er det virkelig så forkert at ....

eliasogmor skriver:

"ønske" sig et af det modsatte køn, jeg mener hvis man nu har en dreng som jeg har og så at ønske sig en pige... jeg synes nemlig det ligger mellem kortene at man selvfølgelig "ønsker" sig et rask barn.. har bare flere gange fået at vide at " det kan man da ikke tillade sig"

at jeg ønsker mig en pige denne gang betyder da ikke jeg ikke vil blive lige så glad for en dreng mere...

hvad siger  i.....

Jeg ønskede mig en søn, fordi vi havde en pige. det er da meget normalt at folk ønsker sig et bestemt køn.
Men jeg synes så at det er forkert og trist, når folk så får det køn de ikke lige har ønsket sig og så bliver SKUFFET!!
Jeg ønskede mig en søn og fik en, men havde det været en pige, var jeg da bestemt blevet ligeså glad..

Har aldrig kunne se hverken fordele eller ulemper ved nogle af kønnene

Synes det er så svært at svare på.

Jeg håber, at vores første barn bliver en pige. Jeg tror, det skyldes, at vi i forvejen kun har små piger i familien (to stk) så det er bare nemmest at forholde sig til.

Men jeg synes, at det er ok, at jeg har det håb, for hvis vi finder ud af, at det er en dreng, så ved jeg, at jeg bliver helt vildt glad for det, og ikke vil bytte det for noget. 

Hvis man bliver skuffet over et bestemt køn, synes jeg til gengæld ikke, det er i orden. 

Men det er godt nok et svært spørgsmål

 

 

... egentlig er jo vist bare enig med Lykke86

jeg syntes det er ok...så længe man ikke bliver syglig besat af det....min kusine fik to drenge og havde ønsket en af hver....og den dag i dag 6 år efter er hun stadig besat af at hun ikke har fået en pige...man høre ikke om andet....og sønne hun fik forbander hun langt væk fordi han ikke er den hun ønskede....hun har sågar spurgt mig i alvor om vi ikke kunne bytte så hun fik min datter

Jeg kender også en kvinde der "kun" har fået fire piger.. Hun tilgav aldrig nummer 2, at hun ikke blev en dreng..

Da moderen fik nummer 3 var hun mere interesseret i min mors første søn (hendes fjerde barn) end hun var i sine egne tre piger.. 

Og skæbnen ville så, at datter nummer 2 føder det første barnebarn - den dreng moderen aldrig fik..

 

Så jeg synes ikke det er forkert at ønske sig et bestemt køn - men jeg synes det er synd at straffe børnene for uforskyldt ikke at kunne opfylde forældrenes ønske..

Jeg har stemt, at jeg godt synes man må ønske sig  

Jeg har en dreng i forvejen og næste gang ville det da ikke gøre noget, hvis jeg fik en pige, sådan tror jeg de fleste har det tænk, det ville da være så dejligt at have en dejlig beskytter-storebror som pige Det ønskede jeg mig i hvert fald som lille, hehe. Men det ville da også være lækkert med en dreng, så kunne de lege drenge-lege

Havde en veninde der fik en dreng, og hun var ulykkelig over det. Hun skammede sig over det, men det var hun så blev hun gravid igen og håbede inderligt på en pige.. det blev også en dreng. Kunne ikke lade være med at have lidt ondt af de to. 

Og en anden veninde, som var lidt længere ude i hampen, hun VILLE bare ikke have en dreng! Hun ville ikke have drengebørn, og hun var jo gravid, hun kunne jo ligesom ikke GØRE det til en pige :/ men hun skulle i hvert fald ikke have en dreng! Sommetider blev jeg også vred på hende, for jeg sad jo selv med den dejligste dreng, så det er da noget mærkeligt noget at sige. Vi er ikke veninder mere.

