kaster op med vilje... hvad gør vi lige?

anikaingibjorg skriver:

min søn kaster op med vilje når han ikke vil i seng, så at han får opmærksomhed da vi er nød til at skifte sengelagen og dyner ovs

uh det er træls...

Her kommer det ud af den blå luft, kunne bedre forstå hvis det var vild leg efter mad - kilde ture osv. 

Molly8 skriver:

Jeg læste i et af de nyeste "Vi forældre"/"Vores Børn" (måske oktober nr.?) om spædbarnsterapi. Nu ved jeg jo ikke helt, om din søn har været gennem en svær periode af én eller anden art - Men denne familie havde et for tidligt født barn, som helt nægtede at spise i 1½ års alderen. De fik det løst gennem spædbarnsterapi.

Kh Molly

Han blev akut opereret da han var 5 uger gammel i næsten 6 timer.

Som 9 uger gammel fik han de 4 S'er (stafylokok- skoldet-skind- syndrom), hvor han fik drop i hovedet med medicin hver 8 time i 6 dage - 2 poser hver gang og ellers holdt åben med sukker/salt vand.

6 mdr fik han 3 dage mere på børne afd, hvor ingen kunne røre eller flytte ham uden at han skreg af smerte.

Og så lige den planlagte indlæggelse i 5 dage i dec sidste år, hvor spiseteam skulle se om de kunne gøre noget for ham. 

Der udover har han jo rendt på børne amb til kontrol siden han var 1 år; astma - aff og vækst kontrol. Da han spiser/drikker så lidt at hans mave/tarm ikke selv kan være med, får han dagligt aff pulver. 

Men ellers ved han ikke hvad børne sygdome er, aldrig blevet ringet hjem og aldrig selv haft brugt barnets 1. sygedag. Klager ikke over tænder - bliver ikke syg af vacciner - græder ikke ved blodprøver..

AmalieLaursen skriver:

Det lyder lidt mærkeligt, men jeg ved at der er andre børn som også kaster op med vilje, min veninder kastede op da hun var lille med vilje fordi hun selv kunne styre det, men så blev hun syg en dag, og kastede op i lige siden den dag gjorde hun det ikke mere da det ikke længere var en "dejlig" følelse fordi hun ikke selv kunne styre det.

Så jeg tænker lidt på om det måske kan være det samme.

Hun kastede dog kun maden op med vilje efter hun havde spist, men stoppede da hun blev syg, derefter gav hendes forældre hende danoni yoqurt fordi hun elskede det og ville heller ikke kaste det op, og på den måde fik de hende til at spise helt normalt.

 

Frederic har været syg med opkast og har siden nægtet at spise majs, selvom det er 2 år siden...

Vi kan ikke give ham det vi ved han kan lide, da han ikke har noget han specielt kan lide... Når han eks spiser yoghurt den ene morgen, kan han nægte det de næste par mdr.

Sådan gælder det med al mad, inkl usund mad også. Så vi kan ikke bare give ham chokoladekiks og flødeis, da han 99% siger nej tak. 

Spiseteam på børne afd er på bar bund, da han ikke som de andre problem spisere de har.

Maja84 skriver:

Åh hvor har i da bare kæmpet og kæmpet, kan ingen råd give, men ville bestemt ikke gå uden et kram, og håber det snart bliver bedre

tak søde maja...

Tja, det ser ikke ud til at det sådan lige har en ende.

Det værste er at der stort set heller ikke er nogen der kan hjælpe, dommen fra spiseteam er at han er en dreng med anderledes spiseproblem end de andre og at de derfor ikke aner hvordan de skal kunne hjælpe. De syntes dog han er et spændene tilfælde og det samme siger sp, men deler nu ikke helt deres glæde..

Jeg har aldrig hørt om det og nej, hvor jeg ikke håber Elias får spdan en periode. Får helt ondt i maven på jeres vegne og ked på jeres børns over at de har det sådan - er der en rød tråd mellem nogen af de nævnte børn herinde der gør det? Hvis I har tænkt over det.. eller pb'er omkring det..

har hørt om flere der kastede op med vilje med børn i ca den alder... konklusionen var i disse tilfælde at børnene bare havde lært endnu én af kroppens funktioner at kende ...

men lige i jeres tilfælde .. hmmm ... hans madhistorie er jo ikke for god i forvejen ... men .. er han ikke på vej til at blive storebror? ... kan det ikke være en kombination af en reaktion på det og måske en efterligning af hans mor (hvis du da har haft kvalme med opkast)

måske har han bare behov for at være den lille lidt endnu .. og derfor komme på babystadiet med mad ...

jeg ville derfor ikke panikke endnu .. men nok kraftigt overveje at kontakte spisepædagogen(hvis det var det sådan én hed)  ...

håber på medvind til jer i alt det her madlede ..

serinasmor   

Mor til Frederic skriver:

tak søde maja...

