Ja jeg er nu 36+0 og er begyndt at tænke meget på fødslen og hvad der ellers følger med...
Hvor hurtigt lod i andre end jer selv (mor og far) holde den lille? Jeg har læst at det kan stresse den lille, og stresse i forhold til at få amningen igang osv...
Jeg har jo aller mest lyst til at beholde ham helt for mig selv - men det er alle andre jo nok ikke lige enige i :s og har det lidt svært med at tackle alles forventninger hvis jeg skal være helt ærlig!!!!!
Det er heller ikke noget jeg har vendt med farvandet endnu, men er ret sikker på at han ikke har skænket det en tanke overhovedet!!
Så håber at høre jeres erfaringer 
Jeg tror han fik lov til at ligge både i morfars, mormors, onkels, mosters og farmor og farfars arme løbende fra om aftenen for fødslen og fra dagen efter fødslen, han sov hele tiden, så når de kom var han aldrig vågen og så kiggede de lige på ham og sad og nussede med ham. Faren sad jo også med ham og kærtegnede ham.. Og jeg følte det var det mest naturlige i verden, de var jo så nænsomme og stille, behagelige og rørte og glade og lettede over at alt var gået så godt.. og havde absolut ingen problemer med amningen. Og den første der holder ham er trods alt jordemoderen, så mor og så far når den lille skal vaskes/tørres lidt, vejes, have tøj på osv. og så over til mor igen. Vi boede på familieafdeling i seks dage, det var så skønt og ville ønske vi kunne komme til det igen. Det var helt fantastisk bare at være os tre i vores nye liv afskåret fra omverdenen så at sige 
Så når du kommer så vidt, så mærk efter og lad ikke andre pådutte dig en følelse du ikke har. Det er op til dig og farmanden. Ønsker du det ikke, så meld ud. De er trods alt ikke tankelæsere når det kommer til stykket og flip endelig skråt hvis de opfører sig krænkende.
Anmeld
