Enlig mor og donorbaby?

Christine skriver:

Okay jeg var slet ikke klar over at man kunne vælge en åben donor, så det er jo skønt at lære noget   Hvad betyder det helt præcist?

Og så synes jeg selvfølgelig det er en rigtig god ide, fordi jeg ved at man har mange spørgsmål og overvejelser om hvor man "kommer fra".

 

Man kan kun vælge åbent på private jordmoderklinikker fordi lover forbyder læger at inseminere med åbent donorsæd. Derfor har jeg også selv betalt for det. Det betyder at Runa får adgang til hans profil, helbredsmæssige og familiemæssige baggrund, kan høre en lydfil og se et babybillede af ham, når hun blir myndig. Desuden har hun ret til et enkelt møde med ham....hvis hun ønsker det. Så formidler sædbanken kontakten mellem dem

Christine skriver:

Jeg kan kun sige at jeg ville have haft det ligesom Tammie   Men jege r glad for at det var min far jeg skulle undvære, når det nu skulle være sådan...

Og jeg er enig mht. adopterede børn! Selvfølgelig er der mange fordele OG ulemper.

De fleste ting kan Mogens heldig vis huske. Men det er ikke alt.. og det gør ondt og se på hende.. Men vi prøver så godt vi kan og svare på hendes spørgsmål..

dorthemus skriver:

Man kan kun vælge åbent på private jordmoderklinikker fordi lover forbyder læger at inseminere med åbent donorsæd. Derfor har jeg også selv betalt for det. Det betyder at Runa får adgang til hans profil, helbredsmæssige og familiemæssige baggrund, kan høre en lydfil og se et babybillede af ham, når hun blir myndig. Desuden har hun ret til et enkelt møde med ham....hvis hun ønsker det. Så formidler sædbanken kontakten mellem dem

Det lyder godt nok smart. Og det er jo netop også nogle af de ting jeg frygter at visse børn føler de går glip af. Og så må det bare være så hårdt at få svaret at det er der "bare" ikke noget at gøre ved...

Christine skriver:

Hej. Jeg har tænkt meget over det at flere og flere kvinder (så vidt jeg ved går det den vej) vælger at få et barn med en anonym donor. Jeg har selv undværet min far til jeg var omkring 17 og det betød alverden for mig at kunne finde ud af hvem han var.
Desuden synes jeg det har været hårdt, selve det at mangle en far. Derfor kunne JEG aldrig vælge at få et barn på den måde. Desuden så er der jo også lidt det med at der jo i forvejen er så mange børn i verden der har problemer og kunne trænge til at blive adopteret, så derfor forstår jeg ikke helt hvorfor man skulle vælge at få "lavet" et barn der allerede fra start har den ulempe at han/hun aldrig får at vide hvem far er (og muligvis ikke har en faderfigur fra starten af sit liv).
Hvad synes andre? Er der nogen der har samme eller anden mening?

Jeg ville egentlig skrive som anonym, men jeg synes alligevel jeg må stå ved min holdning som jo er som den er. Jeg håber ikke jeg bliver lynchet.
Indlægget skal iøvrigt helst ikke støde nogen, men jeg håber da at kvinder der overvejer at få et donorbarn som enlige alligevel vil overveje de ulemper der kan være for BARNET

Når man selv har eget barn, kan det godt være svært at forstå at kvinder vælger at få barn vha donorsæd.

Havde du været i slutningen af 30'erne og ingen børn havde, ville du sikkert se anderledes på det.

Ja der sidder mange børn og venter på at blive adopteret - man skal bare lige tænke på at det at adoptere er en meget lang og vanskelig proces - som enlig tager det nemt 4-5 år.

Jeg har selv været i et længere fertilitetsforløb for at få et donorbarn, det er ikke lykkes og det viser sig at jeg med stor sandsynlighed ikke kan få børn. Jeg ved mere om et par uger. Jeg går nu igang med at ansøge om adoption, men har også 100% donorbarn i tankerne, hvis lægerne melder retur at der ikke er mere at gøre med mine egne æg.

