SussieThyssen skriver:
Nu glemmer du lige en vigtig detalje..snydemandlen bliver KUN brugt, så længe ungerne selv er med på den.
Der kommer hurtigt en dag (alt for hurtigt) hvor de føler sig for store, og så er følelsen for barnet igen lidt højtidelig og storslået, fordi man FØLER man er blevet stor og ikke behøver at være med i snyderiet.
Det er ligesom med julenissen, der kommer med kalenderpakkerne..der er så få år, hvor de vitterligt tror det er en nisse, men der kommer også en dag, hvor de selv regner ud at det er en af de voksne, der laver kalenderen.
Ja, jeg er selv vokset op med nissen, med julekalenderen, og var vel 5 år, da jeg regnede ud det var mine forældre..men det var så morsomt, den efterfølgende jul, at vi kunne drille hinanden med at det var nissen, og så det med, at mine forældre lige skulle regne ud, at JEG havde regnet den ud.
Det samme var det med mandlen.
Jeg var da en 9-10 år, da jeg selv regnede ud, det var snyd, og synes et par juler, at det var hyggeligt med snyderiet, så fik jeg jo også en lille pakke, til at få tiden til at gå.
Og det synes jeg er en god ting. Tiden kan somme tider gå alt for langsomt, inden juletræet, når man er barn, og så er en mandelgave med noget morsomt indhold alle tiders ide.
Og endelig, som Charlotte siger..ja der er noget helt vidunderligt ved at se lyset i ungernes øjne, når de får mandlen, og bare denne ene gang om året oplever en succes, som ikke er bestemt af andre end familien.
Man kan sige at det er en kærlighedserklæring til glæden. Vel er det snyd, men hvad så...de skal tids nok lære alle livets barske realiteter i alle mulige andre sammenhænge..men behøver det lige at være juleaften?
Hvorfor skal skuffelsens følelse overhovedet have lov at snige sig ind en juleaften???
Ikke i mit univers. I vore dage har vi muligheden for at forkæle vore børn lidt eller meget, og der går ingen skår af nogen, fordi man snyder lidt og giver en ekstra gave og bruger lidt snyd.
Går jeg til børnefødselsdag med mindre børn, har jeg også altid lidt med til de andre børn.
Det er godt at have sine principper som forældre, men man skal ikke altid tvinge dem igennem bare for princippets skyld.
Vel er det fjollet med en tradition som denne, men så er der så mange andre traditioner, der er lige så fjollede.
Det handler også om, at vi har en oldemor med, der elsker lige så meget at se lyset i børnenes øjne, og bedsteforældre, der glæder sig til at opleve det, som en del af julens glæder.
Og på bundlinjen, så handler det vel om at man ikke må tage glæden fra andre, når det er så lille og uskadelig en ting, som i mange år har været en del af familiens traditioner.
Min egen skuffelse kan jeg godt overleve..det kniber dog mere med oldemors, der ligesom jeg, vil sidde med et stik i hjertet en juleaften.
Og jeg elsker da også dig min pige..glem aldrig det..men interessant at høre hvad de andre herinde siger 
(Og nej bare rolig piger, vi er ikke uvenner overhovedet)
Kærligst
Sussie
Så må vi jo se om vi ikke kan genskabe den glæde på en anden måde -
Om skuffelsen skal snige sige ind en juleaften?? Jamen, hvis de aldrig har oplevet andet, end at vi allesammen er glade og spændte på hvem der får mandlen, og at alle er glade på den person, der får mandlens, vegne, så er det jo også sådan, de vil reagere. Og jeg kan jo se det, for de to gange jeg har holdt jul med asbjørn og tildels emma, mens de har været store nok til at vide hvad det gik ud på, har der slet ikke været nogen sure miner. De har været spændte og glade og så har de gerne villet videre til juletræet, tak... 
At give dem en følelse af succes, ja, selvfølgeligt, det vil jeg gerne, men på reelle premisser. Og jeg for mig selv, følte mig ret fjollet, da jeg opdagede det med mandlen, for det forringer ligesom oplevelsen fra de andre år. Hvorfor ikke bare lade dem have succesen, når den er rigtig. Om så en bedsteforældre det ene år, sniger mandlen over i et barnebarns tallerken, det må I jo selv styre. Så længe det ikke er fast hvert år. Hvad ville I forøvrigt gøre, hvis nu oghså rebecka havde 4 børn om 5 år, og vi sad med 7-8 børn, der allesammen forventede at netop DE var så heldige at finde mandlen...
Jeg vil gerne have at verden så vidt mulig er sort/hvid for dem, mens de er små nok til at jeg kan præge dem. Det kan godt være, du syntes det er fjollet. Men der er så mange input allesteder fra, hvor folk signalerer, at det er okay at gå på kompomis med alt muligt mellem himmel og jord, så jeg vil gerne holde det så 'sandt' som muligt. Vi hyggesnakker da også om nissen her i huset, men med et glimt i øjet, uden at jeg lægger for meget vægt på det. Hvis emma tror på det, vil jeg ikke spolere det for hende, men jeg vil heller ikke fodre ilden, så at sige. Tænk på vores daddy, der troede på julemanden til han var 14!! 
Så for mig er det måske ikke så meget et spørgsmål om principper, men om hvad jeg mener er det rigtige. Og da jeg mener at ungerne er skadesløse, og at de måske endda på sigt har gavn af det, måske ikke, men hvem ved. Summa summarum er at jeg ikke vil træde nogen over tæerne, men foreslår, at vi i stedet kunne overveje en erstatning til at glæde ungerne, og bedsteforældrene... hehe. Hos ruben holder der for eksempel skattejagt, som så også fordriver ventetiden fra bordet til træet...
