Jer der er bange for nåle.

Babymor2010 skriver:

Puha... Jeg kan ikke lide nåle  Jeg er altid bange for at det gør ondt - og at de stikker forkert. Men når det er overstået overlevede jeg 

Jeg tror min skræk kom som barn, da de stak forkert, jeg ved ikke hvor mange gange. De kunne ikke finde mine årer - og kan det stadig ikke  Engang blev jeg "forbudt" at komme på Holbæk sygehus fordi de ikke kunne lide mig  (sagt i sjov)

Her da jeg var gravid havde de også deres problemer med mig igen! Når jeg skal have taget blodprøver bliver det i min hånd - med en BØRNEnål  

Min kæreste måtte stikke mig med insulin da jeg fik graviditetsbetinget sukkersyge 

Hehe så håber jeg da ikke det var HOlbæk du skulle føde på..

Uff, det må også være træls at det er så svært at finde dine blodårer..

Findusinde skriver:

Dette spørgsmål er ikke for at nedgøre!! Det er MEGET vigtig for mig at understrege...

Jeg stiller det af nysgerrighed og pga af mit fag...

Jer der er bange for nåle... Kan i forklare hvad det er i er bange for?

Jeg læser til SSA på sidste pratik, og det kunne være rigtig interessant for mig at høre hvad det er der gør i er bange, og hvis i skal have taget en blodprøve eller have en indsprøjtning.. Hvad gør dem der skal stikke jer, for at få lov?

Knus fra Annemette

Jeg har tidligere været ekstremt bange for nåle... Skulle have en stivkrampe fordi jeg var blevet bidt af en hugorm i Sverige, da jeg var fjorten, der skulle 4 sygeplejesker til at holde mig nede i 5 minutter med intens kamp for at komme væk fra den nål, før jeg udmattet gav op og bare fik den......

Det jeg var og stadig er bange for, er at det gør ondt, at der er noget der trænger igennem min hud uden at det er under min kontrol....

Skal så lige hilses at siges at jeg op til flere gange er piercet og tattoveret... uden at have været bange overhovedet for nålen dér.... Så tror det er når jeg frivilligt ligger mig til, så er jeg ikke bange for dem, men når det ikke er noget jeg selv bestemmer, så er jeg bange for at det gør ondt...

Stadig når der bliver stukket for at få taget en blodprøve, kigger jeg bare væk... det er blevet bedre med årene efter jeg er begyndt at forklare mig selv at det jo overhovedet ikke gør ondt....

Håber det er svar nok

Findusinde skriver:

Hehe så håber jeg da ikke det var HOlbæk du skulle føde på..

Uff, det må også være træls at det er så svært at finde dine blodårer..

Haha nej jeg fødte ikke på Holbæk, men det var mit fødested. De ville ikke beholde mig da jeg fik graviditetsbetinget sukkersyge, så videre til riget  

LilleMie skriver:

Jeg har altid været meget bange for nåle, især som barn/ung og er stadig ikke god til det nu. Men efterhånden tager det i strakt arm, fordi jeg ved, at det er nødvendigt - og så husker jeg at rose mig selv hver gang og fortælle mig selv, hvor lidt ubehageligt/smertefuldt det var (for bagefter var det jo sjældent så slemt, som inde i ens hoved inden stikket).

Men hvad jeg er bange for, det er et svært spørgsmål. Tror det er følelsen af, at de skal under min hud. Jeg har besvimet flere gange efter vaccinationer og blodprøver (jeg trækker vejeret forkert), og selv efter jeg fik lavet huller i ørerne

Er par gode tips til den der stikker/hvad jeg gerne vil have er:

• Når jeg skal stikkes, er jeg meget obs på min vejrtrækning, jeg vil altid ligge ned (så kan jeg bedre slappe af) og kigge væk og så må de gerne bare skynde sig og stikke som det første og så kan vi snakke bagefter!
• Jeg er mest til erfarne "stikkere". Jeg vælger altid læger over 50 og vil ikke have unge og nyuddannede til at stikke mig (ved ikke hvorfor, for det har aldrig været aktuelt endnu). Men det er i hvert fald vigtigt, at den der stikker ikke virker nervøs og begynder at undskylde - det skal virke som en rutineting, de gør hver dag  
• De skal gerne virke empatiske og forstående overfor, at jeg er bange og ikke negligere mig frygt.
• Og så skal de gerne have god tid bagefter, for jeg har brug for at ligge 5-10 bagefter inden jeg rejser mig, for ikke at dejse om.

