Kærestens far!!!!

samantha1986 skriver:

Det kan slet ikke lade sig gøre. De snakker ikke om sådan noget. Og han vil nok desværre bebrejde mig mere end han gør nu. For så er jeg jo problemet.

Selv kærestens mor har sagt at det ikke nytter at tage en snak med faren

Det kan jeg godt se... puha det er ikke sjovt!

samantha1986 skriver:

Nu skriver du det med at imødekomme ham. Og det har jeg gjort. Jeg har været høflig, prøvet at føre en samtale med ham osv. Men for det første snakker han kun om sig selv, det er hvad det er. men det kan være svært at holde en samtale i gang når det kun er ham det handler om.

Jeg opfører mig stadig høfligt, jeg er måske bare begyndt at træde i karakter eller hvad man skal sige, fordi jeg nu kommer med den mening jeg har. Som voksen og når man har samtaler med andre, så er det jo ganske normalt man kan komme med egne meninger. Det passer ham jo ikke så godt.Desværre irritere han mig hver gang han åbner munden. Det er gentagelser hver gang, og hver gang er det om ham.

Vi venter den lille, og der bliver jeg nok samtidig også beskyttende, fordi jeg ved hvordan faren har været da kæresten var lille. Så jeg kan mærke jeg er begyndt at føle jeg skal stå fast og sige fra hvis der er noget jeg ikke vil finde mig i. Stadig på en pæn måde. Vi har taget snakken hvad vi vil finde os i fra andre, blandt andet vores forældre. Og jeg vil ikke finde mig i hvis jeg er tilstede at der bliver skældt ud på mit barn eller taget fat i det. Jeg er ikke i tvivl om at vores mødre ikke vil gøre det, men jeg er i tvivl med hensyn til faren, netop pga kærestens barndom.

Hvis ikke jeg følte at jeg havde gjort rigtig meget, så ville jeg heller ikke i dag have oprettet denne tråd. Jeg kan ikke sige at jeg bare har ladet stå til, for det har jeg ikke. Jeg har gjort alt hvad jeg kan.

Med hensyn til at have ondt af ham. Det har jeg haft, men manden er ikke klar over at folk ikke bryder sig om ham. I hans øjne kan alle lide ham. Han har endda sagt at han ikke kan forstå at kærestens onkel ikke kan lide ham.

Okay. Jeg tænker bare ikke der er så meget du selv kan gøre ved situationen så. I skal nok bare lade ham være som han er - i kan desværre ikke ændre på manden jo Og så må du fortsætte dit imødekommende væsen, som også kan træde i karakter  

Det er træls med sådan en person, min egen svigerfar er heller ikke den rareste mand i verden og slet ikke den hyggeligste at være sammen med. Det eneste jeg selv kan gøre er bare at tale tom snak, og bare være der, for det tror jeg min kæreste sætter pris på, selvom han også sommetider kan synes han er en klaphat

samantha1986 skriver:

Jeg har prøvet mange gange at være flink, og jeg har prøvet at invitere ham, og håbet at han ville ændre sig bare lidt i hans opførsel overfor mig. Og intet har virket. Og jeg er nået dertil hvor jeg har opgivet.

Tit og faktisk hver gang har jeg holdt min mening for mig selv, da kæresten tidligt meddelte mig at hans far kunne tænde af hvis man sagde sin mening eller svarede ham igen. Men sidste gang fik jeg nok. Det var der hvor han begyndte med at vi skulle gå i en anden bank og høre med at låne til et hus. Jeg sagde pænt at det skulle vi ikke. Jeg er på su og vil ikke låne til et hus og måske ende med at sidde strammere i det end nu. Og han talte ikke til mig resten af aften.

For min kærestes skyld har jeg gjort så meget, og kun for hans skyld er jeg her stadig. Men jeg vil ikke finde mig i mere. Der kommer en lille til sommer, og jeg vil ikke at vi skal virke underdanig overfor faren fordi ingen tør sige sin mening. Min kæreste siger ham ikke imod. Han har så stor respekt for ham. Og undskyld mig det er helt på sin plads at have respekt for sine forældre, men sku ikke sådan at man ikke tør sige sin egen mening.

Vi kan skændes og blive gode venner hurtigt igen, og det er aldrig om noget særligt. Men de få gange hvor vi har skændtes rigtig meget og hvor vi ikke har været gode venner i et par dage, det har været pga faren. Jeg har sagt til kæresten, at opstår der problemer mellem ham og jeg pga faren, så må han meget gerne snakke med sin mor om det, for han og jeg når ikke til enighed. Og han har brugt sin mor meget. Og hun har sagt til ham at hans far aldrig vil ændre sig. Og hun kunne ikke leve med ham fordi han er som han er.