Man har altid lov til at ønske

Vi har selv en dreng og venter nu nummer to og vi har i starten ikke lagt skjul på at vi faktisk gerne ville have en dreng mere. Men til MD sccanningen kunne vi se og få fortalt at vi venter os en lille pige 

Det skulle da lige ind og vende et par gange og jeg skulle lige vænne mig til tanken. Men nu GLÆDER vi os til at se vores datter når hun en gang bestemmer sig til at komme ud til os (har termin om 32 dage ) og vi har da også købt ind osv til en pige

Gigl skriver:

Jeg har stemt, at jeg godt synes man må ønske sig  

Jeg har en dreng i forvejen og næste gang ville det da ikke gøre noget, hvis jeg fik en pige, sådan tror jeg de fleste har det tænk, det ville da være så dejligt at have en dejlig beskytter-storebror som pige Det ønskede jeg mig i hvert fald som lille, hehe. Men det ville da også være lækkert med en dreng, så kunne de lege drenge-lege

Havde en veninde der fik en dreng, og hun var ulykkelig over det. Hun skammede sig over det, men det var hun så blev hun gravid igen og håbede inderligt på en pige.. det blev også en dreng. Kunne ikke lade være med at have lidt ondt af de to. 

Og en anden veninde, som var lidt længere ude i hampen, hun VILLE bare ikke have en dreng! Hun ville ikke have drengebørn, og hun var jo gravid, hun kunne jo ligesom ikke GØRE det til en pige :/ men hun skulle i hvert fald ikke have en dreng! Sommetider blev jeg også vred på hende, for jeg sad jo selv med den dejligste dreng, så det er da noget mærkeligt noget at sige. Vi er ikke veninder mere.

Hun lyder da godt nok underlig hende din 'veninde'. 

Da vi fik af vide at vi skulle have en pige blev jeg godt nok også lige underligt til mode, men det er simpelthen kun fordi jeg ikke kan forestille som mor til en pige  

jeg har stemt blank. for self kan man da godt håbe at det bliver det ene køn frem for det andet.. men der hvor filmen for mig knækker er når man er klar til en abort fordi det ikke lige var det køn man havde 'regnet med'. jeg siger ikke at alle der ønsker et bestemt køn har det sådan men jeg kender tilfældigvis en som var klar til en abort og faktisk kun undlod fordi manden meldte ud at så var det forbi mellem dem..

Jeg har stemt, at man skal være glad for, hvad man får. Det er mest møntet på dem, som bliver skuffede og ikke er glade for sine børn, hvis det er et "forkert" køn. Men at man godt kunne tænke sig to af den ene elelr en af hver er selvfølgeligt ok, hvis man ikke bliver skuffet. (skulle nok have læst indlægget, inden jeg stemte ) så min stemme går altså på, at man skal være glad for overhovedet at kunne få et barn og vil elske det ligemeget hvilket køn det er - hvis I forstår

SilasMor skriver:

Hun lyder da godt nok underlig hende din 'veninde'. 

Da vi fik af vide at vi skulle have en pige blev jeg godt nok også lige underligt til mode, men det er simpelthen kun fordi jeg ikke kan forestille som mor til en pige  

Hun er også psykisk syg desværre, men det er stadig en uunderlig tankegang.

Hehe, sådan har jeg det også lidt med hvis vi skulle få en pige senere hen. Nu har jeg jo en dreng, så det virker.. uvirkeligt  

Hold da op, nogle ubehagelige mødre der bliver fortalt om i denne tråd. 

Det er helt ok og naturligt at ønske sig et bestemt køn. Og det man føler er jo det man føler.

Jeg synes der er en tendens til at kvinder der først har født en pige eller to er ret ligeglade med kønnet på nr. 2 eller 3. Men dem med drengebørn ønsker sig ofte ret meget en pige. Ved ikke om det er rigtigt.

Efter Phlips ønskede vi os da også en pige og det fik vi jo. Skulle/kunne vi få en mere (hvilket vi ikke skal/kan!) ville jeg gerne have en dreng igen. Ved ikke hvorfor. Så jeg har da altid ønsket løs. Også som barn, for jeg ville have en dreng der skulle hedde Phillip.

Så længe man føler sig svineheldig over at få et barn i det hele taget, så ser jeg ikke noget forkert i at ønske sig et bestemt køn. Hvad angår kærlighed til sine børn er kønnet jo FULDSTÆNDIGT ligemeget.