Enlig mor og donorbaby?

dorthemus skriver:

Jeg vil ihvertfald til hver en tid foretrække denne form frem for at vælge en mand der viser sig at have dårlige far evner....jeg gyser ved tanken om nogle af de mange indlæg fra frustrerede kvinder herinde!

Jeg er enig! (Jeg er selv en af de frustrede kvinder Dorthe måske har set indlæg med)

Sådan lidt groft sagt, så kunne enhver af de selvvalgte enlige mødre kunne være blevet gravid ved at gå ind på den nærmeste bodega og sige: "jeg vil gerne i seng med en af jer, hvem er parat?" ... havde det været mere fair overfor barnet, manden, moren?

Lige nu er børnene sikret at der er tale om et 100% tilvalg... og de er elsket før de bliver undfanget.

Uden at vide det helt praecist - men med en fornemmelse af det - er det saa som regel ikke forholdsvist ressourcestaerke kvinder, der vaelger et donorbarn?

Altsaa - med et godt netvaerk og en god baggrund (ikke nodvendigvis med de hojeste lonninger og saadan)

Jeg har en veninde, der meget staerkt overvejer det - og kun faar opbakning hele vejen rundt fra alle hun kender. Hun har sat en aldergraense paa 36 aar (om 4 aar), og hvis ikke hun har fundet manden inden da - saa bliver det med en donor.
Men hun dater da for at se, om det ikke kan lykkede med en mand forst - hvad synes I andre om saadan en tilgang til donorborn?

Jeg synes da egentlig det er ret gennemtaenkt....

Frøken Førstegangsmor :D skriver:

Uden at vide det helt praecist - men med en fornemmelse af det - er det saa som regel ikke forholdsvist ressourcestaerke kvinder, der vaelger et donorbarn?

Altsaa - med et godt netvaerk og en god baggrund (ikke nodvendigvis med de hojeste lonninger og saadan)

Jeg har en veninde, der meget staerkt overvejer det - og kun faar opbakning hele vejen rundt fra alle hun kender. Hun har sat en aldergraense paa 36 aar (om 4 aar), og hvis ikke hun har fundet manden inden da - saa bliver det med en donor.
Men hun dater da for at se, om det ikke kan lykkede med en mand forst - hvad synes I andre om saadan en tilgang til donorborn?

Jeg synes da egentlig det er ret gennemtaenkt....

Jeg har den allerallerstørste respekt for netop den tilgang til det. Jeg tror du har ret i at det er de mest ressourcestærke kvinder som vælger denne metode - og jeg vil til hver en tid foretrække denne metode fremfor at blive gravid ved en planlagt upser og så hive en mand igennem en uønsket begivenhed i hans liv fordi jeg bare VILLE have det barn (ingen hug til dem som har valgt dette, da jeg er obs på at det er meget unuanceret og generaliserende stillet op - everybody's different!). 

Christine skriver:

Men hvis man får barn med en donor ved man jo ikke om man får barn med en man synes er gjort af noget ærgeligt stof?

Jeg tror en del af min undren også er at jeg synes det er en "uromantisk" ting at synes man ikke kan med en mand, derfor får man selv barnet. At det er lidt trist man ikke kan holde hinanden ud...? Altså det er da en uheldig ting i et samfund tænker jeg bare.

Og så synes jeg personligt det føles ikke-idyllisk at man blev lavet med en donorfar, som tilfældigvis havde rigtige øjenfarve i stedet for nogle dejlige personlighedstræk eller menneskelige egenskaber. det virker lidt koldt.

Men ja, det er mpske meget idealistisk.

Jeg bliver sådan lidt øv over dine seneste bemærkninger

Tror du ikke vi har fors'gt os med en mand, at vi har ledt efter ham osv?

Jeg har i en del år, ikke haft et længerevarende forhold, det har været småkæresterier og hyggevenner.. Jeg har været på et hav af dates osv.

Hvis jeg skulle have en biofar til mine børn, så skal det være én som vækker noget i mig, når jeg ser ham. Jeg har ikke fundet ham endnu og jeg har opgivet - Men jeg har fandeme forsøgt!

Jeg ville sagtens kunne "snyde" min b-ven så jeg fik en biofar til mit barn - Men det vil jeg ikke, jeg ville også kunne gå i byen på fredag, knalde med 3 forskellige, blive gravid - Men det vil jeg heller ikke.. Jeg vil have et barn som er 100 % ønsket - for mig!

Din situation og donorbørns situationer, kan du jo ikke sætte op mod hinanden.. Du vidste du havde en far derude som ikke "ville" dig.. Donorbørn ved de har et biologisk ophav derude, ikke en far.. En donor bliver aldrig en far og skal ikke kaldes en far.. En far er én der er der, om det er biologisk eller ej..

Og nej, det er ikke romantisk, at gå op på en klinik, smide kludende og lægge sig på en kold briks, med en læges blik rettet mod underlivet, men jeg er tilbøjelig til og sige, at det er langt mere romantisk, end hvis jeg gik ud og tog mig et engangsknald for der ikke er følelser i - Der er tilgængæld 100 % af følelser, når jeg forventningsfuldt tager op på klinikken..

Det er heller ikke en beslutning man tager mandag, og så bliver insemineret fredag. Det kræver mod! Mod, at sige det til sig selv, sin familie, omgivelser og arbejdet. Man skal forklarer og fortælle de samme ting igen og igen til familie, venner og læger..

Du har fået den største gave i livet- At blive mor! Det er det, vi også går efter! Bare på vores egen facon!