spørgsmål angående mandlen juleaften... :-)

skønneunger skriver:

jeg kan se at jeg næsten er den eneste som er enig med dig, men som du siger det der er rigtigt i en familie er forkert i andres, min mor har også altid sørget for os børn fik mandlen indtil vi selv sagde stop.

jeg prøver også så godt jeg kan at holde nisserne i "live" herhjemme og min dreng på 9 tror da også stadig på dem jeg har alle dage sagt at det er nissen der kommer med kalendergaven, (bliver lagt i en sok om natten) jeg kan godt blive lidt småsur hvis andre sidder og siger nisser da ikke eksisterer og ligeså med julemanden, altså hvis mine børn er i nærheden.

min mormor på 83 snakker også lystigt med om nisser der er nu noget magisk ved julen så længe man stadig tror på nisser og julemanden

Ja..det er dejligt

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

Jeg har det lige som dig ts.

Mit dilema er dog at min søster har to ældre drenge og de får begge to snydemandler så nu synes jeg det er så svært at min datter er den eneste der ikke får noget.

Men faktisk så synes jeg, at børn skal indgå i legen på lige fod med de voksne, som du selv siger så får de jo rigeligt med gaver og de opdager jo hurtigt at de ikke har vundet "rigtigt".

Christabelle skriver:

Her har vi altid kun haft én mandel. Det gælder både i min og kærestens familie (hvis altså svigermor husker at putte den i... Det glemte hun sidste år )

hi hi, hvad gjorde i så med gaven?

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager på lærred, julekort og invitationer.

Vi er uenige omkring dette i min familie og min mands familie. Vi har kun en mandel når vi holder jul med min familie og der er 6 børn og der er ingen gråd, hvis man ikke får den. I min mands familie har man altid brugt det.

Der er en anden ting vi også er MEGET uenige om. Jeg vil have ris a la mande og min mand vil have risengrød. Vi er nu kommet til den krompromi, at når vi holder med min familie får vi ris a la mande og når vi holder med min mands får vi risengrød (meget mon min vilje). I år er det heldigvis min familie som kommer og så er det mig som bestemmer

Har det som dig.

Her er der 1 mandel.

Jeg lurer dog lige portionen igennem med den mellemste, så han ikke spiser den

Men ellers deltager de på ligefor med os andre

Vi spiller også pakkeleg, der har vi den regl, at man må gerne tage for børnene, hvis de sidder med flere. Men at de skal have lov at have e enkelt at pakke op. Mest fordi legen er så sjov og spændende for dem.

*Camilla

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

Da vi var små, havde min mormor og morfar altid marcipangrise med til mig og mine søskende, som vi fik, når vi havde spist ris alámande og der har aldrig været noget "bøvl"
Men jeg holder også på, én mandel i skålen eller hvor mange man nu plejer at bruge og så må det være det.
At finde på en tradition som med marcipangrisene synes jeg er fint, man skal bare gøre det i samråd med forældrene :-)

Go jul, når vi kommer dertil  

foto på lærred skriver:

hi hi, hvad gjorde i så med gaven?

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager på lærred, julekort og invitationer.

Vi raflede om den Har vi faktisk været nødt til to år i træk, for året før kom min svigerfar til at spise den...
Min mor har vundet den begge år

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

vi har altid kun haft en mine børn kan ligeså godt lære fra starten hvordan det er smiler

Jeg er vokset op med lidt andre traditioner, men nu når min mand og jeg laver vores egne traditioner har vi fundet en version, som passer for os.

Vi bruger det 23. december, og har så mandlen i risengrød. Præmien er en marcipangris - og så langt har den heldige vinder hvert år været sød og delt med de andre, så der er intet problem med sure miner. Og så pynter vi træet bagefter, og så kommer ungerne i seng, og de voksne drikker glögg og slapper af. Så er julen i gang.

Vi oplevede ofte, at vi ikke klarede at finde mandelen 24. i desserten uanset, fordi alle spiste sig så mæt i hovedretten. Så sidder man der med en stor rest og et antiklimaks og ingen orker synet af mere mad. Så for os, fungerer denne version bedre.

Vi snyder ikke på vegne af børnene. Men vi deles om præmien.

Jeg er 100% enig med dig!

Det kunne nærmest være mig der havde skrevet dit indlæg. Hos os var det nemlig også altid børnene der fik mandlen når vi var hos min mormor og morfar, og jeg var ikke gammel før jeg havde lugtet lunten. Jeg syntes det var så fjollet at de allesammen sad der og smågloede på os børn indtil vi fandt mandlen, og som jeg husker det, bad jeg dem lade være med at give mig mandlen da jeg var omkring 10-11 år.

Jeg har givet meget klart udtryk for at min datter (som nu er 3 år) ikke skal have særbehandling: Der skal kun være 1 mandel i risalamanden. Helt bortset fra det gad hun slet ikke spise det sidste år, så vi må se om hun gider i år. Heldigvis ser det ud til at familien respekterer at vi synes hun skal lære at der skal være ens regler for alle. Det er så vigtigt at børn lærer at det ikke altid er dem der bliver forfordelt. Jeg ser alt, alt for mange børn i folkeskolen som ikke har lært det hjemmefra, og derfor har det rigtig svært med at det nogle gange er andre der får et eller andet, og ikke dem selv. Det er synd, for det er vores opgave som forældre at lære dem det.