At give og modtage komplimenter

Inspireret af "Er du smuk?"-debatten opretter jeg lige denne 

Hvordan har du det med komplimenter? Både dét at give andre komplimenter og selv at modtage dem - både for ting som udseende, handlinger eller f.eks. kreativitet.

Jeg har altid haft svært ved at modtage komplimenter...også selvom jeg måske godt ved at de er oprigtige og at der er hold i dem. Da jeg var yngre kunne jeg næsten blive paranoid og skidt tilpas hvis jeg fik for megen ros - samtidig med at jeg naturligvis var lidt stolt indeni.

Efterhånden er jeg blevet bedre til at modtage dem - selvom jeg stadig øver mig i at blive bedre. 
Hvis jeg bliver alt for forlegen har jeg lært bare at sige "tak" hvis nogen giver mig en kompliment

Det værste jeg kan gøre er at begynde at benægte, bortforklare eller skifte emne.

Jeg er til gengæld rigtig god til at give komplimenter og elsker at gøre det
Og sådan rent spontant gør jeg det kun hvis jeg mener det (der er ikke noget værre end åbenlyse medlidenheds/trøste-komplimenter) 

Hvordan har I det?

Wimmie skriver:

Inspireret af "Er du smuk?"-debatten opretter jeg lige denne 

Hvordan har du det med komplimenter? Både dét at give andre komplimenter og selv at modtage dem - både for ting som udseende, handlinger eller f.eks. kreativitet.

 

Jeg har altid haft svært ved at modtage komplimenter...også selvom jeg måske godt ved at de er oprigtige og at der er hold i dem. Da jeg var yngre kunne jeg næsten blive paranoid og skidt tilpas hvis jeg fik for megen ros - samtidig med at jeg naturligvis var lidt stolt indeni.

Efterhånden er jeg blevet bedre til at modtage dem - selvom jeg stadig øver mig i at blive bedre. 
Hvis jeg bliver alt for forlegen har jeg lært bare at sige "tak" hvis nogen giver mig en kompliment

Det værste jeg kan gøre er at begynde at benægte, bortforklare eller skifte emne.

Jeg er til gengæld rigtig god til at give komplimenter og elsker at gøre det
Og sådan rent spontant gør jeg det kun hvis jeg mener det (der er ikke noget værre end åbenlyse medlidenheds/trøste-komplimenter) 

 

Hvordan har I det?

har det på samme måde, jeg har virkelig svært ved at modtage et kompliment.

især hvis det er på mit udseende

men jeg giver dem gerne og roser gerne andre, når jeg mener det er på sin plads.

men når en person fortæller mig at jeg er smuk og dejlig osv, jaa så trække jeg lidt på den og nøjes med et simpelt tak,

tilgengæld ved jeg at jeg jobmæssigt er dygtig så der kan jeg uden problemer modtage et, sært ikke

karina1980 skriver:

har det på samme måde, jeg har virkelig svært ved at modtage et kompliment.

især hvis det er på mit udseende

men jeg giver dem gerne og roser gerne andre, når jeg mener det er på sin plads.

men når en person fortæller mig at jeg er smuk og dejlig osv, jaa så trække jeg lidt på den og nøjes med et simpelt tak,

tilgengæld ved jeg at jeg jobmæssigt er dygtig så der kan jeg uden problemer modtage et, sært ikke

Ja, jeg synes også det er sværest når det går på udseende. Men har ellers haft det på samme måde med f.eks. mine tegninger i mange år; jeg har altid været god til at tegne (jaja, nu har jeg lært at "indrømme" det - men i mange år, når folk roste mine tegninger, så benægtede jeg det altid og sagde at jeg selv synes de var grimme eller i hvert fald slet ikke tilfredsstillende... fjollet 

Nu har jeg lært at sige tak og rent faktisk at give dem ret (hvis jeg da er enig - man kan jo altid være selvkritisk)

På nøjagtigt samme måde som du beskriver det.