Hmm... Jeg kan måske forstå det lidt, hvis man er ved at være der hvor "æggene rinder ud" og tiden er knap, mht. til graviditet.

Men jeg må indrømme, at jeg absolut ser det som den sidste mulighed man skal tage - da jeg mener at børn, både har brug for en mor og far. 

Groft sagt synes jeg faktisk det er en lidt egoistisk handling ( Undskyld vil ikke støde nogen) Børn har brug for at vide hvem de er, og hvad de er kommet af. Det er alles ret.

Jeg selv, har ikke levet med min bio. far. Jeg har haft en fantastisk Bonusfar, som tog mig til sig som sin egen. Til trods for det, var der stadig mange spørgsmål i mit hoved, som ingen rigtig kunne besvare.

Som lille legede man altid, mor, far & børn. Ikke bare Mor & børn - og det er der vel en grund til 

TroldeMor<3 skriver:

Hmm... Jeg kan måske forstå det lidt, hvis man er ved at være der hvor "æggene rinder ud" og tiden er knap, mht. til graviditet.

Men jeg må indrømme, at jeg absolut ser det som den sidste mulighed man skal tage - da jeg mener at børn, både har brug for en mor og far. 

Groft sagt synes jeg faktisk det er en lidt egoistisk handling ( Undskyld vil ikke støde nogen) Børn har brug for at vide hvem de er, og hvad de er kommet af. Det er alles ret.

Jeg selv, har ikke levet med min bio. far. Jeg har haft en fantastisk Bonusfar, som tog mig til sig som sin egen. Til trods for det, var der stadig mange spørgsmål i mit hoved, som ingen rigtig kunne besvare.

Som lille legede man altid, mor, far & børn. Ikke bare Mor & børn - og det er der vel en grund til 

Det er da lige så egoistisk, at få børn når man er 2 om det!?

Men jeg tror det er svært for mange at forstå, hvorfor vi har taget det valg, som vi nu har..

Jeg har selv taget valget (Ja jeg er kun 28 år) Men der ligger mange aspekter, tanker, reflektioner, for og i mod bag..

Jeg har PCOS, den ene æggestok er mere "død" end den anden, og jeg har ikke fundet manden endnu.. Mange mener jeg er for ung, men jeg vil ikke sidde som 35 årig og fortryde jeg ikke tog det her valg..

Havde jeg nu haft en mand, skulle jeg have været i behandling alligevel, pga. ovenstående "problemer"

Derudover vil jeg ikke bruge et par mere på at lede efter en mand, kæreste med ham i nogle år for derefter måske at bruge et par år i behandling.

 

Jeg ved godt fdu ikke skrev dit indlæg for at støde nogen

TroldeMor<3 skriver:

Hmm... Jeg kan måske forstå det lidt, hvis man er ved at være der hvor "æggene rinder ud" og tiden er knap, mht. til graviditet.

Men jeg må indrømme, at jeg absolut ser det som den sidste mulighed man skal tage - da jeg mener at børn, både har brug for en mor og far. 

Groft sagt synes jeg faktisk det er en lidt egoistisk handling ( Undskyld vil ikke støde nogen) Børn har brug for at vide hvem de er, og hvad de er kommet af. Det er alles ret.

Jeg selv, har ikke levet med min bio. far. Jeg har haft en fantastisk Bonusfar, som tog mig til sig som sin egen. Til trods for det, var der stadig mange spørgsmål i mit hoved, som ingen rigtig kunne besvare.

Som lille legede man altid, mor, far & børn. Ikke bare Mor & børn - og det er der vel en grund til 

Selvfølgelig er det egoistisk. Ingen sætter et barn i verden for barnets skyld. Uanset hvem det drejer sig om, enlige eller par, så handler det om egoisme. Og så er det jo ikke sådan at man bare lige fluks går hen fra den ene dag til den anden og bliver insemineret og vupti bliver gravid. Langt de fleste er gennem årelange overvejelser, og mange af os gennemgår også et langt behandlingsforløb.

