Jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om den tone, som JBO slår an.
Nej, ingen i Danmark er fattige, hvis vi sammenligner med fattige fra Afrika, eller for den sags skyld fra noget u-land.
Men hvis vi ser på selve Danmark uden at sammenligne med andet end Danmark selv, så har vi selvfølgelig fattige. Vi kommer ikke udenom, at vores fattige har det bedre end en fattig i Indien fx., men derfor er det ikke fedt at være fattig i Danmark alligevel. Og ja, nogengange er situationen måske selvforskyldt. Vi har alle set Luksusfælden, som fremviser glimrende eksempler på selvforskyldt fattigdom. Men for hulen da også. Man kan ikke skære alle over én kam bare sådan, og det er faktisk ikke alle, hvis fattigdom er selvforskyldt eller som er udspekulerede snyltere på systemet.
Nogen har vist nævnt, at enlige forældre på SU vist da nok er de fattigste i dette land. Jeg er ikke enig i denne påstand, men vil da gerne vise mit budget frem, da jeg er enlig på SU.
SU: 8.539
børnepenge: 2027,33
børnebidrag: 1021
Husleje: 6000
kost: 2000
Thyra børneopsparing: 250
El nordjysk: 260
El dong: 230
Mobil: 600
internet: 189
forsikring: 243
sygeforsikring DK: 120
Licens: 170
gas: 75
linser: 129
lån: 150
kat: 120
indkomst: 11.587
udgifter: 10.527
til overs: 1.060
Der mangler pt. boligsikring medregnet i budgettet, fordi vi lige er flyttet og det skal behandles først. Alle tal er regnet om til det månedlige beløb, fordi jeg har en budgetkonto, så uanset om det er en dyr eller billig måned, ser det tiloversblivne beløb ens ud. Der er ikke lagt fysioterapi, transport, tandlægeregning, tøj til Thyssen eller indkomst fra sygeforsikringen i budgettet pt, da det er udgifter/indkomster, som er ved at blive omreguleret.
Mht. lån, så er årsagen til den lave udgift her, at det er et familielån, og min far derfor kan følge med på sidelinjen og regulere efter mit behov, og det er her, at jeg har været super privilegeret modsat andre, som ville sidde med en meget større udbetaling samt renter på et lign. lån.
For så at komme frem til sagens kerne: Hvis jeg skulle vælge at holde jul hjemme, så ville jeg ikke have råd til hverken julemad eller gaver, og jeg sidder ikke engang dårligt i det.
Så at vi ikke har nogen fattige i Danmark.... tak spids en præmiekommentar!