Kærestens far!!!!

Lad mig starte med at sige at jeg ikke har et særlig godt forhold til kærestens far. Jeg kan ikke lide ham og han kan ikke lide mig. gudskelov ser vi ham ikke særlig tit.

Desværre har han i den sidste tid haft det med at sætte griller i hovedet på min kæreste. Vi har snakket om hus, men skal ikke have det så længe jeg på su og banken er enige med os. Men fandme om hans far ikke begynder med at vi kunne gå til en anden bank, og ja det vælger min kæreste så at gøre fordi hans far har sagt det, og han når frem til det resultat vores bank og kom med, at vi skal vente til jeg ikke er på su. DEt udtrykte jeg også da hans far sagde det.

Har sagt til kæresten at det irritere mig at hver gang hans far siger noget, så gør min kæreste det. Kæresten er ene barn og har derfor ikke nogen der kan tage over med hensyn til faren.

Nu ringede faren så i går og begyndte at beklage sig over at han var stresset, og han havde så ondt i hjertet pga stress. Hvad kan vi bruge det til, så sig da fra på job eller gå til en læge, men lad være med at belemre din søn med det. For ja det ender jo med min kæreste tænker over det og bekymre sig. Og det er nok det faren vil opnå.

Fra start af har faren sagt til noget familie at han ikke håbede vi blev sammen, og i perioder når vi har haft problemer har de faktisk kun omhandlet faren. og jeg er ikke i tvivl om at gik vi fra hinanden var det pga faren. Faktisk har jeg sagt det direkte til kæresten. Faren skaber problemer ud af alt. Så føler han ikke han er velkommen her, så synes han ikke jeg er derude ret meget eller med til ret mange fødselsdag, så brokker han sig over resten af sin familie og jeg kunne blive ved.

HVOR ER JEG TRÆT AF DEN MAND!!!!

Tænker jeg ville få en glad kæreste som ikke skulle bekymre sig om alt muligt hvis den mand ikke var her mere. For han volder da kun problemer. Vi skal helst fortælle om alt hvad vi foretager os ellers bliver han fornærmet.

Men nu har jeg et lille triumf kort på hånden eller hvad man skal sige. Faren ved vi skal giftes næste år, og jeg har bestilt kirke den anden dag, plus fotograf og mad. Men kæresten har glemt at fortælle faren det. Og på lørdag når han kommer sammen med kærestens faster og hendes mand, så vil jeg fortælle det. Så har faren endnu en ting han kan blive fornærmet over og jeg synes bare han har godt af det.

Skulle lige ud med det her brokke indlæg, for han driver mig seriøst til vandvid.

Jeg synes ærligt talt, at det virker som om, det er dig og ikke din svigerfar, der er svær at have med at gøre i følge din egen beskrivelse.

Der er da ikke noget underligt i at fortælle sit voksne barn, at man har stress og smerter - og ja, selvfølgelig bekymrer din kæreste sig over det. Det er hans FAR, det handler om - ville du bede din egen mor eller far om at lade være med at blande dig ind i deres helbredsproblemer, fordi du ikke ønskede at belemres med dem?

Du skriver også, at han brokker sig over, at han ikke føler sig velkommen hos jer - jamen, det har han da helt ret i, har han ikke? Og du skriver jo selv, at I heldigvis ikke ses ret tit - men det må han ikke være ked af??

At du ligefrem fryder dig over, at han ikke må få glæden af at få beskeden om bryllupsforberedelserne fortalt af sin søn, virker dybt umodent. Er det virkelig på det niveau, du vil opføre dig over for dit barns farfar??

 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes ærligt talt, at det virker som om, det er dig og ikke din svigerfar, der er svær at have med at gøre i følge din egen beskrivelse.

Der er da ikke noget underligt i at fortælle sit voksne barn, at man har stress og smerter - og ja, selvfølgelig bekymrer din kæreste sig over det. Det er hans FAR, det handler om - ville du bede din egen mor eller far om at lade være med at blande dig ind i deres helbredsproblemer, fordi du ikke ønskede at belemres med dem?

Du skriver også, at han brokker sig over, at han ikke føler sig velkommen hos jer - jamen, det har han da helt ret i, har han ikke? Og du skriver jo selv, at I heldigvis ikke ses ret tit - men det må han ikke være ked af??