Som 22-årig ville jeg nok også have afvist tanken om et donorbarn. Men der sker altså bare noget når man bliver ældre, og når man som jeg ikke har fundet en mand og tiden ligesom bare går. At få et barn er nok det største en kvinde kan opleve, og at affinde sig med at man ikke kan få et barn er en meget stor sorg, du har ingen ide om det. Prøv at forestille dig hvad det vil sige at du aldrig får et barn. Aldrig. Ville du synes det var helt fint?

De fordomme jeg har mødt i forbindelse med at få et donorbarn har sjovt nok altid været fra kvinder som selv havde fået de børn de ønskede. Eller fra unge piger som bare ikke helt forstår hvad det vil sige at være tæt på fyrre og ikke have fået den familie som enhver vel drømmer om gennem hele livet.

 

 

Jeg er overbevist om, at der er en kæmpe forskel på at ikke kende sin bio-far groft sagt fordi han har valgt fra og så til at være et 100 pct ønskebarn lavet ved hjælp af donorsæd, som en sød mand donerer så fx enlige kvinder også kan opleve den gave - ja, måske det essentielle her i livet - at blive mor.

Vi lever i en singlekultur, hvor man må tænke nyt for at blive ved at få børn. De allerfæreste selvvalgte enlige mødre ønskede, at opleve det at blive mor alene uden en dejlig mand. Det er bare vilkårene for flere og flere kvinder i vores samfund.

Der vil komme identitetskrise i større eller mindre grad hos et donorbarn. Mit håb er, at de vil omgås ligesindede og jeg som mor vil kunne forklare, at det vigtigste er at være så elsket og ønsket som det er.

Manderoller/faderrolle skal børnene nok få. Jeg mødte min super engagerede kæreste, da børnene var et års tid.

Vial skriver:

Jeg er overbevist om, at der er en kæmpe forskel på at ikke kende sin bio-far groft sagt fordi han har valgt fra og så til at være et 100 pct ønskebarn lavet ved hjælp af donorsæd, som en sød mand donerer så fx enlige kvinder også kan opleve den gave - ja, måske det essentielle her i livet - at blive mor.

Vi lever i en singlekultur, hvor man må tænke nyt for at blive ved at få børn. De allerfæreste selvvalgte enlige mødre ønskede, at opleve det at blive mor alene uden en dejlig mand. Det er bare vilkårene for flere og flere kvinder i vores samfund.

Der vil komme identitetskrise i større eller mindre grad hos et donorbarn. Mit håb er, at de vil omgås ligesindede og jeg som mor vil kunne forklare, at det vigtigste er at være så elsket og ønsket som det er.

Manderoller/faderrolle skal børnene nok få. Jeg mødte min super engagerede kæreste, da børnene var et års tid.

Jeg var bestemt ønsket og elsket af min far, selv om jeg ikke så ham fra jeg var 3 til jeg var 17!! Og det betød netop alverden for mig at møde ham og finde ud af at jeg ikke bare var et uheld, eller et onenightstand eller en tikfældighed. At han faktisk kendte min mor og at de havde en historie osv.

At jeg ikke kan med min far er hvad det er, men for mig har det været meget svært at forstå hvor jeg kom fra og hvem jeg var på trods af en engageret stedfar osv.

Og jeg forstår bestemt godt at man kan være "desperat" efter at få børn, jeg forstår bare ikke at man så ikke gør alt for at finde en at få det med
Jeg tænker at det giver meget for vores børn at se hvordan vi kommunikerer som to voksne mennesker, hvorfor jeg også synes det er en fordel at vi er to.

