Anonym skriver:
Åhhh jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv... har virkelig brug for at komme af med det her....
Først vil jeg starte med at sige KÆMPE Tillykke til min skønne veninde som Tirsdag aften ca 22.15 fødte en dejlig velskabt dreng..... Og da jeg havde siddet lidt og glædet mig over den begivenhed.. Sad jeg og begyndte at ligge 2 og 2 sammen...... ømme bryster... humørsvingninger.... Jag i understellet og minus mens i snart 3 mdr, bort set fra nogle MEGET små blødninger som jeg er vant til da jeg har PCO.... Kan ikke rigtig slå tanken til ro så beslutter mig for lige at tage en test hvis jeg altså har en hjemme..... Efter lidt roden rundt på badeværelset finder jeg en test... Skal, skal ikke... kan jo lige vente til i morgen med frisk tappet urin, men nej ved bare at jeg vil ligge og spekulere hele natten... Så vil bare lige have ud af systemet at den selvfølgelig ikke er der... jeg tager jo mine minipiller... og har taget dem hver dag... og lagt sammen med min pco...... Vi har i forvejen 2 skønne børn, og manden har meldt klart ud at han IKKE ønsker et barn nr 3.... Jeg syntes nu heller ikke tiden er til det lige nu, men har altid godt kunne tænke mig en efternøler....
Nå, men jeg når ikke engang at ligge testen fra mig før jeg kan se de 2 MEGET positive streger... FUCK FUCK FUCK....
ANER virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Kæresten og jeg har i de sidste uger gået og bidt lidt af hinanden, slet ikke i en grad der betyder vi er ved at gå fra hinanden, bare sådan mere misforståelser og fnidder fnadder....
Jeg har i forvejen en tid ved lægen i morgen eftermiddag, men kan ikke finde ud af om jeg skal sige noget til hende, men igen kunne det være meget rart at vide hvor langt man er henne også i forhold til en abort.... Som jeg er ret sikker på Kæresten vil tvinge mig ud i, men jeg er bare så stor modstander af det.... FUCK FUCK...
Den eneste veninde som jeg stoler på og som jeg ville kunne snakke med det om, er netop selv lige for få timer siden blevet Mor, så derfor vælger jeg at skrive det herinde og kommer ud med det...
Nu får jeg da bare slet INGEN søvn... 
Aner ikke hvordan jeg skal få det sagt til kæresten, jeg ved han i forvejen er presset for tiden på jobbet og virker som en der er ved at få en god vinterdepression... har bare ikke lyst til at gøre det hele endnu mere svært for ham...
Håber dette har lettet mit hjerte lidt så jeg forhåbentlig kan få lidt søvn
Først en stor
Dernæst ved jeg selv, hvor meget kamp der skal til at lave et barn med PCO, så jeg kan sagtens følge dig..
Du lyder som om du faktisk gerne vil have barnet.. Og hvis det er det, dit hjerte har lyst til. Så gør det. Mon ikke manden nok skal blive glad for beslutningen om nogle måneder. Det kan jo sagtens komme som et chok for ham, som det er for dig nu...
Dernæst - skal du aldrig lade manden tvinge dig til abort. (jeg taler af erfaring) Det er simpelthen så hårdt psykisk, både under og længe efter - medmindre du er indforstået med det, og det er dit valg. Jeg fik en abort for 2 år siden, og hver dag går jeg og tænker over hvilket barn jeg kunne have haft, og ikke hvilket barn vi nu har på vej. Jeg blev tvunget til det af min kæreste. Jeg var ikke enig dengang , men idag kan jeg godt se at det var det bedste, taget i betragtning at vores økonomi var møg elendig og vi dårlig nok kunne betale regningerne.
Du skal gøre hvad du føler for..
Og forresten - Tillykke
Også selvom du er i tvivl..
