det viser sig, at i er RASKE, så er det mit bedste råd at forsøge så godt i kan, at fokusere på noget andet. Der gik 1½ år før vi fik vores barn, og selvom vi ikke var i fertilitetsbehandling(hvilket vi måske burde), så var det også en meget opslidende periode. Så vi behøver ikke fortælle hinanden hvor hårdt, det er at ville have et barn, når man ikke kan.

Så vidt jeg kunne forstå, så er det ikke konstateret lav sædkvalitet eller problemer med ægproduktionen endnu, så mal ikke fanden på væggen før, det evt. kunne blive nødvendigt. Jeg forstår selvfølgelig godt din nervøsitet.

Nej, jeg er godt klar over at positive tanker ikke medfører en god sædkvalitet:-) som sagt vi har selv været igennem møllen, og heldigvis nåede vi ikke helt derud, hvor i forhåbentlig heller ikke ender. For JA, det må være utroligt hårdt.

Min kærestes søster er i fertilitetsbehandling, så jeg er udemærket klar over, hvordan det er fuldstændig ødelæggende for ens humør og kræfter. Hun havde også i en periode forhøjede hormontal, hvilket jeg kunne forstå sker for mange kvinder.

Jeg håber du får et positivt svar på fredag eller i det mindste noget, som du kan forholde dig til og arbejde videre med.

cf skriver:

undskyld, men jeg tror at Nielsen80 har misforstået mit indlæg.

 Jeg skrev: Hvis det viser sig, at i er RASKE, så er det mit bedste råd at forsøge så godt i kan, at fokusere på noget andet. Der gik 1½ år før vi fik vores barn, og selvom vi ikke var i fertilitetsbehandling(hvilket vi måske burde), så var det også en meget opslidende periode. Så vi behøver ikke fortælle hinanden hvor hårdt, det er at ville have et barn, når man ikke kan.

Så vidt jeg kunne forstå, så er det ikke konstateret lav sædkvalitet eller problemer med ægproduktionen endnu, så mal ikke fanden på væggen før, det evt. kunne blive nødvendigt. Jeg forstår selvfølgelig godt din nervøsitet.

Nej, jeg er godt klar over at positive tanker ikke medfører en god sædkvalitet:-) som sagt vi har selv været igennem møllen, og heldigvis nåede vi ikke helt derud, hvor i forhåbentlig heller ikke ender. For JA, det må være utroligt hårdt.

Min kærestes søster er i fertilitetsbehandling, så jeg er udemærket klar over, hvordan det er fuldstændig ødelæggende for ens humør og kræfter. Hun havde også i en periode forhøjede hormontal, hvilket jeg kunne forstå sker for mange kvinder.

Jeg håber du får et positivt svar på fredag eller i det mindste noget, som du kan forholde dig til og arbejde videre med.

Jeg har ikke forstået dit indlæg negativt.

Jeg maler heller ikke fanden på væggen, men jo vi har fået at vide at der er noget galt med min hormon balance, så jeg som det ser ud lige nu, ikke kan blive gravid uden hjælp.

metski83 skriver:

Så er det første gang jeg skriver i denne kategori, og jeg syntes det er hårdt. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, og jeg ved ikke hvor jeg skal slutte. Jeg har flere gange overvejet at oprette et indlæg, men har ikke gjort det.

Jeg har ikke været meget her inde på det sidste, da jeg syntes det er hårdt at læse om andre pigers graviditet, når der ikke sker noget for os (Vi har prøvet ca. et år)

Der er så sket det, at jeg har bøvlet med nogle smerter i underlivet, og har så været til læge med det. Jeg har fået taget nogle forskellige prøver og er blevet undersøgt. samtidig har vi så talt om, at der jo nu er gået et år, uden nogen graviditet.

Svaret på prøverne kom, og i min krop havde jeg nogle forhøjede hormoner, som gjorde at jeg ikke sådan kunne blive gravid. Hvad det skyldes ved jeg ikke endnu, og fredag skal jeg til en gynækologisk undersøgelse på sygehuset. Både hvad angår smerter i underlivet og barnløshed.

Jeg har rigtigt svært ved at aceptere, at vi måske ikke selv kan lave børn og at vi nok skal have hjælp til det.

Min kæreste/forlovede skal samtidig aflevere en sædprøve. Så set lidt lyst på det, så gør de da noget ved det.

Men lige nu syntes jeg virkelig det er hårdt, og nerverne og følelserne sidder fuldstændig udenpå. Der går en million tanker rundt i mit hoved.

Er det bare nok med de hormoner lægen snakkede om ?

Skal vi igennem kunstig befrugtning ?

Virker min kærestes sæd ikke ?

Hvad hvis min krop slet ikke laver æg ?

Hvad hvis ingen af os kan lave børn ?

osv osv.

ÅRh jeg syntes simpelthen det er så HÅRDT.

Er der nogen der har nogle gode råd ?

l.kjoeller skriver:

heldigvis kan de meget i dag- og HVIS i skal igennem behandling er de dygtige ( har selv været gennem det). ved godt det er en ringe trøst lige nu

Ja så ved du jo hvordan det er. håber hurtigt der er en graviditet på vej

metski83 skriver:

Ja så ved du jo hvordan det er. håber hurtigt der er en graviditet på vej

l.kjoeller skriver:

præcis. når først i har fundet ud af hvad der skal til og i er igang går det húrtigt syns jeg... men kan sagtens være det kan klares med stimulation... min veninde blev gravid sådan - hun havde pco og hendes hormoner var heller ikke i balance så er slet ikke sikkert i får behov for hjælp som sådan

Min kæreste siger hans sæd er fin, og at jeg bare skal have nogle hormoner.

Det ved vi selvfølgelig ikke endnu, men det ville da være dejligt hvis det var sådan, og det "bare" var det der skulle til.

Håber virkelig også det kommer til at gå stærkt

metski83 skriver:

Min kæreste siger hans sæd er fin, og at jeg bare skal have nogle hormoner.

Det ved vi selvfølgelig ikke endnu, men det ville da være dejligt hvis det var sådan, og det "bare" var det der skulle til.

Håber virkelig også det kommer til at gå stærkt