Arghh!! Hun går mig på nerverne!!!

skønneunger skriver:

sårer det ikke din kæreste at du føler din mor er bedre til tingene end hans mor?

Nej, for han mener også at hun skal lære at spørge, og han synes også selv hun kan være noget træls, fordi hun bare gør som hun vil, men han siger også at det har hun altid gjort sådan. hun vil altid have ret også selvom andre faktisk ved det, lige et eks. som ikke har med baby at gøre, men vi snakkede om hvor lang tid det tod at køre til polen, så siger hun at det tager 5 timer ( der er 800 km ca. ) så kommer jeg ind og siger det kunne hun godt glemme for nu har jeg altså fam der og har kørt til polen flere gange end hun nok har og at det tager 8-9 timer, men niks det var hende som stadig vidste bedre... svigerfar kan dælme også blive irriteret på hende nogle gange når hun står ved det hun siger også selvom alle ved han er ret f.eks...

Det lyder præcis som min svigermor - hun tog også bare min datter ud af vores arme, lige så snart vi kom ind, skiftede hende og gjorde luge det HUN syntes at hun havde brug for. Hun gik LANGT ov mine grænser, gang på gang. Min kæreste forstod slet ikke hvorfor jeg havde det skidt med det, og det gør han stadigvæk ikke.

Jeg blev nødt til at melde klart ud, at de gik over mine grænser. Svigerfamilien kan slet ikke forstå mog, min svigerfar sagde endda at jeg havde autistiske træk. Det eneste jeg ville var, at de kunne forstå at jeg og min kæreste var hendes forældre, og at de ikke skulle "tage over" på den måde. De har forstået at det er for meget, selv om de aldrig vil forstå mig.

Jeg bliver bare nødt til at acceptere, at jeg ikke kan forandre dem. Det eneste jeg kan gøre er at bede dem respektere mine grænser, selv om de ikke kan forstå hvorfor. Det er ikke urimeligt! Vi har alle nogle personlige grænser som andre må acceptere. Men nogle gange må man prøve at perspektivere det lidt og gå på komprimis, og det ER hårdt.

Jeg vil lige sige, at jeg sætter stor pris på at min datter har sin farmor og farfar. Jeg arbejder virkelig hårdt for at lade dem have sin helt egen relation så de kan knytte de særlige bånd - det er virkelig guld værd! Det er ikke en selvfølge at have bedsteforældre, så det skal du være glad for at din søn har.. Selv om det er hårdt

Anonym skriver:

Synes lige siden min søn er blevet født at min svigermor vil tage over, hver gang hun kommer over, heldigvis er det ikke så tit, ellers var jeg sprunget i luften!!!

Men føler virkelig at hun prøver at overtage min rolle som mor, og det bryder jeg mig bestemt ikke om, for det er sku mig der er hans mor!!

Det er sådan nogle gange at jeg har altså lyst til at sidde og hygge putte med ham i vores stol nogle gange for det elsker jeg, men når hun kommer og ser det , siger hun så, om han ikke skulle i sin seng i stedet for, ? altså hvis jeg ville have ham i hans seng havde jeg ski da gjort det, så nej det ser ikke ligefrem sådan ud vel!!

og så vil jeg ikke have andre skifter ham, det er mig og min kæreste som gør det, men tror altså at mens jeg sad i stuen i week at hun bare var inde og skifte ham uden at spørge, og hun og alle andre skal spørge om de må, de kan da ikke bare gøre hvad de har lyst til med min dreng..

Hvad synes i ? er jeg bare for sippet?

Hvordan har i det med andre skifter jeres barn eller går ture med jeres barn ? for det vil jeg heller ikke have andre gør,

Min dreng er 3 mdr nu....

Håber i kan få mig til at slappe mere af også for kan bare mærke en stor vrede når jeg tænker på hende....

Tja .. Det kommer jo an på hvordan man er ..
Da Oscar var lille , elskede jeg hvis hun lige kom forbi og legede eller gik en tur med ham ..

SØS skriver:

JA - du er totalt sippet. Herre gud lad dog svigermor (og andre) skifte en ble  - og andet. Hun er jo bare glad for sit lille barnebarn - og sikkert pokkers stolt af ham. Jeg synes generelt, at der herinde er mange af disse indlæg hvor nybagte mødre i den grad våger over deres børn og ser svigermor som fjenden.

