Så er det forhold slut...!

isabellamor skriver:

I morges da jeg havde haft en hyggelig morgen med min søn og min kæreste hvor vi havde siddet i sengen alle tre og hygget med at spille lidt guitar og bare vågne dejligt op til den lækre klang af min røde guitar, ringer min telefon..!

Det var min mor.. og hun begyndte allerede at skabe ballade da hun sagde den første sætning... og den ballade fortsatte bare i 1 time og 3 kvarter og den endte med at jeg blev HIDSIG og smækkede røret på.. jeg var grådkvalt og irriteret og TRÆT af hane. hun forstod INTET af det jeg prøvede at forklare hende i den tid jeg talte med hende i telefonen.. 

mange af jer herinde kender måske til mit forhold til min mor, men jer der ikke gør, kan jeg fortælle at min mor og jeg ikkekan tale sammen, og vi kan ikke tale om fortiden uden at jeg bliver ked af det og hun fortsætter selvom jeg siger stop..

vi har haft lavet hunderedevis af aftaler hvor det blev aftalt at hun stoppede med at snakke om fortiden og jeg stoppede med at komme til at snakke om min søster og hendes datter som min mor heller ikke har kontakt til.

men lige lidt hjælper det.

jeg orker det simpelthen ikke mere.. jeg vil ikke have hende til at ringe og ødelægge mit liv. hun påvirker mig tydeligvis meget og det er jeg virkelig træt af..

jeg ville ønske at jeg kunne forklare hende det hvor hun faktisk forstod det, men i hendes verden er det ALLE ANDRE END HENDE der er noget galt med...  

 

 Er sgu skide træt af at jeg ikke har en mor som jeg kunne føle var min MOR som mange af jer andre herinde har. et godt forhold. men det får jeg aldrig til min mor og jeg vil heller ikke kæmpe for det mere, det er ikke det værd... ikke mere... 

 men jeg vil gøre mit for at jeg selv bliver en god mor for min søn. jeg syntes jeg er en god mor og jeg syntes ikke jeg svigter ham... han får kærlighed og knus og kram og trøst når det er tiltrængt, han får sjov og vi leger en masse, vi hyugger os rigtig tit om morgenen i sengen ham og jeg med lidt tegnefilm og jeg ved han elsker mig ubetinget og jeg elsker ham ligegyldig hvad.. han skal aldrig opleve at have en skodmor.. aldrig.

jeg vil fortælle dig en lille "historie" for din minder mig meget om min egen mors forhold til sin mor...

min egen mor har siden hun var ikke ret gammel altid vist at hendes mor var lidt "speciel" hun er ikke typen der krammer en, eller fortæller om sine følelser.. ingen ved hvad hun dybest set føler og ingen kan vide sig sikre på om hun overhovedet føler noget.

da min mor var 17 år flyttede hun hjemmefra, hun bad aldrig sine forældre om noget, og så dem sjældent, for hun følte sig faktisk ikke velkommen.

Dette forhold mellem min mor og hendes mor er bestemt IKKE blevet bedre igennem årene.

da jeg blev født i tidernes morgen var jeg meget alvorligt syg, og min mor følte at hun skulle tigge og bede sin egen mor om at passe på min bror imens mine forældre tog sig af mig så godt som de nu kunne.

efterfølgende er det bestemt så heller ikke blevet bedre af at min mormor har formået at glemme sin egen datters fødselsdag.. dette har mdført at hun den dag idag har cuttet forbindelsen til sin mor så godt som hun kan, og ikke en gang hendes søskende forstår hende for godt. (altså min mor)

min pointe med at skrive dette er at du langt fra er ene om at måtte tage dette valg selvom det på ingen måder er sjovt.

isabellamor skriver:

I morges da jeg havde haft en hyggelig morgen med min søn og min kæreste hvor vi havde siddet i sengen alle tre og hygget med at spille lidt guitar og bare vågne dejligt op til den lækre klang af min røde guitar, ringer min telefon..!

Det var min mor.. og hun begyndte allerede at skabe ballade da hun sagde den første sætning... og den ballade fortsatte bare i 1 time og 3 kvarter og den endte med at jeg blev HIDSIG og smækkede røret på.. jeg var grådkvalt og irriteret og TRÆT af hane. hun forstod INTET af det jeg prøvede at forklare hende i den tid jeg talte med hende i telefonen.. 

mange af jer herinde kender måske til mit forhold til min mor, men jer der ikke gør, kan jeg fortælle at min mor og jeg ikkekan tale sammen, og vi kan ikke tale om fortiden uden at jeg bliver ked af det og hun fortsætter selvom jeg siger stop..

vi har haft lavet hunderedevis af aftaler hvor det blev aftalt at hun stoppede med at snakke om fortiden og jeg stoppede med at komme til at snakke om min søster og hendes datter som min mor heller ikke har kontakt til.

men lige lidt hjælper det.

jeg orker det simpelthen ikke mere.. jeg vil ikke have hende til at ringe og ødelægge mit liv. hun påvirker mig tydeligvis meget og det er jeg virkelig træt af..

jeg ville ønske at jeg kunne forklare hende det hvor hun faktisk forstod det, men i hendes verden er det ALLE ANDRE END HENDE der er noget galt med...  

 

 Er sgu skide træt af at jeg ikke har en mor som jeg kunne føle var min MOR som mange af jer andre herinde har. et godt forhold. men det får jeg aldrig til min mor og jeg vil heller ikke kæmpe for det mere, det er ikke det værd... ikke mere... 

 men jeg vil gøre mit for at jeg selv bliver en god mor for min søn. jeg syntes jeg er en god mor og jeg syntes ikke jeg svigter ham... han får kærlighed og knus og kram og trøst når det er tiltrængt, han får sjov og vi leger en masse, vi hyugger os rigtig tit om morgenen i sengen ham og jeg med lidt tegnefilm og jeg ved han elsker mig ubetinget og jeg elsker ham ligegyldig hvad.. han skal aldrig opleve at have en skodmor.. aldrig.

