Fuck pis lort.... biip biiiip bip bip

Krussedulle skriver:

Jeg syntes slet ikke at din kæreste bare skal have det sidste ord i den her sag! Når du har været ved scanning, så tag en snak med ham igen! ... For som flere af de andre skriver, så kan eller skal han ikke tvinge dig til at få en abort.. Håber du får tænkt og truffet den beslutning DU har det bedst med! ... Stort knus

Han tog med til scanning og han har stadig samme holdning, så efter 10 år sammen, ser det desværre sort ud.

1000Ben skriver:

Du må altså bare ikke få en abort, du kommer ALDRIG over det. Din mand skal nok ende med at elske det barn lige så meget som de andre. KIG PÅ DEN SKÆRM og se dit barns hjerte banke og vente på at komme ud til MOR.... 

Lov mig at du ikke får en abort, kan slet ikke holde ud at tænke på at du skulle få en abort for mandens skyld.. Det er SÅ  forkert.... 

 

Hvis manden holder fast i at han ikke vil have barnet og truer med at gå, så tager du alle unger og flytter hjem til mig... BASTA... Det lille liv skal have en chance...

chael skriver:

til dig!!

Stod selv i nogenlunde samme situation i januar, da jeg var gået over tid. Vi havde snakket om baby nummer 3, men ikke lige inden for nærmeste fremtid.

Men altså jeg var gået 4 dage over. Og en mandag eftermiddag stod jeg med en positiv test.

Fortalte det til manden, som blev helt ligbleg i hovedet og som bestemt ikke blev glad.

Jeg lod være med at snakke med ham om det, lod ham tygge lidt på det. GIk alene til lægen osv.

Først ved NF blødede han helt op. At se den lille spirrevip ligge der og sprælle rundt, som var hans eget kød og blod, så blev han lykkelig og begyndte ferfra RIGTIG at glæde sig.

Og nu er han er en meget lykkelig og stolt far til 3 unger, for den lille smutter er vel ankommet for 4 uger siden og meget elsket og ønsket

Håber I finder ud af det...

*Camilla

Håber virkelig at jeg kommer til at stå på samme måde... og at han vil acceptere og støtte hvis jeg vælger at beholde, det er trods alt også hans barn og jeg ønsker også at det vil blive elsket af sin far, og ikke "bare" være det Uønskede barn..

PsychedeliC skriver:

Følg dit hjerte!

mea skriver:

Helt ærlig hvad er det for en vatpik du er sammen med,du fortjener da så meget bedre,mit hjerte bløder for dig .

Det eneste du skal miste,er da de 80kg du har hængene ved din side,at han over hovdet kan få de ord over sine læber,fortæller mig,at han ikke elsker dig oprigtig,for så kommer man altså ikke med sådan en udtalelse.

Håber du vælger at følge dit hjerte,andet kommer du dig aldrig over.

Stort kram til dig.

Anonym skriver:

Han tog med til scanning og han har stadig samme holdning, så efter 10 år sammen, ser det desværre sort ud.

jeg har stået  i næsten samme situartion som dig, eller nej har jeg ikke - men ved hvordan du har det med at nummer 3 fortjener en far lige så vel som de to andre!s; jeg fik to børn med min eks kæreste, vi var sammen i 5½år, og vi gik fra hinanden i marts/april mdr og i slutningen af juli fandt jeg ud af at jeg var gravid igen, jeg var omkring 17 uger henne, og faren har jeg aldrig været i tvivl om, det er den samme som de to andre - det fortalte jeg ham så, og han stejlede totalt! han blev så rasende som jeg aldrig havde troet at et andet menneske kunne blive, og benægtede alt! - men jeg gav ham lov, og efter noget tid begyndte han at indse at det nok i virkeligheden var mig der havde ret. Jeg er nu i uge 32, og jeg tror han glæder sig meget, han spørg dog ikke ind til gravidteten, men har fået et skanningsbillede og kan jo selvf se fra uge til uge (når han henter bringer Lucas og Mathilde til samvær) at maven vokser godt og grundig. I første omgang ville han INTET have med vores kommende søn at gøre overhoved, men nu efter han har vendet sig til tanken forstår han at jeg tog det valg at jeg IKKE ville føde et barn og lade ham begrave osvosv, og han ønsker samvær på lige fod med de to andre (når babyboy) selvf bliver gammel nok til det, og i starten har han samvær et par gange om ugen i nogen timer, enten hos mig eller hos ham.. vi finder dog aldrig sammen igen, og når vi nu har tre børn sammen uden at være kærester eller bo sammen ja så må vi få det bedste ud af det, længere er den jo bare ikke - er sletslet ikke  i tvivl om at de næste 5år bliver ekstrem hårde, men jeg er sikker på at det nok skal gå

vil dog også give dig en kæææææmpe , og jeg synes bestemt du skal holde ved den beslutning som det lyder til at du har taget, få ALDRIG fjernet et barn fordi ANDRE ønsker det. der udover ønsker jeg for dig at i sammen finder en løsning, og at herren vender sig til tanken, som jeg i øvrigt er sikker på at han gør

Anonym skriver:

Hej Søde...