Man plejer at kalde sin svigermor for et monster, men her er det godt nok kærestens far der er det.

Det er rart at kunne dele det med andre som ikke har mødt manden, min familie har hørt meget. I vil dog virkelig bliver forundret over den måde han behandler folk på.

Den anden dag kom jeg til at tænke på noget. Han er ikke vild med små børn, og synes egentlig bare de sviner. Og sådan er børn jo. Hans spisebord står i stuen hvor de er gulvtæppe på. Og han har også spisebord i køkkenet. Men vi sidder altid i stuen. Jeg er ikke i tvivl om at når den lille kommer, så bliver det i køkkenet det foregår.

Man møder mennesker med åbent sind og det gjorde jeg også, desværre  var det ret hurtigt jeg fandt ud af at han og jeg bare ikke kunne sammen.

Er ked af og sige det... Men du hjælper ikke din mand ved og gå imod hans far... Han vil føle sig som en lus mellem to negle....

Jeg har en far af samme figur, plejer og kalde ham høvdingen, for ingen har ret til en mening når høvdingen har talt...

Jeg er i sidste uge startet op til psykolog, for og komme dette til livs, det sidder så hårdt i en at man ikke kan sige  noget... Min søster går også til Psykolog....

Synes du i stedet skulle tale med din kæreste, hjælpe ham til og kunne sige fra.... Det andet tov trækkeri er ikke godt for dig, barnet, svigerfar og specielt ikke for din mand!!!

Og tro mig, nogle gange er tanken om at de var væk nemmere, men igen de er familie, hvis han altid har "tyraniseret" din mand, er det ekstremt svært og skulle vælge og være den voksne... Specielt fordi løsrivningen er rigtig svær....

Jeg har en rigtig svær tid i sigte, det blir en kamp, både med mig selv, vaner osv....

skønneunger skriver:

for mig lyder han som om han er ensom hvis han ikke fejler noget men altid siger det og det med at snakke om sig selv, lyder altså til han har brug for der er nogen der holder lidt af ham og gerne vil høre om hans problemmer.

mange gange skal man bare tage det stille og roligt og lytte på hvad sådan folk siger og de får det bedre og føler også de betyder noget.

han er ensom. men vi har et familiemedlem mere som også er det og der hører vi slet ikke om det. han har muligheden for at få venner. han har haft flere venner. men han ender med at gøre sig uvenner med dem, fordi de har deres egne meninger.

UnderCover34 skriver:

Det kan jeg godt se... puha det er ikke sjovt!

Han vil aldrig ændre sig desværre. og så må man have ham i små doser.

Gigl skriver:

Okay. Jeg tænker bare ikke der er så meget du selv kan gøre ved situationen så. I skal nok bare lade ham være som han er - i kan desværre ikke ændre på manden jo Og så må du fortsætte dit imødekommende væsen, som også kan træde i karakter  

Det er træls med sådan en person, min egen svigerfar er heller ikke den rareste mand i verden og slet ikke den hyggeligste at være sammen med. Det eneste jeg selv kan gøre er bare at tale tom snak, og bare være der, for det tror jeg min kæreste sætter pris på, selvom han også sommetider kan synes han er en klaphat

Til gengæld er min svigerfar (morens nye mand) simpelthen så sød. Og som i nok kan se så er det ham jeg kalder svigerfar, men kærestens far er hans far. jeg vil aldrig føle han er min svigerfar.

Jeg prøvede en gang ikke at sige noget som helst til ham, for at se om han startede en samtale med mig. Han snakkede ikke til mig mens han var her. Og jeg har oplevet det samme til familie fødselsdage også.

Kærestens fætter har en kæreste som faren er rigtig glad for, og det er til trods for hun svare igen osv.  Og han lægger bestemt ikke skjul på det.

janne1986 skriver:

Er ked af og sige det... Men du hjælper ikke din mand ved og gå imod hans far... Han vil føle sig som en lus mellem to negle....

Jeg har en far af samme figur, plejer og kalde ham høvdingen, for ingen har ret til en mening når høvdingen har talt...

Jeg er i sidste uge startet op til psykolog, for og komme dette til livs, det sidder så hårdt i en at man ikke kan sige  noget... Min søster går også til Psykolog....

Synes du i stedet skulle tale med din kæreste, hjælpe ham til og kunne sige fra.... Det andet tov trækkeri er ikke godt for dig, barnet, svigerfar og specielt ikke for din mand!!!

Og tro mig, nogle gange er tanken om at de var væk nemmere, men igen de er familie, hvis han altid har "tyraniseret" din mand, er det ekstremt svært og skulle vælge og være den voksne... Specielt fordi løsrivningen er rigtig svær....