At du ligefrem fryder dig over, at han ikke må få glæden af at få beskeden om bryllupsforberedelserne fortalt af sin søn, virker dybt umodent. Er det virkelig på det niveau, du vil opføre dig over for dit barns farfar??

 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes ærligt talt, at det virker som om, det er dig og ikke din svigerfar, der er svær at have med at gøre i følge din egen beskrivelse.

Der er da ikke noget underligt i at fortælle sit voksne barn, at man har stress og smerter - og ja, selvfølgelig bekymrer din kæreste sig over det. Det er hans FAR, det handler om - ville du bede din egen mor eller far om at lade være med at blande dig ind i deres helbredsproblemer, fordi du ikke ønskede at belemres med dem?

Du skriver også, at han brokker sig over, at han ikke føler sig velkommen hos jer - jamen, det har han da helt ret i, har han ikke? Og du skriver jo selv, at I heldigvis ikke ses ret tit - men det må han ikke være ked af??

At du ligefrem fryder dig over, at han ikke må få glæden af at få beskeden om bryllupsforberedelserne fortalt af sin søn, virker dybt umodent. Er det virkelig på det niveau, du vil opføre dig over for dit barns farfar??

 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes ærligt talt, at det virker som om, det er dig og ikke din svigerfar, der er svær at have med at gøre i følge din egen beskrivelse.

Der er da ikke noget underligt i at fortælle sit voksne barn, at man har stress og smerter - og ja, selvfølgelig bekymrer din kæreste sig over det. Det er hans FAR, det handler om - ville du bede din egen mor eller far om at lade være med at blande dig ind i deres helbredsproblemer, fordi du ikke ønskede at belemres med dem?

Du skriver også, at han brokker sig over, at han ikke føler sig velkommen hos jer - jamen, det har han da helt ret i, har han ikke? Og du skriver jo selv, at I heldigvis ikke ses ret tit - men det må han ikke være ked af??

At du ligefrem fryder dig over, at han ikke må få glæden af at få beskeden om bryllupsforberedelserne fortalt af sin søn, virker dybt umodent. Er det virkelig på det niveau, du vil opføre dig over for dit barns farfar??

 

100 procent enig i det skrevne!

Sad med åben mund og undrede mig mens jeg læste dit indlæg og tænkte ih guder hvor er det synd for den svigerfar!!

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes ærligt talt, at det virker som om, det er dig og ikke din svigerfar, der er svær at have med at gøre i følge din egen beskrivelse.

Der er da ikke noget underligt i at fortælle sit voksne barn, at man har stress og smerter - og ja, selvfølgelig bekymrer din kæreste sig over det. Det er hans FAR, det handler om - ville du bede din egen mor eller far om at lade være med at blande dig ind i deres helbredsproblemer, fordi du ikke ønskede at belemres med dem?

Du skriver også, at han brokker sig over, at han ikke føler sig velkommen hos jer - jamen, det har han da helt ret i, har han ikke? Og du skriver jo selv, at I heldigvis ikke ses ret tit - men det må han ikke være ked af??

At du ligefrem fryder dig over, at han ikke må få glæden af at få beskeden om bryllupsforberedelserne fortalt af sin søn, virker dybt umodent. Er det virkelig på det niveau, du vil opføre dig over for dit barns farfar??

 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes ærligt talt, at det virker som om, det er dig og ikke din svigerfar, der er svær at have med at gøre i følge din egen beskrivelse.

Der er da ikke noget underligt i at fortælle sit voksne barn, at man har stress og smerter - og ja, selvfølgelig bekymrer din kæreste sig over det. Det er hans FAR, det handler om - ville du bede din egen mor eller far om at lade være med at blande dig ind i deres helbredsproblemer, fordi du ikke ønskede at belemres med dem?

Du skriver også, at han brokker sig over, at han ikke føler sig velkommen hos jer - jamen, det har han da helt ret i, har han ikke? Og du skriver jo selv, at I heldigvis ikke ses ret tit - men det må han ikke være ked af??

At du ligefrem fryder dig over, at han ikke må få glæden af at få beskeden om bryllupsforberedelserne fortalt af sin søn, virker dybt umodent. Er det virkelig på det niveau, du vil opføre dig over for dit barns farfar??