Tja jeg var til scanning i fredags sammen med kæresten for at finde ud af hvor langt jeg er henne...

5 uger.. så det er ikke så langt som først antaget, min livmoder er bare meget stor.... Har dog så gået og blødt hele weekenden her... vil tro det er pga bekymringer... Vil snakke med lægen på mandag om blodprøve for at se om de kan se om mit Hcg stiger eller falder.... Vil ikke gå og have "ondt" i maven over noget som måske allerede på naturens vejne er besluttet...

Men alt tyder på at hvis jeg stadig er gravid og vælger at beholde det så bliver jeg alene med 3 børn... Men Igen hellere alene med 3 børn end alene med 2 børn fordi man valgte en abort og aldrig kunne tilgive kæresten...

Det hele er bare svært.... Økonomien og pladsen er ikke det vi har allermest af og kan da selvfølgelig godt se at det ikke bliver bedre med endnu en lille, men derfra og så til at beslutte sig for en abort, det kan jeg bare ikke...

Ser gravide og barnevogne alle vejne... og må indrømme at jeg faktisk ikke har set min bedste venindes lille Dreng endnu, fordi jeg er bange for hvordan jeg vil reagere... Han blev født den aften jeg fandt ud af jeg var gravid og det vil jeg bare altid huske på...

Nu mine 2 unger herhjemme i disse dage siger " JEG ELSKER DIG MOR !!!! " Ja så tuder jeg, for det vil den lille Bebs som ligger i min mave også en dag sige...

Jeg elsker min kæreste og det gør rigtig ondt indeni, at han står så fast i det her som han gør, Vi har været sammen i snart 10 år og igennem rigtig rigtig mange ting, men det her bliver måske dråben, det gør ondt hele tiden at have i baghovedet... Så jeg håber snart at vi kan få en afklaring på det her..

Jeg tuder mere eller mindre hver dag, ville så gerne råbe ud i verden at jeg er gravid... og jeg venter mig et 3. lille mirakel som virkelig bare har valgt mig som sin Mor !!!!

Nå, men alt i alt er at jeg håber at jeg ved lægen i næste uge igennem blodprøver kan få svar på om der stadig er en lille bebs derinde eller om naturen har taget valget for mig..

Aj tak for så godt og langt et svar. Jeg føler altså virkelig med dig  Synes det må være så hårdt at han ikke vil støtte dig. Jeg har bare så svært ved at tro at han rent faktisk ville forlade dig. Jeg synes du skal holde fast i at du vil have det her barn til at kalde dig mor og så må han jo bestemme sig for hvad han vil - du kan jo vende den om og sige at når han endelig bestemmer sig, er det jo ikke sikkert at du har særlig mange følelser tilbage, når han vil slå JERES barn ihjel. 

Jeg kan godt forstå, at du ikke kan se din venindes barn, det må også være rigtig hårdt. Sig til dig selv: JEG BEHOLDER MIT BARN, SÅ SELVFØLGELIG KAN JEG SE MIN VENINDES LILLE BABY 

Jeg er 99 % sikker på at din mand ikke forlader Jer fordi der kommer en lille ny. Og ang. penge og plads, ja så har i vel det meste i forvejen fra de 2 andre og plads mangler der kun, hvis der ikke er kærlighed nok, hvis du forstår. I skal med andre ord nok klare Jer, selv hvis I boede i en 1-værelses, så længe I alle har det godt. 

Jeg håber virkelig at din mand ændre holdning (tip: vis ham alle de forfærdelige antiabort videoer der er på YOUTUBE ) Det virker på de fleste 

Knus

1000Ben

1000Ben skriver:

Aj tak for så godt og langt et svar. Jeg føler altså virkelig med dig  Synes det må være så hårdt at han ikke vil støtte dig. Jeg har bare så svært ved at tro at han rent faktisk ville forlade dig. Jeg synes du skal holde fast i at du vil have det her barn til at kalde dig mor og så må han jo bestemme sig for hvad han vil - du kan jo vende den om og sige at når han endelig bestemmer sig, er det jo ikke sikkert at du har særlig mange følelser tilbage, når han vil slå JERES barn ihjel. 