I det hele taget er der mange argumenter der i MINE øjne gør det lidt betænkeligt at man bare får donorbørn i stedet for at give sine børn en familie. Det er altså værd at kæmpe for, synes jeg. En anden ting er at det er svært at debattere fordi sådan en som jeg altid får smidt i hoevdet at jeg jo er så ung, så jeg kan ikke sætte mig ind i det, samt at jeg jo HAR børn så jeg forstår det ikke.
Jeg mener at det der gør at jeg netop synes jeg forstår det er fordi jeg aktivt har valgt at få børn imens alderen er med mig og planlagt ud fra at vi netop var to om det og det har jeg vurderet var mest ønskeligt. Fordi jeg VED hvordan det er at bo med kun en mor og ikke at vide hvordan far ser ud eller hvor han er.
Og det med "faderfigur skal de nok få" det får de jo så kun hvis man er ekstra opmærksom på det.

Jeg vil ikke sige at noget er forkert og rigtigt, men jeg synes bare det virker som en meget stor beslutning man tager på vegne af sit barn (allerede før det er undfanget) og det virker altså ldt skødesløst nogle gange. Så jeg håber bare at mødre til donorbørn ikke glemmer eller ignorerer at det faktisk ER en stor ting som KAN betyde rigtigt meget for barnet igennem hele hans/hendes liv. Derfor må det jo også være ekstra hårdt for moderen, hvis der altid skal kompenseres (hvilket jeg netop argumenterer for at der skal) og jeg har da mødt nogen hvor jeg virkelig ikke kunne se/høre at der var blevet tænkt over de ting.

Hvis nogen skænker det en ekstra tanke for børnenes skyld, så har denne tråd da ikke levet forgæves

Christine skriver:

Jeg var bestemt ønsket og elsket af min far, selv om jeg ikke så ham fra jeg var 3 til jeg var 17!! Og det betød netop alverden for mig at møde ham og finde ud af at jeg ikke bare var et uheld, eller et onenightstand eller en tikfældighed. At han faktisk kendte min mor og at de havde en historie osv.

At jeg ikke kan med min far er hvad det er, men for mig har det været meget svært at forstå hvor jeg kom fra og hvem jeg var på trods af en engageret stedfar osv.

Og jeg forstår bestemt godt at man kan være "desperat" efter at få børn, jeg forstår bare ikke at man så ikke gør alt for at finde en at få det med
Jeg tænker at det giver meget for vores børn at se hvordan vi kommunikerer som to voksne mennesker, hvorfor jeg også synes det er en fordel at vi er to.

I det hele taget er der mange argumenter der i MINE øjne gør det lidt betænkeligt at man bare får donorbørn i stedet for at give sine børn en familie. Det er altså værd at kæmpe for, synes jeg. En anden ting er at det er svært at debattere fordi sådan en som jeg altid får smidt i hoevdet at jeg jo er så ung, så jeg kan ikke sætte mig ind i det, samt at jeg jo HAR børn så jeg forstår det ikke.
Jeg mener at det der gør at jeg netop synes jeg forstår det er fordi jeg aktivt har valgt at få børn imens alderen er med mig og planlagt ud fra at vi netop var to om det og det har jeg vurderet var mest ønskeligt. Fordi jeg VED hvordan det er at bo med kun en mor og ikke at vide hvordan far ser ud eller hvor han er.
Og det med "faderfigur skal de nok få" det får de jo så kun hvis man er ekstra opmærksom på det.

Jeg vil ikke sige at noget er forkert og rigtigt, men jeg synes bare det virker som en meget stor beslutning man tager på vegne af sit barn (allerede før det er undfanget) og det virker altså ldt skødesløst nogle gange. Så jeg håber bare at mødre til donorbørn ikke glemmer eller ignorerer at det faktisk ER en stor ting som KAN betyde rigtigt meget for barnet igennem hele hans/hendes liv. Derfor må det jo også være ekstra hårdt for moderen, hvis der altid skal kompenseres (hvilket jeg netop argumenterer for at der skal) og jeg har da mødt nogen hvor jeg virkelig ikke kunne se/høre at der var blevet tænkt over de ting.

Hvis nogen skænker det en ekstra tanke for børnenes skyld, så har denne tråd da ikke levet forgæves

Og du tror ikke "man" har gjort alt for at finde manden ar få de børn med??? Synes det er en ærgelig bemærkning at komme med i et ellers godt og sagligt indlæg