Kærestens far!!!!

samantha1986 skriver:

I kender i hver fald ikke den mand, for så ville i ikke skrive sådan. Jeg har oplevet folk har spurgt hvem kærestens far er, og når vi har sagt det så har de fået et mærkeligt udtryk i hovedet. Der er meget få i denne by der kan lide ham.

Han har arbejdet sammen med kærestens mosters mand, og faren var så ubehøvlet. Han fik onklen til at græde, pga den opførsel han havde. Og onklen græder aldrig. Dette er mange år siden skal det lige siges.

Ja jeg kan ikke lide ham, men han har så sandelig heller ikke vist at han synes om mig. De gange hvor jeg har gjort eller sagt imod det han har sagt har han enten valgt helt at ignore mig eller slet ikke tale til mig. Og folk har lagt mærke til det. Selv kæresten lagde mærke til det sidst det skete. Så det er altså ikke inde i mit hoved.

Du har ret, vi kender ikke dig, men vi kender heller ikke din svigerfar... men i din udlægning af problemerne fremstår du ikke særligt sympatisk i din måde at tale om og behandle din svigerfar.

Jeg siger dermed ikke at du har hele skylden men heller ikke at han ikke har noget af den.... tror dog som minimum I er lige gode om det

UnderCover34 skriver:

Du har ret, vi kender ikke dig, men vi kender heller ikke din svigerfar... men i din udlægning af problemerne fremstår du ikke særligt sympatisk i din måde at tale om og behandle din svigerfar.

Jeg siger dermed ikke at du har hele skylden men heller ikke at han ikke har noget af den.... tror dog som minimum I er lige gode om det

Jeg har prøvet mange gange at være flink, og jeg har prøvet at invitere ham, og håbet at han ville ændre sig bare lidt i hans opførsel overfor mig. Og intet har virket. Og jeg er nået dertil hvor jeg har opgivet.

Tit og faktisk hver gang har jeg holdt min mening for mig selv, da kæresten tidligt meddelte mig at hans far kunne tænde af hvis man sagde sin mening eller svarede ham igen. Men sidste gang fik jeg nok. Det var der hvor han begyndte med at vi skulle gå i en anden bank og høre med at låne til et hus. Jeg sagde pænt at det skulle vi ikke. Jeg er på su og vil ikke låne til et hus og måske ende med at sidde strammere i det end nu. Og han talte ikke til mig resten af aften.

For min kærestes skyld har jeg gjort så meget, og kun for hans skyld er jeg her stadig. Men jeg vil ikke finde mig i mere. Der kommer en lille til sommer, og jeg vil ikke at vi skal virke underdanig overfor faren fordi ingen tør sige sin mening. Min kæreste siger ham ikke imod. Han har så stor respekt for ham. Og undskyld mig det er helt på sin plads at have respekt for sine forældre, men sku ikke sådan at man ikke tør sige sin egen mening.

Vi kan skændes og blive gode venner hurtigt igen, og det er aldrig om noget særligt. Men de få gange hvor vi har skændtes rigtig meget og hvor vi ikke har været gode venner i et par dage, det har været pga faren. Jeg har sagt til kæresten, at opstår der problemer mellem ham og jeg pga faren, så må han meget gerne snakke med sin mor om det, for han og jeg når ikke til enighed. Og han har brugt sin mor meget. Og hun har sagt til ham at hans far aldrig vil ændre sig. Og hun kunne ikke leve med ham fordi han er som han er.

Man plejer at kalde sin svigermor for et monster, men her er det godt nok kærestens far der er det.

Det er rart at kunne dele det med andre som ikke har mødt manden, min familie har hørt meget. I vil dog virkelig bliver forundret over den måde han behandler folk på.

Den anden dag kom jeg til at tænke på noget. Han er ikke vild med små børn, og synes egentlig bare de sviner. Og sådan er børn jo. Hans spisebord står i stuen hvor de er gulvtæppe på. Og han har også spisebord i køkkenet. Men vi sidder altid i stuen. Jeg er ikke i tvivl om at når den lille kommer, så bliver det i køkkenet det foregår.

Man møder mennesker med åbent sind og det gjorde jeg også, desværre  var det ret hurtigt jeg fandt ud af at han og jeg bare ikke kunne sammen.

Si mig en ting, læste jeg at du skriver at du mener du vil få en glad kæreste hvis hans far ikke er her mere???  

"Tænker jeg ville få en glad kæreste som ikke skulle bekymre sig om alt muligt hvis den mand ikke var her mere. For han volder da kun problemer"

Undskyld mig, men det syntes jeg virkelig er respektløs..

Si mig en ting, læste jeg at du skriver at du mener du vil få en glad kæreste hvis hans far ikke er her mere???  

"Tænker jeg ville få en glad kæreste som ikke skulle bekymre sig om alt muligt hvis den mand ikke var her mere. For han volder da kun problemer"

Undskyld mig, men det syntes jeg virkelig er respektløs..

samantha1986 skriver:

Jeg har prøvet mange gange at være flink, og jeg har prøvet at invitere ham, og håbet at han ville ændre sig bare lidt i hans opførsel overfor mig. Og intet har virket. Og jeg er nået dertil hvor jeg har opgivet.