Jeg har en rigtig svær tid i sigte, det blir en kamp, både med mig selv, vaner osv....

Er ked af at høre at din far er sådan, men samtidig er jeg glad for at høre at du får noget hjælp :-)

Jeg har ikke som sådan sagt til kæresten at han skal gå imod sin far, men jeg har sagt at når det kommer til vores barn så vil jeg ikke finde mig i noget. Og hvis ikke kæresten siger fra når der er noget så gør jeg det selv. Faren skal ikke tro han kan gå ind og bestemme og styre alting. Vi vil sikkert få at vide det roder fordi der er legetøj i stuen. Men man har altså ikke et barn for at det skal sidde pænt og tie stille. Børn skal have lov til at rode og lege. Men den mening deler han ikke.

Men kæresten har selv sagt at han nok vil begynde at sige mere fra. Han har nok holdt mund i frygt for at faren blev sur. For kæresten synes det er synd hvis faren blivr sur for så har han ikke nogen at snakke med. Men hvis faren bliver sur over at man siger fra, så er det da hans problem

samantha1986 skriver:

Lad mig starte med at sige at jeg ikke har et særlig godt forhold til kærestens far. Jeg kan ikke lide ham og han kan ikke lide mig. gudskelov ser vi ham ikke særlig tit.

Desværre har han i den sidste tid haft det med at sætte griller i hovedet på min kæreste. Vi har snakket om hus, men skal ikke have det så længe jeg på su og banken er enige med os. Men fandme om hans far ikke begynder med at vi kunne gå til en anden bank, og ja det vælger min kæreste så at gøre fordi hans far har sagt det, og han når frem til det resultat vores bank og kom med, at vi skal vente til jeg ikke er på su. DEt udtrykte jeg også da hans far sagde det.

Har sagt til kæresten at det irritere mig at hver gang hans far siger noget, så gør min kæreste det. Kæresten er ene barn og har derfor ikke nogen der kan tage over med hensyn til faren.

Nu ringede faren så i går og begyndte at beklage sig over at han var stresset, og han havde så ondt i hjertet pga stress. Hvad kan vi bruge det til, så sig da fra på job eller gå til en læge, men lad være med at belemre din søn med det. For ja det ender jo med min kæreste tænker over det og bekymre sig. Og det er nok det faren vil opnå.

Fra start af har faren sagt til noget familie at han ikke håbede vi blev sammen, og i perioder når vi har haft problemer har de faktisk kun omhandlet faren. og jeg er ikke i tvivl om at gik vi fra hinanden var det pga faren. Faktisk har jeg sagt det direkte til kæresten. Faren skaber problemer ud af alt. Så føler han ikke han er velkommen her, så synes han ikke jeg er derude ret meget eller med til ret mange fødselsdag, så brokker han sig over resten af sin familie og jeg kunne blive ved.

HVOR ER JEG TRÆT AF DEN MAND!!!!

Tænker jeg ville få en glad kæreste som ikke skulle bekymre sig om alt muligt hvis den mand ikke var her mere. For han volder da kun problemer. Vi skal helst fortælle om alt hvad vi foretager os ellers bliver han fornærmet.

Men nu har jeg et lille triumf kort på hånden eller hvad man skal sige. Faren ved vi skal giftes næste år, og jeg har bestilt kirke den anden dag, plus fotograf og mad. Men kæresten har glemt at fortælle faren det. Og på lørdag når han kommer sammen med kærestens faster og hendes mand, så vil jeg fortælle det. Så har faren endnu en ting han kan blive fornærmet over og jeg synes bare han har godt af det.

Skulle lige ud med det her brokke indlæg, for han driver mig seriøst til vandvid.

Kender alt til at have det svært med en fra sviger familien! Har ikke et specielt godt forhold til min svigermor! 
hun elsker at skabe problemer, og hun fryder sig over en hver konflikt!

Men for min kærestes skyld bider jeg det i mig, for hvis han sagde han ikke kunne lide min mor, vil jeg sq blive ked af det!

Så bid det i dig, også for dit kommede barns skyld! om du vil det eller ej, er og blir' det dit barns farfar! 

Vial skriver:

Uden at have læst hele debatten.

DU lyder til at være den, der er allermest belastende i den familie..Sorry, men hvad pokker bilder du dig ind med den opførsel.

Stakkels søn og far. Synes, du skal til at blive lidt mere voksen og lade være at lege konkurrence med din svigerfar.

Så læs resten af debatten hvor TS får omskrevet og bedre forklaret hvad hun mener... (: