Dåb. Hvordan ville i have det med...

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Ja jeg tror også det ender med det, hvis det kommer dertil. Hun skal som også være velkommen til at blive væk fra kirken. Trist synes jeg, men det må hun selv om. Så må vi se mht. festen. Ellers kan hun vel se betten en anden dag. 

Det er bare pisseærgeligt, når det lykkedes folk at få sådan noget til at handle om dem  
Man må jo altså lære at kigge ud over sin egen navle eller så bare blive hjemme :-)

Jeg har store problemer mht at beslutte, hvem der skal stå fadder
Vil ikke støde nogen, men vil altså bare heller ikke have hvem som helst til at stå der og sige ja til noget og så samtidig står jeg og får koldsved over, tanken om, at hvis der skete os noget, så var det i den persons hænder at hjælpe med opdragelsen af mit barn he he..... 

delimus skriver:

Det er bare pisseærgeligt, når det lykkedes folk at få sådan noget til at handle om dem  
Man må jo altså lære at kigge ud over sin egen navle eller så bare blive hjemme :-)

Jeg har store problemer mht at beslutte, hvem der skal stå fadder
Vil ikke støde nogen, men vil altså bare heller ikke have hvem som helst til at stå der og sige ja til noget og så samtidig står jeg og får koldsved over, tanken om, at hvis der skete os noget, så var det i den persons hænder at hjælpe med opdragelsen af mit barn he he..... 

Lige præcis! 

Åh den med fadder er svær. Her vil jeg nok vælge min brors kone som blev gudmor. Min egen bror er ikke døbt, men skulle nogen tage sig af vores børn, vil det blive dem, da vi ser dem mest. 

Jeg synes helt klart man skal vælge med hjertet, og ikke ud fra andres forventninger. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Lige præcis! 

Åh den med fadder er svær. Her vil jeg nok vælge min brors kone som blev gudmor. Min egen bror er ikke døbt, men skulle nogen tage sig af vores børn, vil det blive dem, da vi ser dem mest. 

Jeg synes helt klart man skal vælge med hjertet, og ikke ud fra andres forventninger. 

Det bliver også sådan beslutningen bliver taget her, men nøj der skal nok være nogen der bliver misfornøjet..... 

Men det må de jo bare komme over igen 

delimus skriver:

Det bliver også sådan beslutningen bliver taget her, men nøj der skal nok være nogen der bliver misfornøjet..... 

Men det må de jo bare komme over igen 

Ja. Bagefter er alt jo glemt alligevel.  

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Sådan tænker jeg også lidt. Fordi man ikke gør tingene som andre synes, så vil man da stadig gerne have opbakning. Hvis hun ikke vil synge, kan hun da lade være. Det er mere udmeldingen om det, når jeg i forvejen ved hun synes kirken er til grin. Vi vælger jo forskelligt, og af forskellige grunde. Og den opbakning vil jeg nok føle mangler lidt.

Jeg har brug for - særligt når jeg selv er lidt skeptisk og ikke religiøs - at dem der så er der, siger det er helt ok, og synes det er en dejlig begivenhed uanset. 

Jeg anfægter jo heller ikke alt hvad hun gør, selv om jeg ikke er enig i alting. Sådan er venskaber vel? 

Jeg synes helt klart også at hun bare skal bakke dig op. Bare fordi hun ikke er enig i de ting du gør, så synes jeg ikke hun skal sige som hun gør. Som du skriver, du anfægter du heller ikke alt hvad hun gør som du ikke er enig i. I venskaber må man bare acceptere hinandens valg og bakke op omkring det.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

At en af jeres nærmeste veninder proklamerede, at hvis i holder i dåb, så kommer hun gerne til dåben, men at hun ikke vil synge salmer i kirken.

Vi snakker stadig om, hvad vi vil. Snakkede så med en veninde om det, og det var hendes reaktion.

Egentlig kan jeg være ligeglad om folk synger. Men på den anden side, så mister jeg da lysten til at have nogen med, som ikke vil synge en salme pga. en overbevisning. Så føler jeg at holdning kommer foran opbakning af vores bebs´fest? 

