spørgsmål angående mandlen juleaften... :-)

Jeg er HELT enig med dig! Der er EN mandel og man er meget heldig hvis man får den!

Det er da det der er det sjove og spændende Det er jeg vokset op med og jeg var altså ikke ulykkelig eller noget Det var jo det jeg var vant til.. Hvis der er mere end én mandel, går hele idéen da af

M (: skriver:

Haha, for hvis det er smuttet vs. ikke smuttet kan man jo bare have en af hver i lommen ;D

Ja, men hvis man nu ikke ved hvilken den er? Så nytter det jo ikke noget, at man snyder en smuttet i, hvis det er med skind, for så bliver man jo opdaget Kun min mor vidste hvilken det var, ikke engang min far vidste noget

en mandel, det er sådan spillet er.

og herhjemme er der to unger, 2år og 6år

man skal også lære at tabe, og nej det er ikke sjovt, men der sker sikkert noget sjovt bagefter

men tilgengæld venter vi med pakkelegen til de sover

LilleLene skriver:

jeg syntes de skal lære det fra starten

vi fik også en snydemandel, selv mig som altid har fået is

Men det har da også gjort at da jeg blev lidt ældre, og min onkel fx fik gaven, følte jeg mig snydt, og det havde jeg nok ikke hvis jeg lærte det fra starten

Ihh hvor dejligt, så er det ikke kun mig der spiser is kan jeg høre!

Zeus skriver:

Ja, men hvis man nu ikke ved hvilken den er? Så nytter det jo ikke noget, at man snyder en smuttet i, hvis det er med skind, for så bliver man jo opdaget Kun min mor vidste hvilken det var, ikke engang min far vidste noget

Min søster havde et år en snyde mandel i hånden, og aftalen i vores leg er, at man ikke må sige, hvem der har den, før skålen er tømt/alle er færdige.

Så sagde min lillebror "jeg har den" og viste den frem, hvor efter min søster sagde "jeg har den også?" og viste hendes..

Alle troede mest på min søster, fordi hun ALDRIG får den, og så var det jo synd, hvis vi ikke troede hende, når hun endelig fik den - Så min mor måtte pænt finde en gave mere.. Da gaverne så var åbnet knækkede hun sammen af grin, og indrømmede at hun havde snydt..

M (: skriver:

Min søster havde et år en snyde mandel i hånden, og aftalen i vores leg er, at man ikke må sige, hvem der har den, før skålen er tømt/alle er færdige.

Så sagde min lillebror "jeg har den" og viste den frem, hvor efter min søster sagde "jeg har den også?" og viste hendes..

Alle troede mest på min søster, fordi hun ALDRIG får den, og så var det jo synd, hvis vi ikke troede hende, når hun endelig fik den - Så min mor måtte pænt finde en gave mere.. Da gaverne så var åbnet knækkede hun sammen af grin, og indrømmede at hun havde snydt..

Hahaa, ej hvor smart

Zeus skriver:

Hahaa, ej hvor smart

Men nu tror vi hende jo aldrig igen, hvis der er flere, der har den ;D

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

Ingen snyd her - og hvorfor egl? Det tager jo alt det sjove og spændingen fra traditionen, og samtidig er der chance for at ungerne bare bliver skuffede den dag de ikke længere får en mandel(gave).

Jeg synes man skal lære det fra start 

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

Som barn havde vi altid mandler nok til alle ungerne, og nu hvor det så er børnebørne får de også en mandel hver. - og så får jeg altid mandlen, fordi jeg er den yngste, ryger den ALTID over i min skål