Mumto3 skriver:
Jeg kender en som fik et super godt råd af SP. Jeg har selv brugt og nu vil jeg give det videre 
Når baby bare græder og græder, eller er 'hysterisk' eller noget andet, så kan vi holde ud af høre på det et kort stykke tid, men så 'gider/orker' vi ikke mere. For så at komme igennem det, lukker vi af, vi lukker så at sige vores hjerte i, og når det sker, så er det at vi kan blive sure, vrede, irriterede på vores børn/babyer. Så det handler om at få åbnet sit hjerte igen.
Gå væk fra barnet i nogle få sekunder, trækvejret dybt, mærk hvordan DU har det. Så vender du dig om, går tilbage til barnet og SER barnet: Hvordan har han det? Hvordan føles det at være ham ligenu? Hvordan er det at være så ked af det? Være så frustreret? Led efter din kærlighed til dit barn i dig selv. Mærk kærligheden bruse igennem dig (hvis du har nogle særlig stjernestunder I har haft sammen, så tænk på dem nu) mærk din overvælende kærlighed til barnet, og mærk hvor dybt ulykkelig dit barn er. Nå man mærker de to ting samtidig, så vil jeg godt love dig at du ikke kan blive vred/irriteret på dit barn i den situationen. Så kan der selvfølgelig opstå en anden situation en anden dag, men så skal man bare gør det igen. Barnet kan mærke den kærlighed du føler for det, og jo mere plads du giver kærligheden, jo mere vil barnet føle sig omsluttet af kærlighed.
Den med at tage væk fra sit barn og få det passet af nogle andre, synes jeg mere er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Ja, det er skønt lige i mens man har fri, men 2 timer efter jeg er kommet hjem fra en 'hygge om mig mig og kun mig- tur', så kan jeg da sagtens blive irriteret på mit barn alligevel, -eller dagen efter eller to dage efter jeg har haft et pusterum. Hos mig holder pusterummet ihvertfald ikke ret længe.
Håber du finder en løsning der passer på dig!