Tit og faktisk hver gang har jeg holdt min mening for mig selv, da kæresten tidligt meddelte mig at hans far kunne tænde af hvis man sagde sin mening eller svarede ham igen. Men sidste gang fik jeg nok. Det var der hvor han begyndte med at vi skulle gå i en anden bank og høre med at låne til et hus. Jeg sagde pænt at det skulle vi ikke. Jeg er på su og vil ikke låne til et hus og måske ende med at sidde strammere i det end nu. Og han talte ikke til mig resten af aften.

For min kærestes skyld har jeg gjort så meget, og kun for hans skyld er jeg her stadig. Men jeg vil ikke finde mig i mere. Der kommer en lille til sommer, og jeg vil ikke at vi skal virke underdanig overfor faren fordi ingen tør sige sin mening. Min kæreste siger ham ikke imod. Han har så stor respekt for ham. Og undskyld mig det er helt på sin plads at have respekt for sine forældre, men sku ikke sådan at man ikke tør sige sin egen mening.

Vi kan skændes og blive gode venner hurtigt igen, og det er aldrig om noget særligt. Men de få gange hvor vi har skændtes rigtig meget og hvor vi ikke har været gode venner i et par dage, det har været pga faren. Jeg har sagt til kæresten, at opstår der problemer mellem ham og jeg pga faren, så må han meget gerne snakke med sin mor om det, for han og jeg når ikke til enighed. Og han har brugt sin mor meget. Og hun har sagt til ham at hans far aldrig vil ændre sig. Og hun kunne ikke leve med ham fordi han er som han er.

Man plejer at kalde sin svigermor for et monster, men her er det godt nok kærestens far der er det.

Det er rart at kunne dele det med andre som ikke har mødt manden, min familie har hørt meget. I vil dog virkelig bliver forundret over den måde han behandler folk på.

Den anden dag kom jeg til at tænke på noget. Han er ikke vild med små børn, og synes egentlig bare de sviner. Og sådan er børn jo. Hans spisebord står i stuen hvor de er gulvtæppe på. Og han har også spisebord i køkkenet. Men vi sidder altid i stuen. Jeg er ikke i tvivl om at når den lille kommer, så bliver det i køkkenet det foregår.

Man møder mennesker med åbent sind og det gjorde jeg også, desværre  var det ret hurtigt jeg fandt ud af at han og jeg bare ikke kunne sammen.

Se, skrevet på den måde virker du mere sympatisk, selvom det stadig skinner igennem at du virkeligt ikke bryder dig om manden...

Jeg er ked af at du føler det er kommet dertil hvor I rent faktisk ikke kan døje hinanden og at det skal føre til, at du og din kæreste skændes!

Det er synd hvis det skaber problemer når I nu også venter et barn, men måske er det som du siger; manden ændrer sig ikke... så er I nødt til, du og din kæreste at finde en fælles front så det ikke skaber splid mellem jer

Dinsen skriver:

Si mig en ting, læste jeg at du skriver at du mener du vil få en glad kæreste hvis hans far ikke er her mere???  

"Tænker jeg ville få en glad kæreste som ikke skulle bekymre sig om alt muligt hvis den mand ikke var her mere. For han volder da kun problemer"

Undskyld mig, men det syntes jeg virkelig er respektløs..

Åh den der med at få det skrevet rigtig er ikke nemt.

Selvfølgelig ønsker jeg jo ikke hans far død. Men jeg kan til tider tænke at nogen ting godt nok var nemmere hvis han ikke var her. Min kæreste holder af sin far, men jeg kan få følelsen af at han tager for meget på sine skuldre fordi han er ene barn, og fordi faren ikke har andre, hverken familie (kun en søster, da han er uvenner med sin bror), og andre børn. Og jeg kan have ondt af min kæreste at han ene skal bære det ansvar der følger med hans far. Netop fordi faren bruger ham som om han er en ven og derfor læsser af på ham. Og jeg føler at kæresten til tider kan føle det er anstrengende. Det er meget han får over som han ikke burde. Og han skal selv til at starte sin egen familie.

Havde der dog bare været andre til at lette den byrde. For jeg kan se det påvirker ham rigtig meget. Han føler næsten et større ansvar overfor faren end over for sin egen familie.

Men det var skrevet forkert det jeg skrev.

UnderCover34 skriver:

Se, skrevet på den måde virker du mere sympatisk, selvom det stadig skinner igennem at du virkeligt ikke bryder dig om manden...

Jeg er ked af at du føler det er kommet dertil hvor I rent faktisk ikke kan døje hinanden og at det skal føre til, at du og din kæreste skændes!

Det er synd hvis det skaber problemer når I nu også venter et barn, men måske er det som du siger; manden ændrer sig ikke... så er I nødt til, du og din kæreste at finde en fælles front så det ikke skaber splid mellem jer

Jeg vil kæmpe med næb og klør for at vi bliver sammen, men jeg vil ikke blive ved med at finde mig i den måde han kan finde på at behandle især mig på.