Har det som du beskriver det, jeg er god til selv at give komplimenter, men bliver paranoid hvis jeg får nogle, eller så slår jeg dem hen. det frustere min kæreste meget at jeg gør det. Men roser du det jeg laver på job, så er jeg sq nok lidt arogant, ærligt talt, fordi jeg VED jeg er god til det jeg laver. Men jeg knokler også for at være god til det. Fordi så har jeg lidt selvtillid på det punkt 

Jeg synes jeg jeg er ret god til at give andre komplimenter, når noget fanger mit øje

Jeg er dog  heller ikke selv alt for god til at tage imod komplimenter. Jeg modtager nemlig ofte komplimenter til mine tegninger, når jeg endelig finder tid til at tegne (bl.a. mit profilbillede er en del af en større tegning jeg har lavet..), jeg aner bare aldrig hvad jeg skal svare, ud over et forlegent "tak".

Jeg tror også jeg kan finde på at overhøre et kompliment til mit udseende, fordi jeg ikke selv finder mig direkte smuk

Hvordan modtager man lige et kompliment godt? hehe..

jeg har det rigtig svært...

det er sådan en undelig følelse jeg får indeni.. 

fik ikke bekræftelse som barn og som teenager lignede jeg den grimme ælling, så selvtilliden var altid i bund og der kom altså kun komplimenter fra dem omkring mig som jo kendte mig og som kunne lide mig for min person og som syntes det var synd for mig at jeg havde det skidt med mit eget selvværd, og de sagde jo sådan nogle ting for at gøre mig glade, og derfor har jeg altid følte det at få komplimenter som "et plaster på såret" 

selvom komplimenterne er reelle så er det jo også dejligt at få at vide. men det kommer aldrig af sig selv på den måde der som man "går og drømmer om" at blive taget med storm. 

det er mere sådan noget med at hvis jeg ønsker at få et kompliment, og ber om det på en eller anden måde og jeg så får det så føles det ikke rigtigt.. så føltes det så lousy... 

jo jeg oplever det da, og så bliver jeg sådan helt genert og ved ikke hvad jeg skal sige.. 

Med at modtage har jeg det præcis som dig!

Med at give, har jeg desværre modsat. Jeg er virkelig dårlig til det, og jeg ved ikke hvorfor. jeg ville vildt være gerne være god til at give mine medmennesker (ærlige!) komplimenter, men det "ligger ikke til mig"... Min stedmor er, som den eneste i min familie, supergod til det, og det føles så rart når hun gør det!

Er elendig til at modtage komplimenter... Det ender som regel med noget i stil med et " øhh, okay, tak" virkelig skidt

Er desvære heller ikke den bedste til at komme med komplimenter Det sker men desvære ikke så ofte som jeg egentlig gerne ville... syntes ofte det bliver akavet når jeg så endelig for sagt noget....

Qnuz

Wimmie skriver:

Inspireret af "Er du smuk?"-debatten opretter jeg lige denne 

Hvordan har du det med komplimenter? Både dét at give andre komplimenter og selv at modtage dem - både for ting som udseende, handlinger eller f.eks. kreativitet.

 

Jeg har altid haft svært ved at modtage komplimenter...også selvom jeg måske godt ved at de er oprigtige og at der er hold i dem. Da jeg var yngre kunne jeg næsten blive paranoid og skidt tilpas hvis jeg fik for megen ros - samtidig med at jeg naturligvis var lidt stolt indeni.

Efterhånden er jeg blevet bedre til at modtage dem - selvom jeg stadig øver mig i at blive bedre. 
Hvis jeg bliver alt for forlegen har jeg lært bare at sige "tak" hvis nogen giver mig en kompliment

Det værste jeg kan gøre er at begynde at benægte, bortforklare eller skifte emne.

Jeg er til gengæld rigtig god til at give komplimenter og elsker at gøre det
Og sådan rent spontant gør jeg det kun hvis jeg mener det (der er ikke noget værre end åbenlyse medlidenheds/trøste-komplimenter) 

 

Hvordan har I det?

er hverken sådan særlig god til at give komplimenter eller modtage dem. begge dele hænger nok sammen med at jeg er lidt genert og er elendig til at få ordene ud af munden ( de hænger fint sammen inde i mit hoved, men når de skal ud, så kommer der ingenting)

jeg er nok den type der er bedre til at give en gave, en oprigtig en, og så vise hvad jeg føler af den vej. derfor elsker jeg personligt julen.