Så er det forhold slut...!

I morges da jeg havde haft en hyggelig morgen med min søn og min kæreste hvor vi havde siddet i sengen alle tre og hygget med at spille lidt guitar og bare vågne dejligt op til den lækre klang af min røde guitar, ringer min telefon..!

Det var min mor.. og hun begyndte allerede at skabe ballade da hun sagde den første sætning... og den ballade fortsatte bare i 1 time og 3 kvarter og den endte med at jeg blev HIDSIG og smækkede røret på.. jeg var grådkvalt og irriteret og TRÆT af hane. hun forstod INTET af det jeg prøvede at forklare hende i den tid jeg talte med hende i telefonen.. 

mange af jer herinde kender måske til mit forhold til min mor, men jer der ikke gør, kan jeg fortælle at min mor og jeg ikkekan tale sammen, og vi kan ikke tale om fortiden uden at jeg bliver ked af det og hun fortsætter selvom jeg siger stop..

vi har haft lavet hunderedevis af aftaler hvor det blev aftalt at hun stoppede med at snakke om fortiden og jeg stoppede med at komme til at snakke om min søster og hendes datter som min mor heller ikke har kontakt til.

men lige lidt hjælper det.

jeg orker det simpelthen ikke mere.. jeg vil ikke have hende til at ringe og ødelægge mit liv. hun påvirker mig tydeligvis meget og det er jeg virkelig træt af..

jeg ville ønske at jeg kunne forklare hende det hvor hun faktisk forstod det, men i hendes verden er det ALLE ANDRE END HENDE der er noget galt med...  

 Er sgu skide træt af at jeg ikke har en mor som jeg kunne føle var min MOR som mange af jer andre herinde har. et godt forhold. men det får jeg aldrig til min mor og jeg vil heller ikke kæmpe for det mere, det er ikke det værd... ikke mere... 

 men jeg vil gøre mit for at jeg selv bliver en god mor for min søn. jeg syntes jeg er en god mor og jeg syntes ikke jeg svigter ham... han får kærlighed og knus og kram og trøst når det er tiltrængt, han får sjov og vi leger en masse, vi hyugger os rigtig tit om morgenen i sengen ham og jeg med lidt tegnefilm og jeg ved han elsker mig ubetinget og jeg elsker ham ligegyldig hvad.. han skal aldrig opleve at have en skodmor.. aldrig.

ville ikke gå uden at give et  Selvfølgelig er du en fantastisk mor for din søn

isabellamor skriver:

I morges da jeg havde haft en hyggelig morgen med min søn og min kæreste hvor vi havde siddet i sengen alle tre og hygget med at spille lidt guitar og bare vågne dejligt op til den lækre klang af min røde guitar, ringer min telefon..!

Det var min mor.. og hun begyndte allerede at skabe ballade da hun sagde den første sætning... og den ballade fortsatte bare i 1 time og 3 kvarter og den endte med at jeg blev HIDSIG og smækkede røret på.. jeg var grådkvalt og irriteret og TRÆT af hane. hun forstod INTET af det jeg prøvede at forklare hende i den tid jeg talte med hende i telefonen.. 

mange af jer herinde kender måske til mit forhold til min mor, men jer der ikke gør, kan jeg fortælle at min mor og jeg ikkekan tale sammen, og vi kan ikke tale om fortiden uden at jeg bliver ked af det og hun fortsætter selvom jeg siger stop..

vi har haft lavet hunderedevis af aftaler hvor det blev aftalt at hun stoppede med at snakke om fortiden og jeg stoppede med at komme til at snakke om min søster og hendes datter som min mor heller ikke har kontakt til.

men lige lidt hjælper det.

jeg orker det simpelthen ikke mere.. jeg vil ikke have hende til at ringe og ødelægge mit liv. hun påvirker mig tydeligvis meget og det er jeg virkelig træt af..

jeg ville ønske at jeg kunne forklare hende det hvor hun faktisk forstod det, men i hendes verden er det ALLE ANDRE END HENDE der er noget galt med...  

 

 Er sgu skide træt af at jeg ikke har en mor som jeg kunne føle var min MOR som mange af jer andre herinde har. et godt forhold. men det får jeg aldrig til min mor og jeg vil heller ikke kæmpe for det mere, det er ikke det værd... ikke mere... 

 men jeg vil gøre mit for at jeg selv bliver en god mor for min søn. jeg syntes jeg er en god mor og jeg syntes ikke jeg svigter ham... han får kærlighed og knus og kram og trøst når det er tiltrængt, han får sjov og vi leger en masse, vi hyugger os rigtig tit om morgenen i sengen ham og jeg med lidt tegnefilm og jeg ved han elsker mig ubetinget og jeg elsker ham ligegyldig hvad.. han skal aldrig opleve at have en skodmor.. aldrig.

