Jeg synes ærligt talt, at det virker som om, det er dig og ikke din svigerfar, der er svær at have med at gøre i følge din egen beskrivelse.
Der er da ikke noget underligt i at fortælle sit voksne barn, at man har stress og smerter - og ja, selvfølgelig bekymrer din kæreste sig over det. Det er hans FAR, det handler om - ville du bede din egen mor eller far om at lade være med at blande dig ind i deres helbredsproblemer, fordi du ikke ønskede at belemres med dem?
Du skriver også, at han brokker sig over, at han ikke føler sig velkommen hos jer - jamen, det har han da helt ret i, har han ikke? Og du skriver jo selv, at I heldigvis ikke ses ret tit - men det må han ikke være ked af??
At du ligefrem fryder dig over, at han ikke må få glæden af at få beskeden om bryllupsforberedelserne fortalt af sin søn, virker dybt umodent. Er det virkelig på det niveau, du vil opføre dig over for dit barns