Så er det første gang jeg skriver i denne kategori, og jeg syntes det er hårdt. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, og jeg ved ikke hvor jeg skal slutte. Jeg har flere gange overvejet at oprette et indlæg, men har ikke gjort det.
Jeg har ikke været meget her inde på det sidste, da jeg syntes det er hårdt at læse om andre pigers graviditet, når der ikke sker noget for os (Vi har prøvet ca. et år)
Der er så sket det, at jeg har bøvlet med nogle smerter i underlivet, og har så været til læge med det. Jeg har fået taget nogle forskellige prøver og er blevet undersøgt. samtidig har vi så talt om, at der jo nu er gået et år, uden nogen graviditet.
Svaret på prøverne kom, og i min krop havde jeg nogle forhøjede hormoner, som gjorde at jeg ikke sådan kunne blive gravid. Hvad det skyldes ved jeg ikke endnu, og fredag skal jeg til en gynækologisk undersøgelse på sygehuset. Både hvad angår smerter i underlivet og barnløshed.
Jeg har rigtigt svært ved at aceptere, at vi måske ikke selv kan lave børn og at vi nok skal have hjælp til det.
Min kæreste/forlovede skal samtidig aflevere en sædprøve. Så set lidt lyst på det, så gør de da noget ved det.
Men lige nu syntes jeg virkelig det er hårdt, og nerverne og følelserne sidder fuldstændig udenpå. Der går en million tanker rundt i mit hoved.
Er det bare nok med de hormoner lægen snakkede om ?
Skal vi igennem kunstig befrugtning ?
Virker min kærestes sæd ikke ?
Hvad hvis min krop slet ikke laver æg ?
Hvad hvis ingen af os kan lave børn ?
osv osv.
ÅRh jeg syntes simpelthen det er så HÅRDT.
Er der nogen der har nogle gode råd ?
