Har du nogensinde tabt dit barn/baby?

Hejsa...

Nææ har ikke tabt mine drenge. Har grebet Jonathan et par gange i et ben, på vej ned fra puskebordet. Tristan er faldet ned fra vores seng et par gange og en sofa...

det værste jeg har gjort var forleden, hvor jeg kom til at SMADRE bagsmækken på bilen, lige ned i Jonathans knold... skulle lukke den og havde ikke set, at han kom rundt om hjørnet

jeg er faldet ned ad trappen med min datter i favnen

der skete hende intet, da jeg tog af med ryggen og lænden...

jeg slog mig derimod sindsygt meget

og s har jeg prøvet at tabe det ene håndtag på liften, hvor hun trillede helt ned i den ene side og var lige ved at falde ud

og så er hun også røget ned af sofaen da jeg havde et uopmærksomt øjeblik...

ja stakkels min lille pige..

JonTri skriver:

Hejsa...

Nææ har ikke tabt mine drenge. Har grebet Jonathan et par gange i et ben, på vej ned fra puskebordet. Tristan er faldet ned fra vores seng et par gange og en sofa...

det værste jeg har gjort var forleden, hvor jeg kom til at SMADRE bagsmækken på bilen, lige ned i Jonathans knold... skulle lukke den og havde ikke set, at han kom rundt om hjørnet

øv øv .. men der skete ham ikke noget ?

Nej jeg har aldrig tabt ham. MEN jeg var osse altid mega bange for at jeg skulle komme til det.

Specielt de første 2 måneder hvor vi boede med en rigtig møgtrappe.

Der var soveværelse ovenpå, og badeværelse/puslebord nedenunder. Så jeg var godt nok nervøs når han skulle natskiftes, og jeg skulle nedenunder. Træt, natteblind og uden kontaktlinser.

Har aldrig tabt dem, men er snublet ned ad trappen med David (holdt FAST i ham og fik drejet mig i faldet, så jeg landede på siden)

Og så er han også faldet ned fra puslebordet... VIdste ikke han kunne møffe sig "fremad", når han lå der, men det kunne han altså.

Adam faldt ned ad sofaen engang, da både han og David begge var syge og de lå i hver sin ende af den; havde LIGE siddet nede ved ham (han sov) og ville så lige sidde oppe ved David lidt. Så Adam have vågnet i samme sekund og kravlet efter mig  

Noneother skriver:

Nej jeg har aldrig tabt ham. MEN jeg var osse altid mega bange for at jeg skulle komme til det.

Specielt de første 2 måneder hvor vi boede med en rigtig møgtrappe.

Der var soveværelse ovenpå, og badeværelse/puslebord nedenunder. Så jeg var godt nok nervøs når han skulle natskiftes, og jeg skulle nedenunder. Træt, natteblind og uden kontaktlinser.

puha ja kender det al for gode med det med trapper om natten'

MelikkazMoar skriver:

puha puha.. men der skete den ikke mere ud over forskrækkelsen og så det lille hul i tungen ?

Nej, de er jo heldigvis meget gummiagtige længe, men min læges kommentar da jeg snakkede med hende var bare..jamen han er da ikke gammel nok til at kravle???nej, men det gjorde han så på under 5 sekunder, så man skal aldrig sige aldrig.

Men jeg har skoldet hans fod da han var 7 mdr, det var laaangt værre kan jeg fortælle dig. Gik med ham på armen og havde kogt lidt mad til ham, gulerødder osv i mikroen. Tager bøtten ud og tager låget af og vender mig for at gå hen til vasken, mens jeg vender mig griber han fast i bøtten og hælder vandet ud over sig på 1 sekund. Nåede knap at fatte hvad der skete og så ikke hans strømpe var ramt, kun hans arm, så den røg under køligt vand med det samme, det gjorde foder bare først efter 1 minuts tid og der havde strømpen jo sørget for at varmen blev på foden al den tid.

På skadestuen fik han føde smurt ind i creme og så skulle han ellers smøres ind hele tiden og have en plastikpose på foden i næsten 14 dage...kæft det så grimt ud, huden var helt væk i mange dage. Nu har har så et knap 1,5 bredt ar og ca 2 cm langt. Så det er blevet mindre efter det er helet, men vil aldrig gå væk. Når han ser det snaker han nogle gange om det, for vi har jo flere gange fortalt ham hvad der skete.

MelikkazMoar skriver:

øv øv .. men der skete ham ikke noget ?

Nææ der kom kun et lille mærke... jeg var ellers sikker på at der var gået hul. Heldigvis slap han! Han gik i gulvet, så tror hans ben har ekset under ham

Jeg havde et uheld en gang, da min datter vel var ca 5 mndr. Vi var på ferie, og i nabohuset var der noget slægt af min mand, som vi en aften var gået for at besøge. Da vi skulle hjem, var det blevet sent og meget mørkt - og det skulle vise sig, at det også var blevet pletvis glat......

Jeg så ikke en glat plet og gled, så jeg satte mig på halen, og i faldet klarede jeg ikke, at holde fast på lillepigen, så hun trillede ud af mine arme, nedovermine ben og hen over jorden. Det var den værste fornemmelse nogensinde, at mærke barnet forsvinde ud af mine arme, uden at jeg klarede at gøre noget. Hun var godt klædt på heldigvis, og bortset fra lidt jord i ansigtet var hun helt fin bagefter. Lidt chokeret bare. Og jeg var ekstremt chokeret og sled virkelig med at falde i søvn den aften. Tror jeg var oppe for at se til hende 30 gange i løbet af natten.

Jeg var nok heldig, at jeg faldt bagover og satte mig. Har mange gange tænkt på, hvad som kunne være sket, hvis jeg var faldet forover.