 

enig

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes ærligt talt, at det virker som om, det er dig og ikke din svigerfar, der er svær at have med at gøre i følge din egen beskrivelse.

Der er da ikke noget underligt i at fortælle sit voksne barn, at man har stress og smerter - og ja, selvfølgelig bekymrer din kæreste sig over det. Det er hans FAR, det handler om - ville du bede din egen mor eller far om at lade være med at blande dig ind i deres helbredsproblemer, fordi du ikke ønskede at belemres med dem?

Du skriver også, at han brokker sig over, at han ikke føler sig velkommen hos jer - jamen, det har han da helt ret i, har han ikke? Og du skriver jo selv, at I heldigvis ikke ses ret tit - men det må han ikke være ked af??

At du ligefrem fryder dig over, at han ikke må få glæden af at få beskeden om bryllupsforberedelserne fortalt af sin søn, virker dybt umodent. Er det virkelig på det niveau, du vil opføre dig over for dit barns farfar??

 

Det lyder nok som om jeg forsvare mig selv, men du kender jo heller ikke manden. Fra dag et har han ikke kunne lide mig. Han har sagt til familien at han håbede vi gik fra hinanden. Han ville have da jeg havde kendt ham få måneder at han og en fremmede dame skulle sove hos os. (vi flyttede tidligt sammen). jeg sagde at faren var velkommen til at sove der, men jeg ville altså ikke have en fremmet dame til at sove hos os. Det blev han meget sur og fornærmet over.

Jeg har aldrig givet udtryk for at han ikke var velkommen hos os, og jeg har været høflig hver gang vi ha været sammen med ham, til trods for han ikke har skjult at han ikke var vild med mig.

Selv hans egen søster er frygtelig træt af ham. Han interesser sig kun for sig selv og ikke andre. Med hensyn til at han fortæller sin søn om hans sygdom, så fejler den mand noget nyt hver gang min kæreste snakker med ham, og ens forældre skal efter min mening ikke belemre sine børn med sådan noget. det gør hverken mine forældre eller mine svigerforældre til os.

Jeg ser ham ikke særlig tit, men det gør kæresten. Ofte vælger jeg at blive hjemme.

Ja måske virker det ikke modent, men den mand er kun ude på at ødelægge vores forhold. det er jeg ikke i tvivl om, og han har selv givet udtryk for at han ikke så os sammen. Hvis han kunne så ville han styre min kæreste.

UnderCover34 skriver:

100 procent enig i det skrevne!

Sad med åben mund og undrede mig mens jeg læste dit indlæg og tænkte ih guder hvor er det synd for den svigerfar!!

I kender i hver fald ikke den mand, for så ville i ikke skrive sådan. Jeg har oplevet folk har spurgt hvem kærestens far er, og når vi har sagt det så har de fået et mærkeligt udtryk i hovedet. Der er meget få i denne by der kan lide ham.

Han har arbejdet sammen med kærestens mosters mand, og faren var så ubehøvlet. Han fik onklen til at græde, pga den opførsel han havde. Og onklen græder aldrig. Dette er mange år siden skal det lige siges.

Ja jeg kan ikke lide ham, men han har så sandelig heller ikke vist at han synes om mig. De gange hvor jeg har gjort eller sagt imod det han har sagt har han enten valgt helt at ignore mig eller slet ikke tale til mig. Og folk har lagt mærke til det. Selv kæresten lagde mærke til det sidst det skete. Så det er altså ikke inde i mit hoved.

Jeg tror ikke, at man kan udtale sig medmindre man selv har haft en tæt på, som er som beskrevet i teksten, det kan godt være at der skulle have været et par omformuleringer, og sådan er det jo!

Men nej, det er ikke sjovt at have en svigerfar som konstant blander sig i alt hvad man gør, især når det påvirker negativt im sorry to say so!!!

Men din kæreste må selv sige lidt fra, han er voksen nu og han behøver ikke at vide omkring alt hvad i foretager jer, hverken økonomisk, personligt eller ikke personligt, og det er her din kæreste må mande sig op og sige fra. Jeg kan kun fortælle, at hvis ikke man får snakket ud omkring disse situationer og får taget kampene på ordentlig vis, så bliver det endnu værre når der kommer børnebørn ind i billedet.