Det blev lidt længere end jeg lige havde regnet med, håber du kan bruge det til lidt

arh det var nogle super råd!!! Tusind tak! Jeg kommer dog ikke til at tage blodprøver, jeg giver insulin, B12 indsprøjtninger, blodfortyndende osv...

Jeg er meget nåleskræk, desværre. Jeg bliver virkelig dårlig når jeg skal have taget en blodprøve eller andet med nål. Hvis i hovedet og enorm høj puls. Det har lykkes mig at skræmme flere der skulle tage prøver på mig efterhånden fordi jeg ser så skræmt ud hehe stakkels dem.

Mit problem er at mine vener er ekstremt svære at stikke i, så der går ret mange forsøg før de endelig rammer rigtigt. Tit ligger de også og roder rundt med nålen inden under huden for at ramme venen. Det gør sindsygt ondt og er yderts ubehageligt.

Jeg ender altid op med kæmpe blå mærker. Men sådan er det jo.

Jeg har fået lagt en del af de der vindflong eller hvad de hedder og også de har skabt en del problemer.

Jeg bliver nok aldrig ven med en nål, men jeg prøver at tage det roligt hver gang for ikke at gøre den anden person utilpas fordi de skal stikke mig.

Babymor2010 skriver:

Haha nej jeg fødte ikke på Holbæk, men det var mit fødested. De ville ikke beholde mig da jeg fik graviditetsbetinget sukkersyge, så videre til riget  

Jeg blev også sendt fra et sygehus til et andet pga det skide graviditetsbetinget sukkersyge..

Har du mærket det til det siden? En helt anden snak!

Chalala85 skriver:

Jeg er meget nåleskræk, desværre. Jeg bliver virkelig dårlig når jeg skal have taget en blodprøve eller andet med nål. Hvis i hovedet og enorm høj puls. Det har lykkes mig at skræmme flere der skulle tage prøver på mig efterhånden fordi jeg ser så skræmt ud hehe stakkels dem.

Mit problem er at mine vener er ekstremt svære at stikke i, så der går ret mange forsøg før de endelig rammer rigtigt. Tit ligger de også og roder rundt med nålen inden under huden for at ramme venen. Det gør sindsygt ondt og er yderts ubehageligt.

Jeg ender altid op med kæmpe blå mærker. Men sådan er det jo.

Jeg har fået lagt en del af de der vindflong eller hvad de hedder og også de har skabt en del problemer.

Jeg bliver nok aldrig ven med en nål, men jeg prøver at tage det roligt hver gang for ikke at gøre den anden person utilpas fordi de skal stikke mig.

Hvor er du sød at du tænker på personalet.. Jeg kan godt forstå jer der er så svære at stikke i, er bange for at blive stukket.. Det må virkelig være ubehageligt at der bliver rodet rundt og stukket forkert flere gange..

Findusinde skriver:

Lige den med at skal have blod.. Den kan jeg egentlig godt følge, altså man ved jo godt at blodet er tjekket 1000 gange, men alligevel, tanken om at få en andens blod... Jah, den kan jeg faktisk godt følge...

Ja... puhhaaa kan stadig sidde og gyse lidt over det

Findusinde skriver:

Jeg blev også sendt fra et sygehus til et andet pga det skide graviditetsbetinget sukkersyge..

Har du mærket det til det siden? En helt anden snak!

Nej jeg har intet mærket siden  

Findusinde skriver:

Hvor er du sød at du tænker på personalet.. Jeg kan godt forstå jer der er så svære at stikke i, er bange for at blive stukket.. Det må virkelig være ubehageligt at der bliver rodet rundt og stukket forkert flere gange..

Det er super ubehageligt. Nogen gange virker det også lidt for meget som et samlebånd for nogen af dem der stikker.

Man skal jo tænke på dem, de gør det jo heldigvis ikke for at være onde