Hans hjerte skal stoppes. :'(

Anonym skriver:

Vælger lige at være ano, og håber folk synes det er ok. 

Jeg vil bare lige fortælle lidt om min/vores Motens aften igår.

 

Min kæreste og jeg skulle ud og spise and ved min far og hans kæreste igår aftes. 

Vi sidder og spiser og snakker og hygger os rigtig meget.

Vi bliver så færdige med at spise og så siger min far til hans kæreste sådan stille "skal vi sige det til hende?" og så tror jeg straks det er fordi de skal giftes eller andet.. Men så siger min far at nu begynder jeg sku at græde..  Og så kunne jeg bare se han blev helt rød om øjnene..

Han fortæller os så at han har hjerteflimmer og at han med dags varsel i starten af december måned skal på sygehuset og have stoppet sit hjerte (med stødere) .. 

Ved godt at de starter hans hjerte igen og han vil få det MEGET bedre bagefter, men jeg tænker stadig over at jeg for 10 år siden mistede min mor ved at hun fik en blodprop i hjertet, og jeg er bare så bange for at jeg skal miste min far også, og min babys morfar (jeg er 26 uger henne) 

Jeg hyler bare hele tiden og kan slet ikke stoppe igen når jeg først er gået igang.. Jeg synes bare det er SÅ svært at forholde sig til.. For som alt så KAN det jo gå galt. 

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Følelserne sidder bare udenpå idag, og der skal ikke meget til før jeg græder..

 

Ved ikke hvad jeg vil med dette intlæg.. Måske bare hører om der er nogen der har familie, venner eller bekendte som har været igennem det, og hvor det bare er gået som smurt..

Først får du et
Jeg har været igennem det samme med min stedfar (han er ligesom min far til mig, da jeg ikke ser min far).
Der er bare den forskel at min stedfar har fået det gjort nok omkring 10 gange indtil de besluttede han skulle have pacemaker.

Du har absolut intet at være bange for, her er det gået snildt alle gange og han har været et helt nyt menneske bagefter..

Prøv i stedet at glæd dig over hvor meget mere frisk og oplagt han bliver, og han derfor vil blive en meget sjovere morfar når den tid kommer..

Det skal nok gå...
Kram

Jeg sender dig 1000 kærlige tanker og hvis du skriver en update, hvornår det er, så skal jeg tænde et lys for ham og dig den dag.

Det er aldrig rart at vide, når den slags indgreb er nødvendige, men jeg har endnu ikke hørt om nogen, hvor det er gået galt, og har kendt nogle stykker gennem årene, hvor det har været nødvendigt med den slags indgreb, for at få hjertet ind i en ordentlig rytme. Jeg har også en skolekammerat, som har fået det gjort, og han var ganske ung dengang, men lever endnu i bedste velgående.

Så masser af kærlighed herfra.

Sussie

Ville ikke forlade din tråd uden et

Puha det lyder godt nok meget voldsomt. Jeg kan sørme godt forstå du bliver ked af det!!!! Jeg ville også være rigtig bange. Jeg har aldrig hørt om det før, men jeg vil håbe at lægerne har HELT styr på den procedure og at det vil hjælpe din far!

Hej

Tror det lyder voldsommere end det i virkeligheden er, det er en velkendt procedure - og tænk på, at det er farligere for ham at gå med den hjerteflimmer end det er at få det fikset!

God bedring med ham

Hej

Tror det lyder voldsommere end det i virkeligheden er, det er en velkendt procedure - og tænk på, at det er farligere for ham at gå med den hjerteflimmer end det er at få det fikset!

God bedring med ham

Anonym skriver:

Vælger lige at være ano, og håber folk synes det er ok. 

Jeg vil bare lige fortælle lidt om min/vores Motens aften igår.

 

Min kæreste og jeg skulle ud og spise and ved min far og hans kæreste igår aftes. 

Vi sidder og spiser og snakker og hygger os rigtig meget.

Vi bliver så færdige med at spise og så siger min far til hans kæreste sådan stille "skal vi sige det til hende?" og så tror jeg straks det er fordi de skal giftes eller andet.. Men så siger min far at nu begynder jeg sku at græde..  Og så kunne jeg bare se han blev helt rød om øjnene..

Han fortæller os så at han har hjerteflimmer og at han med dags varsel i starten af december måned skal på sygehuset og have stoppet sit hjerte (med stødere) .. 

Ved godt at de starter hans hjerte igen og han vil få det MEGET bedre bagefter, men jeg tænker stadig over at jeg for 10 år siden mistede min mor ved at hun fik en blodprop i hjertet, og jeg er bare så bange for at jeg skal miste min far også, og min babys morfar (jeg er 26 uger henne) 

Jeg hyler bare hele tiden og kan slet ikke stoppe igen når jeg først er gået igang.. Jeg synes bare det er SÅ svært at forholde sig til.. For som alt så KAN det jo gå galt. 

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Følelserne sidder bare udenpå idag, og der skal ikke meget til før jeg græder..

 

Ved ikke hvad jeg vil med dette intlæg.. Måske bare hører om der er nogen der har familie, venner eller bekendte som har været igennem det, og hvor det bare er gået som smurt..

Kan virkelig godt forstå din bekymring. Min far havde også hjerteflimmer, men fik en tid på Riget og fik stød inde i hjertet som ikke hjalp, men gjorde dog anden gang for ham. Lægen/kirugen er en af verdens bedste inde for hans beskæftigelse, og han er bare super dygtig og sød. Så hvis det er ham din far skal ind til, er din far i trygge hænder.
Men alligevel en kæmpe til dig.

Jeg er sygeplejerske, og har arbejdet på en hjertemedicinsk afdeling, hvor vi dagligt gav stød, for at få hjertet til at slå i rigtig takt/rytme. Det er et ganske lille indgreb.....................og jeg har ikke oplevet nogle der døde af det. Det eneste der gik galt, da jeg var assistent på opgaven, var at det ikke lykkedes at få rytmen tilbage.

Din far bliver lagt en en let søvn, som han vågner af efter 5-10 min. og imens han sover, støder man med et apparat, der giver eletriske impulser til hjertet, så det kan slå i rigtig takt igen.

Spørg endelig, hvis der er noget du vil vide.

Mange hilsner Mette