Hans hjerte skal stoppes. :'(

Vælger lige at være ano, og håber folk synes det er ok. 

Jeg vil bare lige fortælle lidt om min/vores Motens aften igår.

Min kæreste og jeg skulle ud og spise and ved min far og hans kæreste igår aftes. 

Vi sidder og spiser og snakker og hygger os rigtig meget.

Vi bliver så færdige med at spise og så siger min far til hans kæreste sådan stille "skal vi sige det til hende?" og så tror jeg straks det er fordi de skal giftes eller andet.. Men så siger min far at nu begynder jeg sku at græde..  Og så kunne jeg bare se han blev helt rød om øjnene..

Han fortæller os så at han har hjerteflimmer og at han med dags varsel i starten af december måned skal på sygehuset og have stoppet sit hjerte (med stødere) .. 

Ved godt at de starter hans hjerte igen og han vil få det MEGET bedre bagefter, men jeg tænker stadig over at jeg for 10 år siden mistede min mor ved at hun fik en blodprop i hjertet, og jeg er bare så bange for at jeg skal miste min far også, og min babys morfar (jeg er 26 uger henne) 

Jeg hyler bare hele tiden og kan slet ikke stoppe igen når jeg først er gået igang.. Jeg synes bare det er SÅ svært at forholde sig til.. For som alt så KAN det jo gå galt. 

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Følelserne sidder bare udenpå idag, og der skal ikke meget til før jeg græder..

Ved ikke hvad jeg vil med dette intlæg.. Måske bare hører om der er nogen der har familie, venner eller bekendte som har været igennem det, og hvor det bare er gået som smurt..

Anonym skriver:

Vælger lige at være ano, og håber folk synes det er ok. 

Jeg vil bare lige fortælle lidt om min/vores Motens aften igår.

 

Min kæreste og jeg skulle ud og spise and ved min far og hans kæreste igår aftes. 

Vi sidder og spiser og snakker og hygger os rigtig meget.

Vi bliver så færdige med at spise og så siger min far til hans kæreste sådan stille "skal vi sige det til hende?" og så tror jeg straks det er fordi de skal giftes eller andet.. Men så siger min far at nu begynder jeg sku at græde..  Og så kunne jeg bare se han blev helt rød om øjnene..

Han fortæller os så at han har hjerteflimmer og at han med dags varsel i starten af december måned skal på sygehuset og have stoppet sit hjerte (med stødere) .. 

Ved godt at de starter hans hjerte igen og han vil få det MEGET bedre bagefter, men jeg tænker stadig over at jeg for 10 år siden mistede min mor ved at hun fik en blodprop i hjertet, og jeg er bare så bange for at jeg skal miste min far også, og min babys morfar (jeg er 26 uger henne) 

Jeg hyler bare hele tiden og kan slet ikke stoppe igen når jeg først er gået igang.. Jeg synes bare det er SÅ svært at forholde sig til.. For som alt så KAN det jo gå galt. 

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Følelserne sidder bare udenpå idag, og der skal ikke meget til før jeg græder..

 

Ved ikke hvad jeg vil med dette intlæg.. Måske bare hører om der er nogen der har familie, venner eller bekendte som har været igennem det, og hvor det bare er gået som smurt..

åhh kan slet ikke komme med nogle gode erfaringer, men ville ikke forlade dig uden et 

Gittemor09 skriver:

åhh kan slet ikke komme med nogle gode erfaringer, men ville ikke forlade dig uden et 

Tak, det er sødt af dig. 

KÆMPE  til dig.

Sidder med en kæmpe klump i halsen og forstår godt du er ked af det.

Kan kun  for at alt går som det skal og sende en masse positive tanke til dig.

AnneH skriver:

KÆMPE  til dig.

Sidder med en kæmpe klump i halsen og forstår godt du er ked af det.

Kan kun  for at alt går som det skal og sende en masse positive tanke til dig.

Tak, jeg håber virkeligt også at der kommer til at gå godt. Jeg vil da bestemt ikke miste min far også. 

Lisbeth1985 skriver:

Det gør mig ondt,at du skal igennem det:-( Jeg håber,at det kommer til at gå rigtig godt med din far:-) Kram fra Lisbeth

Tak, det håber jeg også.

Min storbror har været det igennem, og han lever i bedste velgående nu. 

Men jeg forstår sagtens din bekymring, det er jo desværre heller ikke risiko frit. 

Anonym skriver:

Vælger lige at være ano, og håber folk synes det er ok. 

Jeg vil bare lige fortælle lidt om min/vores Motens aften igår.

 

Min kæreste og jeg skulle ud og spise and ved min far og hans kæreste igår aftes. 

Vi sidder og spiser og snakker og hygger os rigtig meget.

Vi bliver så færdige med at spise og så siger min far til hans kæreste sådan stille "skal vi sige det til hende?" og så tror jeg straks det er fordi de skal giftes eller andet.. Men så siger min far at nu begynder jeg sku at græde..  Og så kunne jeg bare se han blev helt rød om øjnene..

Han fortæller os så at han har hjerteflimmer og at han med dags varsel i starten af december måned skal på sygehuset og have stoppet sit hjerte (med stødere) .. 

Ved godt at de starter hans hjerte igen og han vil få det MEGET bedre bagefter, men jeg tænker stadig over at jeg for 10 år siden mistede min mor ved at hun fik en blodprop i hjertet, og jeg er bare så bange for at jeg skal miste min far også, og min babys morfar (jeg er 26 uger henne) 

Jeg hyler bare hele tiden og kan slet ikke stoppe igen når jeg først er gået igang.. Jeg synes bare det er SÅ svært at forholde sig til.. For som alt så KAN det jo gå galt. 

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Følelserne sidder bare udenpå idag, og der skal ikke meget til før jeg græder..

 

Ved ikke hvad jeg vil med dette intlæg.. Måske bare hører om der er nogen der har familie, venner eller bekendte som har været igennem det, og hvor det bare er gået som smurt..

Du får lige en krammer

Min far blev selv syg for 3 år siden os med hjertet og det er bestemt ikk sjovt.. så kan sagtens forstå dig