Madam Blå skriver:
Min datter - 11 uger på lørdag - skal passes af sin mormor på fredag, med overnatning. Nøj hvor jeg glæder mig
Men samtidig er jeg sikker på, at når de første fire timer er gået, så mega savner jeg hende. Phy, jeg tror det bliver hårdt! Men også rigtig godt at have en friaften 
Hvornår blev jeres passet ude første gang? Og hvordan havde i det med at være væk fra ens lille baby?
Drengen var vel 5 måneders tid da han sov ved mormor. Det gør han ofte nu, han er 18 måneder.
Så tager han sin and, sutten og den enorme juniordyne og ser meget beslutsom ud mens han stiller sig op af døren til bagtrappen og vrøvler "mormor" på den der nuttede måde som kun tumlinger kan tale omme bag sutten. Og så ringer vi ned til mormor, der jo ikke kan stå for ham alligevel. Og så har mor og far fri 

Måske det hjælper at hun bor på etagen nedenunder. Men selvom hun boede længere væk, tror jeg stadig ikke det havde gjort noget ved mig. Han er i rigtigt gode hænder, i et hjem der er fyldt med kærlighed til ham, hos en, mere end, kompetent kvinde.
Fordelene ved at savne sine børn øges kun i takt med de bliver ældre. Nu kommer han løbende os i møde med lys i øjnene og kaster sine små arme rundt om halsen på os, kysser kinden og siger glad "hej!"
Anmeld