Anonym skriver:
Vælger lige at være ano, og håber folk synes det er ok. 
Jeg vil bare lige fortælle lidt om min/vores Motens aften igår.
Min kæreste og jeg skulle ud og spise and ved min far og hans kæreste igår aftes. 
Vi sidder og spiser og snakker og hygger os rigtig meget.
Vi bliver så færdige med at spise og så siger min far til hans kæreste sådan stille "skal vi sige det til hende?" og så tror jeg straks det er fordi de skal giftes eller andet.. Men så siger min far at nu begynder jeg sku at græde..
Og så kunne jeg bare se han blev helt rød om øjnene..
Han fortæller os så at han har hjerteflimmer og at han med dags varsel i starten af december måned skal på sygehuset og have stoppet sit hjerte (med stødere) .. 




Ved godt at de starter hans hjerte igen og han vil få det MEGET bedre bagefter, men jeg tænker stadig over at jeg for 10 år siden mistede min mor ved at hun fik en blodprop i hjertet, og jeg er bare så bange for at jeg skal miste min far også, og min babys morfar (jeg er 26 uger henne) 


Jeg hyler bare hele tiden og kan slet ikke stoppe igen når jeg først er gået igang.. Jeg synes bare det er SÅ svært at forholde sig til.. For som alt så KAN det jo gå galt. 


Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Følelserne sidder bare udenpå idag, og der skal ikke meget til før jeg græder..


Ved ikke hvad jeg vil med dette intlæg.. Måske bare hører om der er nogen der har familie, venner eller bekendte som har været igennem det, og hvor det bare er gået som smurt..
jeg ved ikke om det kan være til nogen trøst. Men jeg har været med flere gange til den procedure, og selvom det lyder meget voldsomt (og det er det er jo et eller andet sted også) så er det en procedure der bliver overvåget meget nøjsomt. Samt patienten overvåges tæt efterfølgende. Det er et meget kort øjeblik patienten er bedøvet og stødet sker m.v. Og de gange jeg har været med har vedkommende haft det meget bedre efterfølgende. Man gør det i de tilfælde hvor hjerterytmen ikke kan "reguleres tilbage" medicinsk.
Der kan selvfølgelig ske "tilbagefald", hvor hjerterytmen bliver normal men så igen "falder ud af rytme". Men som sagt overvåges patienten intensivt under og efter udførslen af proceduren, og kommer også efterfølgende til kontrol.
Jeg har ikke oplevet at f.eks. patienten ikke vågner op eller hjertet ikke kommer igang igen eller lignende, hvis det er det du er bange for. Det kan ske. Men det er der altid risiko for ved f.eks. narkose også under operation osv.
Jeg forstår godt du er bange. Pludselig er man jo sårbar når man på en eller anden måde konfronteres med døden som man gør her....eller når mennesker man kender og holder af bliver syge på andre måder.
Men som sagt skulle han gerne få det meget bedre, og nogle af de gange jeg har været med ved de procedurer blev patienten også udskrevet samme dag etc.
Stort cyberkram
og rigtig god bedring til din far og kommende morfar.