spørgsmål angående mandlen juleaften... :-)

Godaften piger.

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

vi har altid kun en mandel og vi har været op til 5 børn.

så lære man det fra starten, men vi køber altid noget der kan deles ud  f.eks chokolade, nødder, rosiner og så en ting som et spil eller andet.

på den måde får alle noget men den der får mandlen får lidt ekstra.

her hjemme er der heller ikke noget med og proppe en i hver af ungernes.. de kan ikke lide hverken risengrød eller ris'a'lamand (staves) men vi har et spil som mandle gave.. også hygge vi med det bag efter.. vi har en slik skål og en chokolade skål... så vi får masser af snoller

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

kan godt se hvad du mener med de skal lære det osv, men den er lidt tricky syntes jeg, da jeg var barn fik jeg også altid mandlen

herhjemme gør vi det at vi har en børnemandel og en voksen, selvom vi kun er 3-4 voksne og 2 børn

men som sagt kan jeg godt følge dig, men lige med juleaften tror jeg bare det er tradtionen der leder vejen herhjemme og ikke fornuften

hehe her spillede vi om mandlen på næsten lige vis, bortset fra at hvis det var de voksne der fik den så sendte de den næsten altid hen til en af os børn, fordi gaven næsten altid var chokolade.. men det var jo kun snyd fordi de voksne selv valgte at snyde, ellers havde vi kæmpet på lige fod med de andre.. dog hader jeg personligt af samme årsag at være hjemme hos min mors familie, for har en kusine og fætter som IKKE kan lide ria alamende, de tager det bare for at "kradte" det ud og finde mandlen. Og jeg som personligt godt kan lide den dessert og faktisk nyder den synes det er utroligt appetit dræbende at sidde og se på at voksne mennesker sidder og leger med maden.

jeg syntes de skal lære det fra starten

vi fik også en snydemandel, selv mig som altid har fået is

Men det har da også gjort at da jeg blev lidt ældre, og min onkel fx fik gaven, følte jeg mig snydt, og det havde jeg nok ikke hvis jeg lærte det fra starten

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

Her kommer der kun EN mandel i. Det er sådan det altid er blevet gjort. Det andet er snyd.

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

Vi er fem børn hjemme og har altid kun haft én mandel - at der kun er én mandel er vel ikke værre end, at f.eks. kun fødselaren får gaver på sin fødselsdag. 

Jeg mener, at børn har godt af at lære at dele (vi har f.eks. også delt pap-julekalenderen fra tv2/dr1 hvert år således, at det f.eks. var mig d. 1., 6., 11., 16. og 21.), og der sker intet ved, at man ikke får mandlen hvert år. Og evt. kan gaven jo gøres social i form af et spil eller lignende, så får alle del i gaven, selvom kun én vinder. 

Vi har et år haft en snydemandel til min lillebror, og så ville heldet, at han både fik snydemandlen og den rigtige - og det var der sgu ikke møj sjov ved..

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

altid kun en mandel

de får rigeligt med gaver, så hvorfor skal de få en til ved snyd....

og det ødelægger lidt spændingen ved det hele...!!