Vi får et barn, og det skal da ikke opleve at dens forældre er vattede for at sige det rent ud sagt, overfor den farfar. Og jeg kan mærke, og det er nok hormoner og moderinstinkt, men jeg bliver gal når han taler dårligt om børn. Jeg har den dejligste niece hvor han kom med en kommentar om at hun godt nok var tyk. Og jeg kogte indvendigt. Hvad bilder han sig ind at sige sådan om et barn. Men man lærer jo nok at sige fra.

Jeg synes jeg har gjort rigtig meget for at han har skulle føle sig velkommen, men man når til et punkt, men hvor man ikke gider prøve så ihærdigt mere. Det har næsten været 6 år med sådan en kamp, jeg kan ikke gøre mere end jeg har gjort.

For min kærestes skyld ville jeg ønske det var anderledes, for han står i midten. Det eneste jeg kan gøre er at jeg ikke taler dårligt om hans far til ham, og hvis der er noget jeg skal have ud så går jeg til min mor i stedet for.

samantha1986 skriver:

Lad mig starte med at sige at jeg ikke har et særlig godt forhold til kærestens far. Jeg kan ikke lide ham og han kan ikke lide mig. gudskelov ser vi ham ikke særlig tit.

Desværre har han i den sidste tid haft det med at sætte griller i hovedet på min kæreste. Vi har snakket om hus, men skal ikke have det så længe jeg på su og banken er enige med os. Men fandme om hans far ikke begynder med at vi kunne gå til en anden bank, og ja det vælger min kæreste så at gøre fordi hans far har sagt det, og han når frem til det resultat vores bank og kom med, at vi skal vente til jeg ikke er på su. DEt udtrykte jeg også da hans far sagde det.

Har sagt til kæresten at det irritere mig at hver gang hans far siger noget, så gør min kæreste det. Kæresten er ene barn og har derfor ikke nogen der kan tage over med hensyn til faren.

Nu ringede faren så i går og begyndte at beklage sig over at han var stresset, og han havde så ondt i hjertet pga stress. Hvad kan vi bruge det til, så sig da fra på job eller gå til en læge, men lad være med at belemre din søn med det. For ja det ender jo med min kæreste tænker over det og bekymre sig. Og det er nok det faren vil opnå.

Fra start af har faren sagt til noget familie at han ikke håbede vi blev sammen, og i perioder når vi har haft problemer har de faktisk kun omhandlet faren. og jeg er ikke i tvivl om at gik vi fra hinanden var det pga faren. Faktisk har jeg sagt det direkte til kæresten. Faren skaber problemer ud af alt. Så føler han ikke han er velkommen her, så synes han ikke jeg er derude ret meget eller med til ret mange fødselsdag, så brokker han sig over resten af sin familie og jeg kunne blive ved.

HVOR ER JEG TRÆT AF DEN MAND!!!!

Tænker jeg ville få en glad kæreste som ikke skulle bekymre sig om alt muligt hvis den mand ikke var her mere. For han volder da kun problemer. Vi skal helst fortælle om alt hvad vi foretager os ellers bliver han fornærmet.

Men nu har jeg et lille triumf kort på hånden eller hvad man skal sige. Faren ved vi skal giftes næste år, og jeg har bestilt kirke den anden dag, plus fotograf og mad. Men kæresten har glemt at fortælle faren det. Og på lørdag når han kommer sammen med kærestens faster og hendes mand, så vil jeg fortælle det. Så har faren endnu en ting han kan blive fornærmet over og jeg synes bare han har godt af det.

Skulle lige ud med det her brokke indlæg, for han driver mig seriøst til vandvid.

ud fra din beskrivelse lyder du ikke videre sympatisk...synes det er grotesk at man kan sige at din kæreste ville være gladere hvis faren ikke fandtes...det er hans FAR!!

samantha1986 skriver:

 

For min kærestes skyld ville jeg ønske det var anderledes, for han står i midten. Det eneste jeg kan gøre er at jeg ikke taler dårligt om hans far til ham, og hvis der er noget jeg skal have ud så går jeg til min mor i stedet for.

Det citerede må jeg bestemt rose dig for! 

Jeg tror det eneste du kan gøre er at holde ham ud og være den voksne her i spillet. Du siger selv at du ikke vil tale dårligt om ham, når din kæreste hører på det, og det ville være det første jeg ville påpege - for det ER jo nu engang din kærestes far. Og han går ikke bare lige væk. Man kan måske endda have lidt ondt af manden, når der ikke er nogen der bryder sig om ham. Og ville det ikke være fedt hvis du var det store menneske og imødekom ham? Selvom han måske er et ganske uudholdeligt menneske (det skal jeg ikke kunne sige). I behøver jo ikke se ham tit. Tror også det ville gøre din kæreste glad hvis du imødekom ham; talte med ham, som det voksne menneske du er og holdt ham ud, trods måske uheldge udtalelser. Tal ham efter munden og undgå at han rammer din irritation, for det er ikk dét værd