Maja84 skriver:

Sender et kæmpe kram, har selv i denne uge sagt stop overfor min far, og det Er mega hårdt, men nogle kampe er umulige, og der er grænser. Du fs ikke alene, og ved hvad du gennemgår. Stort kram herfra

de er sgu nogle værre nogle de forældre der. jeg har heldigvis et fint forhold til min far.. så jeg bruger bare ham i stedet... 

 ligeover.

jydeinden skriver:

jeg vil fortælle dig en lille "historie" for din minder mig meget om min egen mors forhold til sin mor...

min egen mor har siden hun var ikke ret gammel altid vist at hendes mor var lidt "speciel" hun er ikke typen der krammer en, eller fortæller om sine følelser.. ingen ved hvad hun dybest set føler og ingen kan vide sig sikre på om hun overhovedet føler noget.

da min mor var 17 år flyttede hun hjemmefra, hun bad aldrig sine forældre om noget, og så dem sjældent, for hun følte sig faktisk ikke velkommen.

Dette forhold mellem min mor og hendes mor er bestemt IKKE blevet bedre igennem årene.

da jeg blev født i tidernes morgen var jeg meget alvorligt syg, og min mor følte at hun skulle tigge og bede sin egen mor om at passe på min bror imens mine forældre tog sig af mig så godt som de nu kunne.

efterfølgende er det bestemt så heller ikke blevet bedre af at min mormor har formået at glemme sin egen datters fødselsdag.. dette har mdført at hun den dag idag har cuttet forbindelsen til sin mor så godt som hun kan, og ikke en gang hendes søskende forstår hende for godt. (altså min mor)

min pointe med at skrive dette er at du langt fra er ene om at måtte tage dette valg selvom det på ingen måder er sjovt.

nej det er jeg desværre ikke... det er sgu sørgeligt med den generation af forældre.. altså vores bedsteforældre... kender mange med følelseskolde bedsteforældre.. det er sgu skidt.

 til dig og din mor.. måske i har et bedre forhold din mor og dig?

l.kjoeller skriver:

Hvor er det synd for dig flot du kan fokusere alt energien over i at være en god mor

 jeg vil hellere kæmpe end at give op..

Zafir skriver:

Kæmpe stort mega kram. Lyder præcist som det forhold, jeg havde med min mor. Hun sagde dog Fuck dig, til mig, efter jeg forgæves forsøgte at sætte rammer op om vores samvær, så det ville kunne fungere.

Det er Pisse hårdt, fordi man ønsker kærlighed og accept, fra sin mor, men får intet.

Til bliver nemmere med tiden, men sorgen går nok aldrig væk.

Kram nok engang.

ja det er besværligt.. min mor hungrer efter at blive elsket af os.. men der er virkelig ikke særlig meget at elske hende for.. 

man siger jo at kærligheden til ens forældre er ubetinget. men med den fortid som jeg har og med de ting hun har budt mig de sidste mange år er så u acceptabelt at jeg har mistet alle mine kærlige følelser overfor hende. jeg vil faktisk sige at mine følelser over for min mor er gået fra kærlighed til had... jeg kan ikke klare at høre hendes stemme, jeg kan ikke klare at læse når hun har skrevet noget f.eks på Facebook (hvor hun nu er totalt blokeret fra min profil) hun stalkede mig nærmest derinde og havde en kommentar til ALT hvad jeg foretog mig derinde. hun havde altid en mening hun mente hun hacde ret til at ytre sig om.. og det tænkte hun ikke særlig meget over... hun slyngede det bare ud og lod det hænge over en i rigtig lang tid.. hun er mester i at give andre mennesker dårlig samvittighed selvom det burde have været hende der sad med den dårlige samvittighed.

hun sagde direkte i telefonen til mig igår (fordi at vi fik alle smæk da vi var små, og det var primært røvfuld vi fik og gerne med en grydeske)  at hun mente ikke det skader at slå sine børn. og hun sagde også at hun gjorde det i afmagt.. man slår ikke sine børn. og afmagt er bare den dårligste undskyldning.. hun benægtede at hun engang havde stukket mig en flad. begge mine forældre slog. og min mor mener så at da hun slog os var det ikke slemt, men at min far slog os fordi han er psycho..

nok er min far maniodepressiv, men han får medicin og får behandling. min mor har enten boarderline i en meget ekstrem grad ellers er hun psykopat... det ved hun så bare ikke selv, og hun vil ikke lytte hvis man fortalte hende det. hun benægter alt der ikke er til hendes fordel.. typiske psykopatiske træk...  

jeg kan bare mærke at mit liv vil blive så meget bedre uden hende i mit liv... 

isabellamor skriver:

nej det er jeg desværre ikke... det er sgu sørgeligt med den generation af forældre.. altså vores bedsteforældre... kender mange med følelseskolde bedsteforældre.. det er sgu skidt.

 til dig og din mor.. måske i har et bedre forhold din mor og dig?

vi har haft et lidt turbelent forhold til hinanden.. men idag har vi et rigtigtgodt forhold til hinsnden.. vi elsker hinanden og respekterer hinanden 

jydeinden skriver:

vi har haft et lidt turbelent forhold til hinanden.. men idag har vi et rigtigtgodt forhold til hinsnden.. vi elsker hinanden og respekterer hinanden 

det er da dejligt