Wimmie skriver:
Ja, de dér fantom-skavanker er ikke lette af slippe af med. Jeg er 167 høj og har været nede på 60 kg og følte mig langt fra slank selvom jeg sagtens kunne se og mærke forskellen... Jeg kunne endda synes at andre piger var langt tyndere end mig selvom folk så sagde til mig at det var lige omvendt; jeg kunne bare ikke se det. Den dumme mentalitet kan være svær at ryste af sig når det sidder så dybt i én 
men der tror jeg heller ikke at det kun er komplimenter og gode vibes fra folk omkring en der hjælper, det gør selvfølgelig noget hvis det føles rigtigt, men det er den dér, der kommer fra en selv til at indse at HEY, sådan ligger landet altså bare ikke længere... det tager tid..
min mor f.eks. har ALTID haft ENORMT grimme tænder, og på billeder og når hun blev glad eller bare skulle smile, så holdt hun sig for munden, altid... så fik hun revet hele lortet ud og fik et gebis, og ja det har faktisk pyntet rigtig meget på hende. men hun har endnu ikke vennet sig til at hendes tænder faktisk er ENORMT flotte og at hun sagtens kan tillade sig at smile uden at skræmme små børn væk.. og det er jo bare den hæmsko der er for en mht de "skavanker" man har haft, når man er kommet over på den side så er kamelen lidt sværer at sluge end man regnede med..
nogle får selvtilliden med det samme nåpr deres ydre bliver repareret.... andre skal arbejde for at få den op igen i en længere og måske mere intensiv priode..
men når man når dertil hvor man oplever at det går op for en at hey. her står der sgu lige et styks lækkert lamselår og stråler i al sin skønhed og bare venter på at blive pakket op, så føler man også at komplimenterne er fucking velfortjent.. og så skal man bare sole sig i dem.. men så kommer janteloven og alt det pis...
man må ikke være grim for så syntes andre (hvertfald piger) at man er klam og ulækker og whatnot, men man må heller ikke være enormt smuk, for så syntes andre (også piger igen) at man er en trunte on the loose og en kælling osv... haha det er sgu svært at stille tilfreds..
mennesker i vores land med høj selvtillid ser mange (og her mener jeg ikke alle) ned på fordi at de mener at de ikke har noget at have den i..
jeg personligt kan ikke klare mennesker der er selvfede og selvglade, men jeg kan godt lide mennesker med stor selvtillid fordi at de hviler meget mere i sig selv end de der ikke har..
jeg har da også selv en god selvtillid, bedre end den har været og jeg hviler enormt meget i mig selv, (nogle dage bedre end andre) men jeg ved sgu hvem jeg er og jeg opføre mig ikke som nogen anden for at de mennesker jeg møder på min vej skal kunne lide mig., det sker oftere og oftere at min person bliver respekteret, fordi jeg har fundet selvtilliden bag min noget underlige sorte humor. hvor jeg før brugte min underlige humor som skjold for hvad jeg egentlig følte osv..
så det handler om mange indre ting før man kan acceptere sit ydre..
hold da kæft en hel masse jeg lige fik bavlet ud..