Jeg ved godt, at man som nybagt mor er super sensitiv, men jeg synes faktisk man skylder folk omkring en (og især forældre/svigerforældre) liiiige at se ud over sin egen næsetip og lade dem komme til/få del i glæden også. - Det kommer 10000 gange retur senere. Der er ikke noget mere vidunderligt end et skønt og kærlighedsfyldt bedsteforælderforhold..... 

 

Er hundrede milliarder procent enig!

Hej :-)

Jeg vil tro at din Svigermor gør det af hendes bedste mening, og ik for at tage over, men kender hende jo ik.

Jeg har ingen problem med at min Svigermor, Mor, Søster el andre skifter sønnen, el vil trille en tur med ham i barnevognen ( og er jeg ude at handle og har min Søster med, så overtager hun barnevognen) og har det hel fint med det ( men vi er alle forskellige og har forskellige holdninger, meninger og det skal der være plads til).

 

Jeg ved hvor glad min Svigermor blir hvis hun må made, skifte el lege med sønnen og syntes det er skønt hun og andre gider, og er interesserede i ham :-) 

 

Knus Susanne

Anonym skriver:

Synes lige siden min søn er blevet født at min svigermor vil tage over, hver gang hun kommer over, heldigvis er det ikke så tit, ellers var jeg sprunget i luften!!!

Men føler virkelig at hun prøver at overtage min rolle som mor, og det bryder jeg mig bestemt ikke om, for det er sku mig der er hans mor!!

Det er sådan nogle gange at jeg har altså lyst til at sidde og hygge putte med ham i vores stol nogle gange for det elsker jeg, men når hun kommer og ser det , siger hun så, om han ikke skulle i sin seng i stedet for, ? altså hvis jeg ville have ham i hans seng havde jeg ski da gjort det, så nej det ser ikke ligefrem sådan ud vel!!

og så vil jeg ikke have andre skifter ham, det er mig og min kæreste som gør det, men tror altså at mens jeg sad i stuen i week at hun bare var inde og skifte ham uden at spørge, og hun og alle andre skal spørge om de må, de kan da ikke bare gøre hvad de har lyst til med min dreng..

Hvad synes i ? er jeg bare for sippet?

Hvordan har i det med andre skifter jeres barn eller går ture med jeres barn ? for det vil jeg heller ikke have andre gør,

Min dreng er 3 mdr nu....

Håber i kan få mig til at slappe mere af også for kan bare mærke en stor vrede når jeg tænker på hende....

Altså hvis nogle i min familie eller svigerfamilie gerne vil sidde og hygge med Aya, skifte hende eller gå en tur med hende, så får de lov. Det har de fået siden dag 1.

Jeg synes det er dejligt når de gider og Aya nyder det. Hun skal mærke hun har moster, faster, bedsteforældre, onkler osv osv - ligesom de skal mærke de har fået en niece, barnebarn. JEG nyder når DE nyder Aya - har hende alt det vi vil til hverdag, så når vi er sammen med familien er hun næsten mere hos dem end hos os, men vi har det fint med det Så længe hun nyder det - og bliver hun ked, så ved de selvfølgelig godt, at lige nu er det fordi kun mor (eller far)dur

 

Det skal ikke virke som et angreb på nogen måde, for vi er alle forskellige og heldigvis da for det Kan bare ikke helt forstå dig, hvis svigermor ikke må gå en tur med ham eller skifte ham... men uanset hvad, så tror jeg bestemt ikke det er din svigermors mening, at irriterer dig - hun vil sikkert bare gerne nyde sit barnebarn og måske tror hun i virkeligheden hun aflaster dig ved at tage ham for at skifte - altså gør det udelukkende i god mening. Har du snakket med hende? For læse dine tanker, kan hun jo ikke

 

(har ikke læst alle indlæg, så på forhånd undskyld, hvis jeg spørger om noget der er svaret på)

 

 

Suslianter skriver:

 

Nu ved jeg ik hvor tit I ser Sviger familien, men her kun en gang hver el hver anden måned, og ved at hun er pave stolt og ville gøre alt det bedste for vores søn...