Tja, det ser ikke ud til at det sådan lige har en ende.

Det værste er at der stort set heller ikke er nogen der kan hjælpe, dommen fra spiseteam er at han er en dreng med anderledes spiseproblem end de andre og at de derfor ikke aner hvordan de skal kunne hjælpe. De syntes dog han er et spændene tilfælde og det samme siger sp, men deler nu ikke helt deres glæde..

Hasselnødden skriver:

Jeg har aldrig hørt om det og nej, hvor jeg ikke håber Elias får spdan en periode. Får helt ondt i maven på jeres vegne og ked på jeres børns over at de har det sådan - er der en rød tråd mellem nogen af de nævnte børn herinde der gør det? Hvis I har tænkt over det.. eller pb'er omkring det..

Mon ikke i går langt uden om det hjemme hos jer? 

Her har han altid haft svært ved mad, så tror han var 3-4 dage gammel da vi indførte faste ammetider. Da han fra 1 dag sov hele natten (gør det stadig) uden at melde sult. Han har aldrig været et sulten barn, der har skreget på mad eller at mor bare var for langsom med grød mm.

Blot fået at vide hele vejen igennem det først år at det nok skulle komme, vi skulle bare vente og se. Men først efter han havde endnu en mad periode og tabte sig over 1 kg på små 14 dage - at møllen blev sat igang. Det var i samme mdr han fyldte 1 år og møllen er stadig igang på trods af at han idag er 3 år og 3 mdr. 

Så mange fagfolk har kigget - testet - prøver - komme med råd osv. men alt uden virkning. Vi som forældre er blevet testet helt fra da han var ½ år gammel af sp der kom og optog måltider for at på kontor sætte sig sammen med de andre og se om de kunne se/ finde fejl hos os - men heller ikke der.

Spiseteam har prøvet at være en del af hans hverdag i 5 dage, uden at de er kommet frem til noget. 

serinasmor skriver:

 

har hørt om flere der kastede op med vilje med børn i ca den alder... konklusionen var i disse tilfælde at børnene bare havde lært endnu én af kroppens funktioner at kende ...

men lige i jeres tilfælde .. hmmm ... hans madhistorie er jo ikke for god i forvejen ... men .. er han ikke på vej til at blive storebror? ... kan det ikke være en kombination af en reaktion på det og måske en efterligning af hans mor (hvis du da har haft kvalme med opkast)

måske har han bare behov for at være den lille lidt endnu .. og derfor komme på babystadiet med mad ...

jeg ville derfor ikke panikke endnu .. men nok kraftigt overveje at kontakte spisepædagogen(hvis det var det sådan én hed)  ...

 

håber på medvind til jer i alt det her madlede ..

 

serinasmor  

tja - tjo...

Hans væremåde har ikke ændret sig, efter han ved at der kommer en lillebror/søster... Er stadig den kærlige dreng der elsker knus og kram, sidde hos mor osv. Han har ikke øget sit mor behov eller lign. han er stadig mors dreng og vil altid være det, det bånd vi har sammen vil altid være der og blive plejet. Vi har ikke ændret os over for ham, ved at der kommer en mere. Og ruben tager barsel, så frederic og mor stadig kan være sammen - så jeg ikke konstant skal rende til den lille ny. 

Baby stadiet har altid ligget og luret, i gode perioder kan det være væk i flere dage/uger/mdr - for så at komme frem igen, helt uden nogen form for udløser. Også uanset hvor vi er - og hvem der sidder ved siden af ham.

Vi ved at baby stadiet går over igen, da vi kender det. men mere hans opkast der er træls og vi ikke helt hvordan vi lige skal tackle det... Pt gør vi intet, da han ikke søger opmærksomhed ved at gøre det. Og han bagefter går ind og leger videre, som intet var hændt...