er det virkelig så forkert at ....

Nadia&Daniel skriver:

Det (be)skrev du perfekt

Nadia&Daniel skriver:

Det (be)skrev du perfekt

Mange tak søde

Jeg synes overhovedet ikke det er forkert at ønske et bestemt køn. Jeg har en pige nu og har altid ønsket mig en dreng. Men får vi en pige igen næste gang er jeg da stadig glad. For så længe barnet er sund og rask er det jo det der kommer i første række i sidste ende alligevel. Man elsker jo ikke barnet mindre bare fordi man ønskede sig det modsatte køn.

michelledam skriver:

Jeg synes overhovedet ikke det er forkert at ønske et bestemt køn. Jeg har en pige nu og har altid ønsket mig en dreng. Men får vi en pige igen næste gang er jeg da stadig glad. For så længe barnet er sund og rask er det jo det der kommer i første række i sidste ende alligevel. Man elsker jo ikke barnet mindre bare fordi man ønskede sig det modsatte køn.

enig.....

eliasogmor skriver:

"ønske" sig et af det modsatte køn, jeg mener hvis man nu har en dreng som jeg har og så at ønske sig en pige... jeg synes nemlig det ligger mellem kortene at man selvfølgelig "ønsker" sig et rask barn.. har bare flere gange fået at vide at " det kan man da ikke tillade sig"

at jeg ønsker mig en pige denne gang betyder da ikke jeg ikke vil blive lige så glad for en dreng mere...

hvad siger  i.....

Jeg er lidt delt, synes sagtens man kan ønske sig, feks synes jeg også det kunne være sjovt med en pige, hvilket vi så er så heldige at vente os. Men ville være blevet lige så glad hvis det havde været en dreng. Det må for mig bare ikke tage overhånd, at man ønsker sig det så meget at man bliver utilfreds hvis det bliver det modsatte. Jeg har det også svært med folk som omtaler md som en desideret kønsscanning, da det jo ikke er hovedformålet, men derfor er det jo spændende alligevel. Vi har selv valgt at betale os til en kønsscanning, så spurgte ikke efter køn til md.
Jeg synes det er så privilegeret at vi får lov at få en af hver, Men gør også, at skulle vi vælge at få en nr 3, ville je nokg ikke have nogen ønsker om køn, lige som jeg 1 gang ikke havde noget specielt ønske om det ene Eller andet

Jeg har stemt blankt.

Det er helt i orden at ønske sig et bestemt køn, det gør vi jo nok alle sammen,men i bund og grund er de fleste jo ligeglade, bare barnet er sundt og raskt.

Der hvor jeg ikke forstår folk, er når de ligefrem giver sig til at græde og bliver ulykkelige over at det er det "forkerte" køn de venter. Det er simpelthen tarveligt over for det lille væsen maven

Jeg synes ikke det er forkert at ønske sig et bestemt køn ... men jeg synes det er forkert at blive voldsomt skuffet over at man får et bestemt køn.

Og så er jeg nok på det hold, der mener, at selvom man ønsker sig et bestemt køn, så skal man ikke være voldsomt åbenmundet omkring det - og dette er sagt for at undgå at små barneøre pludselig opfatter og misforstår hvad der bliver fortalt om mors/fars ønsker og drømme dengang de før/mens de ventede sig.

Har oplevet nogle få eksempler, hvor skuffelsen over at have fået en dreng nok aldrig går væk ... og det synes jeg godt nok er synd for de små drenge der er tale om.

Hej.

Jeg synes, man skal forberede sig på, at det nok ikke altid går på bestilling

Jeg synes ikke, det er forkert at ønske sig et bestemt køn, men synes, man bør forberede sig på, at det kan være man er nødt til at sadle lidt om og måske vænne sig til at det ikke er sikkert, det nogensinde sker (ikke for at være sort-seer).