Du får lige en kæmpe

sikke en trist historie :/ Men kan godt forstå du ikke længere orker at gå med de tanker og bekymringer der måske hører til, og forstår hvordan det kan påvirke mange ting.. Jeg håber at du kan komme videre med dit liv rimeligt nemt og hurtigt.

Øv hvor træls hun skal ødelægge en god dag!

Kæmpe herfra ..

herfra! 

isabellamor skriver:

I morges da jeg havde haft en hyggelig morgen med min søn og min kæreste hvor vi havde siddet i sengen alle tre og hygget med at spille lidt guitar og bare vågne dejligt op til den lækre klang af min røde guitar, ringer min telefon..!

Det var min mor.. og hun begyndte allerede at skabe ballade da hun sagde den første sætning... og den ballade fortsatte bare i 1 time og 3 kvarter og den endte med at jeg blev HIDSIG og smækkede røret på.. jeg var grådkvalt og irriteret og TRÆT af hane. hun forstod INTET af det jeg prøvede at forklare hende i den tid jeg talte med hende i telefonen.. 

mange af jer herinde kender måske til mit forhold til min mor, men jer der ikke gør, kan jeg fortælle at min mor og jeg ikkekan tale sammen, og vi kan ikke tale om fortiden uden at jeg bliver ked af det og hun fortsætter selvom jeg siger stop..

vi har haft lavet hunderedevis af aftaler hvor det blev aftalt at hun stoppede med at snakke om fortiden og jeg stoppede med at komme til at snakke om min søster og hendes datter som min mor heller ikke har kontakt til.

men lige lidt hjælper det.

jeg orker det simpelthen ikke mere.. jeg vil ikke have hende til at ringe og ødelægge mit liv. hun påvirker mig tydeligvis meget og det er jeg virkelig træt af..

jeg ville ønske at jeg kunne forklare hende det hvor hun faktisk forstod det, men i hendes verden er det ALLE ANDRE END HENDE der er noget galt med...  

 

 Er sgu skide træt af at jeg ikke har en mor som jeg kunne føle var min MOR som mange af jer andre herinde har. et godt forhold. men det får jeg aldrig til min mor og jeg vil heller ikke kæmpe for det mere, det er ikke det værd... ikke mere... 

 men jeg vil gøre mit for at jeg selv bliver en god mor for min søn. jeg syntes jeg er en god mor og jeg syntes ikke jeg svigter ham... han får kærlighed og knus og kram og trøst når det er tiltrængt, han får sjov og vi leger en masse, vi hyugger os rigtig tit om morgenen i sengen ham og jeg med lidt tegnefilm og jeg ved han elsker mig ubetinget og jeg elsker ham ligegyldig hvad.. han skal aldrig opleve at have en skodmor.. aldrig.

Jeg ved godt at det ikke er helt det samme, men havde også et rigtig dårligt forhold til min mor, inden hun blev hjerneskadet. Hun drak og var psykisk syg og vi boede alene.

Måske lyder det mærkeligt, men jeg føler at det er noget af det der gør mig til den jeg er idag overfor Benjamin. Jeg er så bevidst om at han skal mærke at jeg altid er der - og hvor højt jeg elsker ham.

Jeg misunder alle dem der har et tæt forhold til deres mor. Men det er blevet lidt nemmere efter jeg har fået min søn, for nu kan jeg bedre se mig selv lidt ud af den gamle rolle - nu er jeg i stedet den mor, som jeg gerne selv ville ha haft!

Vil give dig en kæmpe krammer  og sige du IKKE er den eneste i den verden. Her er det bestemt LANGT fra perfekt.

Og lyder lidt som jeres forhold. Så op med humøret , har du lyst til at skrive om det PB er du velkommen

bullerbassen skriver:

Vil give dig en kæmpe krammer  og sige du IKKE er den eneste i den verden. Her er det bestemt LANGT fra perfekt.

Og lyder lidt som jeres forhold. Så op med humøret , har du lyst til at skrive om det PB er du velkommen

tak det vil jeg da gerne..

camillakrath skriver:

Jeg ved godt at det ikke er helt det samme, men havde også et rigtig dårligt forhold til min mor, inden hun blev hjerneskadet. Hun drak og var psykisk syg og vi boede alene.

Måske lyder det mærkeligt, men jeg føler at det er noget af det der gør mig til den jeg er idag overfor Benjamin. Jeg er så bevidst om at han skal mærke at jeg altid er der - og hvor højt jeg elsker ham.

Jeg misunder alle dem der har et tæt forhold til deres mor. Men det er blevet lidt nemmere efter jeg har fået min søn, for nu kan jeg bedre se mig selv lidt ud af den gamle rolle - nu er jeg i stedet den mor, som jeg gerne selv ville ha haft!

ja jeg vil gerne opnå det samme. jeg vil også gerne være den mor for min søn som jeg ville ønske min mor havde været over for mig..