Enlig mor og donorbaby?

dorthemus skriver:

Og du tror ikke "man" har gjort alt for at finde manden ar få de børn med??? Synes det er en ærgelig bemærkning at komme med i et ellers godt og sagligt indlæg

Og ja, undskyld, det var nok ikke så heldig en bemærkning. Men var altså heller ikke ment som en fornærmelse!!

karina1980 skriver:

jeg må indrømme at jeg blankt tror mit liv havde været en hel del lettere som donorbarn.

blot fordi man tror man har fundet manden i sit liv, er det sgu ikke sikkert han er gjort af det der kaldes normalt stof.

jeg er personligt ked af at kende min far, have levet med ham og vide han stadig er i live og har mulighed for at kontakte mig og mine børn. jeg bruger meget tid på at vide hvor han er, så jeg kan holde mine børn og migselv på afstand af ham. så blot fordi man har været 2 om barnet, er det ikke sikkert at det er lykken

havde jeg ikke fået mine børn, havde jeg også valgt at få et donorbarn når jeg nåede slut 30érne.

men blot fordi man er 2 om at lave/få barnet er det jo ikke ensbetydende med et langt og lykkeligt liv, min søn er delebarn og det sgu ikke lykken for nogen, men det hans liv og de besdste vilkår han kan få.

jeg har stor respekt for de kvinder, som tør tage det skridt alene, jeg tror bestemt ikke det har været nemt, eller er nemt, jeg tror de har langt flere bekymringer for deres børn og deres opvækst, end os der der lever som *kernefamilien*

 

Men hvis man får barn med en donor ved man jo ikke om man får barn med en man synes er gjort af noget ærgeligt stof?

Jeg tror en del af min undren også er at jeg synes det er en "uromantisk" ting at synes man ikke kan med en mand, derfor får man selv barnet. At det er lidt trist man ikke kan holde hinanden ud...? Altså det er da en uheldig ting i et samfund tænker jeg bare.

Og så synes jeg personligt det føles ikke-idyllisk at man blev lavet med en donorfar, som tilfældigvis havde rigtige øjenfarve i stedet for nogle dejlige personlighedstræk eller menneskelige egenskaber. det virker lidt koldt.

Men ja, det er mpske meget idealistisk.

karina1980 skriver:

jeg må indrømme at jeg blankt tror mit liv havde været en hel del lettere som donorbarn.

blot fordi man tror man har fundet manden i sit liv, er det sgu ikke sikkert han er gjort af det der kaldes normalt stof.

jeg er personligt ked af at kende min far, have levet med ham og vide han stadig er i live og har mulighed for at kontakte mig og mine børn. jeg bruger meget tid på at vide hvor han er, så jeg kan holde mine børn og migselv på afstand af ham. så blot fordi man har været 2 om barnet, er det ikke sikkert at det er lykken

havde jeg ikke fået mine børn, havde jeg også valgt at få et donorbarn når jeg nåede slut 30érne.

men fordi man er 2 om at lave/få barnet er det jo ikke ensbetydende med et langt og lykkeligt liv, min søn er delebarn og det sgu ikke lykken for nogen, men det hans liv og de besdste vilkår han kan få.

jeg har stor respekt for de kvinder, som tør tage det skridt alene, jeg tror bestemt ikke det har været nemt, eller er nemt, jeg tror de har langt flere bekymringer for deres børn og deres opvækst, end os der der lever som *kernefamilien*

 

Et godt indpark i debatten. Det er vidunderligt at vi i DK kan vælge at blive mødre trods vi mangler manden. Det har faktisk nok også reddet en del mænd for at blive hængt op på et uønsket barn. Forestiller jeg mig. Det sidste du skriver har du helt ret i. Vi donormødre gør os mange tanker. Tror at en del af os også føler at vi ekstra meget skal bevise, at vi kan klare det (det er sin sag, da jeg fik tvillinger ud at det...Pyhh). Man skal heller ikke underkende det ensomme i at være singlegravid og i det til tider vanvittige hårde arbejde det er at stå for baby/er alene. Ingen mand til at tage over en enkel nat. Ingen mand til at dele bekymringer og glæder med. Så bestemt ikke rosenrødt - men helt igennem fantastisk at få lov at lave en lille kopi, der gør livet værd at leve på en hel ny måde.

Christine skriver:

Men hvis man får barn med en donor ved man jo ikke om man får barn med en man synes er gjort af noget ærgeligt stof?

Jeg tror en del af min undren også er at jeg synes det er en "uromantisk" ting at synes man ikke kan med en mand, derfor får man selv barnet. At det er lidt trist man ikke kan holde hinanden ud...? Altså det er da en uheldig ting i et samfund tænker jeg bare.

Og så synes jeg personligt det føles ikke-idyllisk at man blev lavet med en donorfar, som tilfældigvis havde rigtige øjenfarve i stedet for nogle dejlige personlighedstræk eller menneskelige egenskaber. det virker lidt koldt.

Men ja, det er mpske meget idealistisk.

Åh gud i himlen du er uvidende. Tror du seriøst at vores valg har stået mellem en nærværende mand med skønne personlige træk og en donor med flotte øjne?? OMG!Du er altså begyndt at pisse mig lidt af. Magter ikke at debattere med dig. Øv, nogle kedelige udtalelser. "uromantisk" ja, gu' er det uromantisk at undfange børn på en klinik. Det er dog så lille en ting i det store billede. Og ja, det er uromantisk at ikke alle får lov at lave deres kærlighedsbarn med en skøn mand. Det er trist at vi i dagens dk et blevet egoistiske, at vi ikke magter at vores forhold skal bære frugt. Er det så ikke fantastisk at der stadig kan gødes børn fordi at vi er en bumle modige kvinder, der tager skeen i egen hånd. En vigtig opgave bliver vist at ruste mine børn til at møde sådanne mennesker som dig med et snæversyn ud over alle grænser. (mor er vred....)

