Jeg har altid været meget bange for nåle, især som barn/ung og er stadig ikke god til det nu. Men efterhånden tager det i strakt arm, fordi jeg ved, at det er nødvendigt - og så husker jeg at rose mig selv hver gang og fortælle mig selv, hvor lidt ubehageligt/smertefuldt det var (for bagefter var det jo sjældent så slemt, som inde i ens hoved inden stikket).
Men hvad jeg er bange for, det er et svært spørgsmål. Tror det er følelsen af, at de skal under min hud. Jeg har besvimet flere gange efter vaccinationer og blodprøver (jeg trækker vejeret forkert), og selv efter jeg fik lavet huller i ørerne 
Er par gode tips til den der stikker/hvad jeg gerne vil have er:
- Når jeg skal stikkes, er jeg meget obs på min vejrtrækning, jeg vil altid ligge ned (så kan jeg bedre slappe af) og kigge væk og så må de gerne bare skynde sig og stikke som det første og så kan vi snakke bagefter!
- Jeg er mest til erfarne "stikkere". Jeg vælger altid læger over 50 og vil ikke have unge og nyuddannede til at stikke mig (ved ikke hvorfor, for det har aldrig været aktuelt endnu). Men det er i hvert fald vigtigt, at den der stikker ikke virker nervøs og begynder at undskylde - det skal virke som en rutineting, de gør hver dag
- De skal gerne virke empatiske og forstående overfor, at jeg er bange og ikke negligere mig frygt.
- Og så skal de gerne have god tid bagefter, for jeg har brug for at ligge 5-10 bagefter inden jeg rejser mig, for ikke at dejse om.
Det blev lidt længere end jeg lige havde regnet med, håber du kan bruge det til lidt 
Anmeld