Jeg er selv agnostiker, og dåben skal kun være pga. traditioner i mandens familie (alle er døbt gennem tiden). Synes bare det er underligt at sige man gerne vil komme, men ikke vil deltage aktivt? 

Er det bare mig? 

Jeg ville personligt være ligeglad.. Hendes problem.. Jeg skal ærligt indrømme at kirken for  mig er overvurderet.. Og HADER DET .. Jeg synger aldrig med.. Lader som om Så pyt da med hende.. Lad hende gøre hvad hun vil, bare hun er med til at fejre bebsens dag

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

At en af jeres nærmeste veninder proklamerede, at hvis i holder i dåb, så kommer hun gerne til dåben, men at hun ikke vil synge salmer i kirken.

Vi snakker stadig om, hvad vi vil. Snakkede så med en veninde om det, og det var hendes reaktion.

Egentlig kan jeg være ligeglad om folk synger. Men på den anden side, så mister jeg da lysten til at have nogen med, som ikke vil synge en salme pga. en overbevisning. Så føler jeg at holdning kommer foran opbakning af vores bebs´fest? 

Jeg er selv agnostiker, og dåben skal kun være pga. traditioner i mandens familie (alle er døbt gennem tiden). Synes bare det er underligt at sige man gerne vil komme, men ikke vil deltage aktivt? 

Er det bare mig? 

det havde jeg sgu været fløjtende med... man kan tvinge en hest til truet men man kan ikke tvinge den til at drikke.. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Nej jeg forstår heller ikke behovet for at sige sådan. Hm... Hun har sunget hele sit liv, og synger godt. Så det er ikke der den trykker, mht. lyst til at synge. Blot fordi det er salmer og ikke alm. sange. 

Nogle gange synes jeg bare folk går for meget op i deres egne overbevisninger, i stedet for at bevare et åbent sind, og gå ind i det med et smil. Der er sgu så meget andet i livet som er pænt meget vigtigere.

Jeg blev nok bare såret, fordi det er en gammel veninde, og fordi jeg ved hun foragter kirken. Hun skal da have lov at blive væk. Det vil jeg næsten have det bedre med, end hvis hun står og mugger i et hjørne... 

har du sagt det til hende??

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

At en af jeres nærmeste veninder proklamerede, at hvis i holder i dåb, så kommer hun gerne til dåben, men at hun ikke vil synge salmer i kirken.

Vi snakker stadig om, hvad vi vil. Snakkede så med en veninde om det, og det var hendes reaktion.

Egentlig kan jeg være ligeglad om folk synger. Men på den anden side, så mister jeg da lysten til at have nogen med, som ikke vil synge en salme pga. en overbevisning. Så føler jeg at holdning kommer foran opbakning af vores bebs´fest? 

Jeg er selv agnostiker, og dåben skal kun være pga. traditioner i mandens familie (alle er døbt gennem tiden). Synes bare det er underligt at sige man gerne vil komme, men ikke vil deltage aktivt? 

Er det bare mig? 

Vi har før(2 gange tror jeg) valgt at takke ja til selve dåben og nej tak til kirken Det var fint med dem, og vi ville have været enormt kede af det, hvis vi havde fået besked på at så var vi slet ikke inviteret. Men der er mange forskellige syn på dette emne tror jeg..

Jeg ville være ligeglad. Jeg er en af dem der møder op, men jeg synger ikke salmerne sidder og tænker "KOM NU VIDERE!!!" af ren kedsomhed, men ved selve dåben er jeg opmærksom, og glæder mig på forældrenes vejne. Men jeg keder mig noget så grusomt resten af tiden. Men det er da ikke noget jeg siger til forældrene, jeg kunne da lade være med at møde op, hvis det var, men nej da. 

Tag f.eks. min nieces dåb - der var jeg fadder, fordi det var vigtigt for mig, når nu hun blev døbt. Men resten af tiden kedede jeg mig altså helt vildt Men hvad pokker.