Alexis - i den virtuelle verden! skriver:
At en af jeres nærmeste veninder proklamerede, at hvis i holder i dåb, så kommer hun gerne til dåben, men at hun ikke vil synge salmer i kirken.
Vi snakker stadig om, hvad vi vil. Snakkede så med en veninde om det, og det var hendes reaktion.
Egentlig kan jeg være ligeglad om folk synger. Men på den anden side, så mister jeg da lysten til at have nogen med, som ikke vil synge en salme pga. en overbevisning. Så føler jeg at holdning kommer foran opbakning af vores bebs´fest?
Jeg er selv agnostiker, og dåben skal kun være pga. traditioner i mandens familie (alle er døbt gennem tiden). Synes bare det er underligt at sige man gerne vil komme, men ikke vil deltage aktivt?
Er det bare mig?
Hmm.... Som nogle af de andre har skrevet, så er det ikke alle der synger med alligevel, men hun kunne da bare have holdt sit synspunkt for sig selv. Nu har det jo lige lykkedes hende, at gøre sig selv til midtpunkt i noget, hvor hun absolut ikke skulle have været det.
Synes det er fint, at man har taget stilling til den slags ting, men det kommer jo ikke jer ret meget ved, så det kan hun ikke være bekendt.
Men hvor vidt hun skal med eller ej, det er helt og holdent din beslutning. Min første reaktion, ville også være "Jamen så bliv da bare væk, hvis det virkelig er et problem for dig!" Men når jeg så lige havde fået lov at trække vejret, ville jeg tage dialogen med hende og fortælle hende, at dagen ikke skal komme til at handle om hende og hendes synspunkter og hvis hun har lyst til at deltage, så skal hun være mere end velkommen og så lukke diskutionen der
Anmeld