Jeg kan godt forstå, at du ikke kan se din venindes barn, det må også være rigtig hårdt. Sig til dig selv: JEG BEHOLDER MIT BARN, SÅ SELVFØLGELIG KAN JEG SE MIN VENINDES LILLE BABY 

Jeg er 99 % sikker på at din mand ikke forlader Jer fordi der kommer en lille ny. Og ang. penge og plads, ja så har i vel det meste i forvejen fra de 2 andre og plads mangler der kun, hvis der ikke er kærlighed nok, hvis du forstår. I skal med andre ord nok klare Jer, selv hvis I boede i en 1-værelses, så længe I alle har det godt. 

Jeg håber virkelig at din mand ændre holdning (tip: vis ham alle de forfærdelige antiabort videoer der er på YOUTUBE ) Det virker på de fleste 

Knus

1000Ben

Er netop hjemvendt efter 2. akutscanning og han mener 98% at jeg selv er ved at abortere så manden fik sin vilje.. ingen baby nr 3. til os....

Jeg føler mig alene, ked og rigtig rigtig ulykkelig... Har virkelig mærket nu hvor meget jeg stadig ønsker 3 børn, som jeg altid har ønsket...

Tror desværrer aldrig vores forhold bliver det samme igen efter alt det her...

Hvorfor ???? Hvorfor valgte du lille liv ikke mig som din Mor... Hvorfor

Men Jeg vil sige dig rigtig mange tak, dine indlæg i denne debat har virkelig gjort noget for mig, og det vil jeg ikke glemme dig for... De mennesker der har dig i dit liv, har noget uundværligt... TAK.

Anonym skriver:

Er netop hjemvendt efter 2. akutscanning og han mener 98% at jeg selv er ved at abortere så manden fik sin vilje.. ingen baby nr 3. til os....

Jeg føler mig alene, ked og rigtig rigtig ulykkelig... Har virkelig mærket nu hvor meget jeg stadig ønsker 3 børn, som jeg altid har ønsket...

Tror desværrer aldrig vores forhold bliver det samme igen efter alt det her...

Hvorfor ???? Hvorfor valgte du lille liv ikke mig som din Mor... Hvorfor

 

Men Jeg vil sige dig rigtig mange tak, dine indlæg i denne debat har virkelig gjort noget for mig, og det vil jeg ikke glemme dig for... De mennesker der har dig i dit liv, har noget uundværligt... TAK.

Åh nej søde, det er jeg SÅ  ked af at høre. Håber at det er de 2 % der vinder, så du kan beholde din lille baby

Kan godt forstå at du ikke er sikker på at det nogensinde bliver det samme mellem Jer igen. Jeg synes ikke du skal tøve med at gå til din egen læge og bede om noget psykologhjælp til at bearbejde din sorg. Du må i hvert fald ikke gå med det helt alene inde i dig selv. Snak snak snak så meget du kan om det, så det kommer igennem dit følelsesregister. Går ikke ud fra at der er så meget hjælp at hente fra mandens side. 

Tak for dine varme ord, det er virkelig dejligt at høre. Jeg følger bare mit hjerte og i mit hovede er abort meget uhyggeligt og specielt når moderen GERNE vil have barnet, så din historie rørte mig dybt. 

Kunne du se noget på skærmen? Læger har jo mange gange (faktisk ret tit) forskellige meninger. Jeg læste om en pige som fik af vide at hun var igang med at abortere og de gav hende derfor nogle piller for at fremprovokere det sidste, men hun var slet ikke igang med at miste baby og de slog næsten babyen ihjel med de piller. Der er godt nok kun ét tilfælde som det, men stadig, man skal altid have en "second oppinion" hvis du spørger mig. 

Jeg føler så meget med dig... det må gøre så ubeskriveligt ondt at være dig nu. Jeg håber, at du uanset hvad, en dag får dit nr. 3 ønskebarn. Og jeg synes at det er SÅ  flot at du var villig til at gå imod din mand og beholde dit barn, - mange kvinder vælger at følge mandens beslutning, fordi der allerede er børn i billedet og foholdet ikke skal ødelægges, så  til dig. Super mor. 

Du er ALTID velkommen til at skrive til mig, både i denne tråd og privat. Jeg har en fin mailadresse som hedder : ziva8888@gmail.com - så kan du stadig forblive anonym. 

Knus

Stefanie