 

Anonym skriver:

Synes lige siden min søn er blevet født at min svigermor vil tage over, hver gang hun kommer over, heldigvis er det ikke så tit, ellers var jeg sprunget i luften!!!

Men føler virkelig at hun prøver at overtage min rolle som mor, og det bryder jeg mig bestemt ikke om, for det er sku mig der er hans mor!!

Det er sådan nogle gange at jeg har altså lyst til at sidde og hygge putte med ham i vores stol nogle gange for det elsker jeg, men når hun kommer og ser det , siger hun så, om han ikke skulle i sin seng i stedet for, ? altså hvis jeg ville have ham i hans seng havde jeg ski da gjort det, så nej det ser ikke ligefrem sådan ud vel!!

og så vil jeg ikke have andre skifter ham, det er mig og min kæreste som gør det, men tror altså at mens jeg sad i stuen i week at hun bare var inde og skifte ham uden at spørge, og hun og alle andre skal spørge om de må, de kan da ikke bare gøre hvad de har lyst til med min dreng..

Hvad synes i ? er jeg bare for sippet?

Hvordan har i det med andre skifter jeres barn eller går ture med jeres barn ? for det vil jeg heller ikke have andre gør,

Min dreng er 3 mdr nu....

Håber i kan få mig til at slappe mere af også for kan bare mærke en stor vrede når jeg tænker på hende....

Jeg synes du skal tø lidt op og vende det til noget positivt i stedet
Men ved ikk om du måske i forvejen ikk havde det bedste forhold til hende, for lyder ikk helt sådan ?

Jeg ville vende det til noget positivt, som sagt.
Forstå at de/hun er mindst lige så stolt og glad over at ha fået et barnebarn.. Så self vil hun "se" (dvs røre, holde, nusse) når hun ser ham Og det synes jeg da er en herlig ting, det er da langt værre med nogen af de historier der har været herinde med de bedsteforældre der ikk rigtig "gider" deres børnebørn.

Og ang det med og få skiftet ble, det ka jeg slet ikk se problemet i ?
Så længe det self ikk er en vildt fremmed.. Men den nære familie har jeg da intet problem med. Så længe man måske selv li gør opmærksom på hvis de bruger en bestemt creme hver gang eller lign.. De gør det jo bare for en hjælp

Men ellers må du jo bare ligge kortene på bordet igen, hvis det virkelig generer dig... Det er jo dit/jeres barn!

matryoshka skriver:

Det lyder præcis som min svigermor - hun tog også bare min datter ud af vores arme, lige så snart vi kom ind, skiftede hende og gjorde luge det HUN syntes at hun havde brug for. Hun gik LANGT ov mine grænser, gang på gang. Min kæreste forstod slet ikke hvorfor jeg havde det skidt med det, og det gør han stadigvæk ikke.

Jeg blev nødt til at melde klart ud, at de gik over mine grænser. Svigerfamilien kan slet ikke forstå mog, min svigerfar sagde endda at jeg havde autistiske træk. Det eneste jeg ville var, at de kunne forstå at jeg og min kæreste var hendes forældre, og at de ikke skulle "tage over" på den måde. De har forstået at det er for meget, selv om de aldrig vil forstå mig.

Jeg bliver bare nødt til at acceptere, at jeg ikke kan forandre dem. Det eneste jeg kan gøre er at bede dem respektere mine grænser, selv om de ikke kan forstå hvorfor. Det er ikke urimeligt! Vi har alle nogle personlige grænser som andre må acceptere. Men nogle gange må man prøve at perspektivere det lidt og gå på komprimis, og det ER hårdt.

Jeg vil lige sige, at jeg sætter stor pris på at min datter har sin farmor og farfar. Jeg arbejder virkelig hårdt for at lade dem have sin helt egen relation så de kan knytte de særlige bånd - det er virkelig guld værd! Det er ikke en selvfølge at have bedsteforældre, så det skal du være glad for at din søn har.. Selv om det er hårdt

Hold da op, kan godt forstå det har været hårdt også når de ikke kan forstå dig. Men ja en grænse skal overholdes, og kan da ske nogle af os er for overbeskyttende overfor vores børn, men det er der jo selvfølgelig intet galt i, man skal bare føle sig klar