Jeg fik også en dreng som den første i 1997. Blev gravid igen og ønskede mig virkelig en pige. Fik nr 2 dreng i 1999. Blev efter lang "overtalelse af manden" gravid igen og fik nr 3 dreng i 2004

Og jeg ææææææælsker mine drenge. Må lige sige, at da jeg var gravid med nr 3, var jeg meget afklaret med at det var barnet, jeg ønskede - ikke kønnet. Men en lille my af et håb, ønskede jeg da at den sidste graviditet nogensinde i hele mit liv, var en pige. Det blev en dreng og han var SÅ ønsket.

Jeg skulle nu til at sluge nogle kameler, for jeg ville aldrig opleve at blive mormor. Jeg er tæt på min mor og jeg er meget feminim, så jeg følte faktisk i mange år (siden 1999) at jeg var blevet "snydt" noget, jeg havde troet var naturligt - at jeg da også skulle have en pige.

Jeg ved at rigtig mange kvinder har et anstrengt forhold til deres svigermor. Men gæt hvad.... Jeg bliver jo netop denne svigermor, kærestens mor, mandens mor og farmor. Jeg vil altid være nr 2. Det krævede tilvænning. Men det gjorde også at tankerne omkring opdragelse af mine sønner, kom mere i fokus. Hvad var det egentlig jeg ville lære dem og hvilke værdier ville jeg ønske de havde med sig. Netop for at finde en god kæreste, kone og mor for deres børn. Men også for at give dem lyst til at sætte mig ligeså højt, som deres svigermor...

Gav det mening.... Blev vist lidt langt

Nessie skriver:

Jeg har stemt blankt.

Det er helt i orden at ønske sig et bestemt køn, det gør vi jo nok alle sammen,men i bund og grund er de fleste jo ligeglade, bare barnet er sundt og raskt.

Der hvor jeg ikke forstår folk, er når de ligefrem giver sig til at græde og bliver ulykkelige over at det er det "forkerte" køn de venter. Det er simpelthen tarveligt over for det lille væsen maven

der er jeg jo heller ikke...jeg vil blive glad for begge køn..men at man ikke må ønske sig en, synes jeg et forkert...

Kloster skriver:

Hej.

Jeg synes, man skal forberede sig på, at det nok ikke altid går på bestilling

Jeg synes ikke, det er forkert at ønske sig et bestemt køn, men synes, man bør forberede sig på, at det kan være man er nødt til at sadle lidt om og måske vænne sig til at det ikke er sikkert, det nogensinde sker (ikke for at være sort-seer).

Jeg fik også en dreng som den første i 1997. Blev gravid igen og ønskede mig virkelig en pige. Fik nr 2 dreng i 1999. Blev efter lang "overtalelse af manden" gravid igen og fik nr 3 dreng i 2004

Og jeg ææææææælsker mine drenge. Må lige sige, at da jeg var gravid med nr 3, var jeg meget afklaret med at det var barnet, jeg ønskede - ikke kønnet. Men en lille my af et håb, ønskede jeg da at den sidste graviditet nogensinde i hele mit liv, var en pige. Det blev en dreng og han var SÅ ønsket.

Jeg skulle nu til at sluge nogle kameler, for jeg ville aldrig opleve at blive mormor. Jeg er tæt på min mor og jeg er meget feminim, så jeg følte faktisk i mange år (siden 1999) at jeg var blevet "snydt" noget, jeg havde troet var naturligt - at jeg da også skulle have en pige.

Jeg ved at rigtig mange kvinder har et anstrengt forhold til deres svigermor. Men gæt hvad.... Jeg bliver jo netop denne svigermor, kærestens mor, mandens mor og farmor. Jeg vil altid være nr 2. Det krævede tilvænning. Men det gjorde også at tankerne omkring opdragelse af mine sønner, kom mere i fokus. Hvad var det egentlig jeg ville lære dem og hvilke værdier ville jeg ønske de havde med sig. Netop for at finde en god kæreste, kone og mor for deres børn. Men også for at give dem lyst til at sætte mig ligeså højt, som deres svigermor...

Gav det mening.... Blev vist lidt langt

Fantastisk skrevet