Mira0911 skriver:
Så det vil sige at som første gangs mor skal man bare kunne sit kram mht. til at skabe gode rammer for sit barn mht. opdragelse så time out'en ikke kommer i brug?
Det kan man jo ikke, alt er nyt og der kommer nye prøvelser hele tiden fra barnet som man ikke har været udsat for før, der kan man altså tit stå og tænke hvad pokker skal jeg liiiige gøre i denne situation?
Hvad så når man bliver anbefalet time out'en?
Jeg er blevet anbefalet time out'en af vores talepædagog... Det er så sjældent jeg bruger den...
Ja, selv som førstegangmor er man nødt til løbende at overveje hvad det er for rammer og værdier der skal danne grundlaget for børnenes opdragelse. Det gælder sådan set for alle forældre, uanset hvor mange børn man har. Børn er jo ikke ens, så man står aldrig med en færdig facitliste. De ting der virker med barn nummer 1 virker måske slet ikke med barn nummer 2 og 3.
Det med at være forælder er i mine øjne ikke noget man "bare kan", det er noget man lærer undervejs. Alle kvajer sig i perioder, alle har situationer man ville ønske man havde håndteret anderledes, men som udgangspunkt tror jeg faktisk at de fleste forældre har en ok ide om hvad det er for en opdragelse man ønsker at give børn. Og i og med at det med forælderskab er noget man lærer undervejs, så synes jeg faktisk det er vigtigt at anerkende børnenes rolle i de ting man lærer. Det er jo et gensidigt forhold hvor begge parter bidrager, og hvor begge parter derfor bør høres.
Jeg tænker ikke så meget i de konkrete ting ala "vi vil gerne at vores børn skal have gode bordmanerer og lade være med at afbryde og lære at rydde op efter sig selv". Jeg tænker mere i "hvad er det for et forhold jeg ønsker at have til mine børn, og hvordan kommer jeg bedst dertil".
Et godt eksempel er når man taler om at lære børn konsekvens. Jeg møder rigtig ofte forældre som mener at det handler om at lære børnene at siger man Nej, så betyder det altså Nej.
For mig er det meget vigtigere at mine børn ved at jeg er konsekvent i den forstand at lige meget hvor rædderligt de opfører sig, så elsker jeg den stadig og jeg vil stadig hjælpe dem med at komme igennem det dårlige. -Det er en af årsagerne til at jeg ikke bruger Time Out, eller sender mine børn ind på værelset som straf eller andet i den dur.
Til gengæld kan jeg nemt sige til mine børn at "Nu er jeg godt nok vred, så nu skal jeg lige tælle til 10", eller fjerne barnet fra en konfliktsituation som er gået i hårdknude, eksempelvis ved at vi lige går i køkkenet sammen og får en tår vand.
Herhjemme har vi meget konkret praktiseret at vi stort set ikke sig nej til vores børn og at vi ikke råber af vores børn.
Den med "nej" tilgangen, kom sig af en god snak med pædagogerne i vuggestuen, og handler egentlig bare om at omformulere de ting vi siger til vores børn, så det ikke bliver negativt alt sammen. I stedet for at sige "Nej Victor du må ikke hælde vandet ud over bordet", tager vi fat i koppen og siger "Victor jeg vil gerne have at du drikker vandet af koppen". osv.
Og det med at råbe af børnene handler egentlig bare om at jeg tror det mister sin effekt hvis man hele tiden går og skælder ud. Jeg tror børn bliver lidt imune overfor det hvis mor eller far råber af dem dagligt, så det gør vi ganske enkelt ikke herhjemme.