Der påpeges lige fra Staff's side at der skal holdes en sober tone i debatten,  også selvom der er mange personlige følelser i spil. 

Men hvis man får barn med en donor ved man jo ikke om man får barn med en man synes er gjort af noget ærgeligt stof?

Jeg tror en del af min undren også er at jeg synes det er en "uromantisk" ting at synes man ikke kan med en mand, derfor får man selv barnet. At det er lidt trist man ikke kan holde hinanden ud...? Altså det er da en uheldig ting i et samfund tænker jeg bare.

Og så synes jeg personligt det føles ikke-idyllisk at man blev lavet med en donorfar, som tilfældigvis havde rigtige øjenfarve i stedet for nogle dejlige personlighedstræk eller menneskelige egenskaber. det virker lidt koldt.

Men ja, det er mpske meget idealistisk.

nææ men det ved man da hellere ikke om man gør i et forhold, min mor havde kendt min far i 3 år inden jeg kom til verden og jeg nåede at blive 6 år før han viste sit sande jeg, det tog hende yderligere 6 år at slippe af med ham.

og ikke alle børn bliver lavet på en romantisk måde!!

jeg tror helt ærligt at kunne mødre med donorbørn have valgt anderledes havde de gjort det, men i dagens danmark, hvor man er sig selv nærmest og et forhold er vanskeligt at bevare. så tror jeg desværre ikke at det let at finde drømmemanden eller kvinden, hvor man kan flette hinandens liv sammen, uden store konsekvenser.

ang personlighedstræk kontra øjne, tja så faldt jeg for min eks øjne, hans personlighed, forsøgte jeg så at ændre...wonder why det forhold ikke gik

jeg tror ikke på noget er idylisk, og er det er det blot en facade. jeg har en såkaldt kernefamilie, min er blot så moderne at der er hans, mit og vores barn i den.

hvad der er ren idyl og perfekt for en, er det jo ikke for andre.

Christine skriver:

Jeg ved ikke om indlægget er til mig?? Eller en anden.

Men jeg HAR børn og jeg håber også at kunne adoptere engang. Hvilket gså er et kæmpe ansvar fordi det være børn der har haft en svær start.

Mit spørgsmål går mere på hvorfor man vælger at undfange et barn på vilkår hvor barnet allerede så tidligt kommer til at mangle en far. Fordi det, som nævnt, kan betyde rigtigt meget for en person i løbet af livet.

Men jeg er enig, jeg synes adoption skulle være nemmere og alligevel bedre for alle.
Det er jo afhængigt af personlig opfattelse, men jeg ville ikke have hjerte til at være donor fx fordi det har betydet meget for mig at jeg kunne finde ud af hvor jeg kom fra.
Der var en der nævnte at hvis man ikke selv kan få børn og ikke har en partner eller lignende. Men så er det jo også sådan at man skal kunne give enten æg eller sæd for at kunne få donorhjælp, da man mener barnet skal have mulighed for i det mindste at kende 50% af sin biologiske baggrund.

At jeg ikke personligt forstår det og åbenbart aldrig kommer til det betyder jo ikke at jeg synes nogle er dårlige mødre fordi de vælger anderledes, det lader jo til at det netop er kompetente og kærlige mødre der vælger at få donorbabyer. Og det er da dejligt at vide!

hej

 

jeg forstår ikke det med enten at skulle give æg eller sæd. Hvis man er single så er det jo egne æg man bruger og så en andens (doner) sæd.

Men hvis vi nu siger, at du ikke havde mødt en kæreste ville du så

1) Få et barn med en som ikke var interesseret i at være far (engangs "knald")

2. Undvære at få børn, fordi du ikke synes barnet ville være tjent med det

eller 3. en anden "løsning"?

tak for en god debat.

Christine skriver:

Jo, jeg ved jo nu at nogle har! Men jeg ved at det ikke er alle der gør det. Og for en kommende mors skyld synes jeg også hun bør vide at hun muligvis skal stå til ansvar for det hvis barnet en dag synes han/hun mangler sin far.

Men igen, det er dejligt at høre at der også er nogle der tænker over det. Jeg synes man skal tænke sig om før man sætter et barn i verden, med eller uden far. Men at alle skal overveje hvad man på forhånd vælger for barnet. Der er jo desværre også par der ikke altid kan tilbyde barnet alt.

Vi skal vel alle stå til regnskab over de valg vi træffer på vores børns vegne!? Det er lavet undersøgelser af hvilke kvinder der vælger dobormetoden og det er ressourcestærke kvinder der har lagt mange overvejelser bag deres beslutning...som i mange tilfælde ikke har været let og problemfrit.

Christine skriver:

Og ja, undskyld, det var nok ikke så heldig en bemærkning. Men var altså heller ikke ment som en fornærmelse!!

Jeg synes bare det er så uendeligt trist og snæversynet med den slags generaliseringer.

Vial skriver:



Meget enig, Dorthe. Vi to har da i hvert fald gjort vores for at finde en partner.

Jeg går udfra at ts også fordømmer skilsmisse familier, hvor der heller ikke er to voksne til at kommunikere sammen!!!

Jeg vil ihvertfald til hver en tid foretrække denne form frem for at vælge en mand der viser sig at have dårlige far evner....jeg gyser ved tanken om nogle af de mange indlæg fra frustrerede kvinder herinde!