isabellamor skriver:
mine forældre gik fra hinanden i 1997. og det er DET jeg hører for. jeg har ved at være han og hendes barn automatisk lagt billet ind til at skulle sidde og høre på at min mor skal have ret til at sidde og svine min far til og komme med en masse fucked up ting fra fortiden. somom at jeg skulle kunne ændre det. jeg gjorde som det eneste barn ud af de 3 fælles børn mine forældre har sammen, det at jeg valgte at blive tilbage hos min far. og jeg tror min mor hader mig for det og har gjort det lige siden.. jeg var seriøst kun ti år og min far sad og sagde at han var så ked af at min mor valgte at flytte fra min far, at han ikke havde lyst til at leve mere.. jeg ville sgu da ikke miste min far, og jeg valgte at blive hos ham. jeg ville nok passe på ham... altså det kan et barn jo slet ikke. men det var jo bare for at han havde mig at tage sig af så han ikke gjorde noget dumt.. at han fik noget at tage sig af og noget andet at tænke på.. og da min mor flyttede tog hun alle mine søskende med.. alle de 4 andre (min mor har to børn ud over os 3, som hun så har med to forskellige mænd, før hun mødte min far) og når jeg taler med hende så kommer hun altid tilbage til den der "du skulle have taget med mig" og bebrejder mig for mit valg.. hun ville ikke acceptere mit valg dengang, og det vil hun stadig ikke selvom det er SÅ mange år siden.. og jeg får ballade for det evig og altid. jeg var altså kun 10 år... og jeg kan næste ikke huske særlig meget... det er rigtig hårdt at skulle høre på det altid.. for jeg kan ikke ændre det og kunne jeg ændre det havde jeg ikke gjort det.. for jeg havde det godt sammen med min far.. han drikker ikke og har aldrig gjort det.. min mor derimod mødte en mand på et værtshus kort efter bruddet med min far.. 4 mdr efter eller noget lignende.. og han var dybt alkoholiseret.. dvs at jeg ville hvis jeg havde valgt at bo hos min mor skulle bo sammen med en dybt alkoholiseret mand.. (og han har altså været alvorlig alkoholiseret i over 40 år, indtil for to år siden hvor han så blev tørlagt efter behandling. nu er han en gammel alkoholdement mand som tænder op i brændeovnen, nede i askeskuffen. han er farlig for sine omgivelser. ) men så havde jeg alligevel været blevet fjernet fra hende pga ham. for ingen børn er tjent med at vokse op i et drankerhjem.. og jeg kan huske når jeg besøgte min mor da hun boede sammen med ham, at han var fuld og hun drak også en masse shots.. altså gajol, sort swin eller noget andet.. og de skældte min lillebror ud, og råbte og skreg, min mor skreg værst. og alex fik min lillebror trampet ned til ikke at have noget selvtillid den dag i dag.. og ALLIGEVEL ligger min lillebror vandret for min mor og de skriver kærlighedserklæringer til hinanden på facebook. og det er lige til at brække sig over.. for den behandling de gav ham dengang har han åbentbarnt fortrængt.. havde jeg også boet der var det gået ud over mig lige så slemt.. så hellere bo hos min far..
og det skal faktisk siges. da min mor flyttede ud blev min far en helt anden person. han slog mig aldrig mere. han blev mere forstående og han begyndte faktisk at vise kærlighed over for mig. i form af at han lyttede til hvad jeg havde af behov osv. jeg fik endda knus af min far og sådan nogle ting. selvfølgelig er intet perfekt. men jeg fik da opmærksomhed som jeg havde kæmpet med at få. for når man er så mange børn som mine forældre havde så at gå fra at være 5 børn til at være kun 1. er en stor befrigelse. for så skal man ikke kæmpe om lørdagsslikket mere, man skal ikke kæmpe for mor og fars opmærksomhed.. det var seriøst dejligt lige i starten..
jeg er glad for at jeg blev hos min far.. rigtig glad.. men min mor vil aldrig forstå det.. aldrig.. og derfor kommer vi aldrig til at have et godt forhold til hinanden. hun vil altid have en kniv i siden på mig og vide hvor hun skulle trykke på mig for at gøre mig vred og ked af det..
det blev godtnok langt, og tankerne fik da også lov at løbe af med mig..
Jeg kan sige at jeg deler rigtig mange af dine tanker... Jeg er helt sikker (min psykolog deler min betragtning) at min mor er borderline. Hun er aldrig diagnostiseret - hun har ihvertfald ikke fortalt nogen om hendes diagnose, men har været på psyk en del gange og nægter at tage medicin, som helt sikkert ville forbedre hendes situation.
Jeg har også hørt om endeløse sagaer om, hvor dårligt min far (og vivi) behandler min mor, blot fordi de er der for mig og hvor meget at det er DEM der hjernevasker mig osv... Suk.
Faktisk har jeg det meget bedre og er lettet over at jeg ikke har kontakt med hende mere. Det er dejligt, at jeg ikke skal have ondt i maven, når hun ringer og tænke, hvornår flipper hun igen og hvornår kommer der en NY bebrejdelse...
Det der er hårdt, er at hun nåede at manipulere Idun RIGTIG RIGTIG meget, så Idun bærer en kæmpe stor sorg og det påvirker hende rigtig meget i hverdagen.
Jeg er glad for at det skete inden at Frigg nåede at få et forhold til hende.
Og din søn er jo også så lille, så han ikke vil spørge efter mormor og hvorfor du ikke ser hende.
Ser du din far? og er han OK idag?
