Jer der er bange for nåle.

Dette spørgsmål er ikke for at nedgøre!! Det er MEGET vigtig for mig at understrege...

Jeg stiller det af nysgerrighed og pga af mit fag...

Jer der er bange for nåle... Kan i forklare hvad det er i er bange for?

Jeg læser til SSA på sidste pratik, og det kunne være rigtig interessant for mig at høre hvad det er der gør i er bange, og hvis i skal have taget en blodprøve eller have en indsprøjtning.. Hvad gør dem der skal stikke jer, for at få lov?

Knus fra Annemette

det er et godt spørgsmål.

jeg bryder mig bare ikk om det, bare hvis det kommer til og gøre ondt eller de stikker forkert..

da jeg skulle ha lagt veedrop sagde jeg mange gange jeg var bange for nåle, og siger så hun skal gøre sig umage med og stikke. tror du så ikk hun stikker forkert 3 gange.

Findusinde skriver:

Dette spørgsmål er ikke for at nedgøre!! Det er MEGET vigtig for mig at understrege...

Jeg stiller det af nysgerrighed og pga af mit fag...

Jer der er bange for nåle... Kan i forklare hvad det er i er bange for?

Jeg læser til SSA på sidste pratik, og det kunne være rigtig interessant for mig at høre hvad det er der gør i er bange, og hvis i skal have taget en blodprøve eller have en indsprøjtning.. Hvad gør dem der skal stikke jer, for at få lov?

Knus fra Annemette

Hmm.. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men vil da prøve at forklare kort. 

Jeg er typen som besvimer hvis jeg har skåret mig i fingeren, hvis jeg ser mit eget blod, eller får en rift. Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Så jeg tror at jeg er bange for det at besvime når jeg ser en nål. Jeg er ikke desideret bange for nåle, idet jeg tror jeg sagtens ville kunne stikke en anden med en, men det er lige så snart det er mig der skal gøre noget ved, så begynder hjertebanken, adrenlinet og rysten at komme. Så det skyldes nok angsten for angsten i mit tilfælde  

Håber det var til at forstå 

Findusinde skriver:

Dette spørgsmål er ikke for at nedgøre!! Det er MEGET vigtig for mig at understrege...

Jeg stiller det af nysgerrighed og pga af mit fag...

Jer der er bange for nåle... Kan i forklare hvad det er i er bange for?

Jeg læser til SSA på sidste pratik, og det kunne være rigtig interessant for mig at høre hvad det er der gør i er bange, og hvis i skal have taget en blodprøve eller have en indsprøjtning.. Hvad gør dem der skal stikke jer, for at få lov?

Knus fra Annemette

Jeg er panisk fordi en forpulet M*G K*)&&%G en gang stak mig så sindsyg meget forkert at jeg ikke kunne bruge min arm i 2 døgn og fik et sort-blåt mærke på str med en 5'er... jeg var kun 7 og jeg husker det som var det igår... 

Derfor er jeg PANISK for nåle.. fuldstændig.. jeg spænder helt op, så jeg siger altid når jeg skal have taget blodprøver:

Jeg kan ikke lide det så jeg kigger væk lad være med at sig hvad du gør og bare gør det...

Når de så går igang med at sige nu spritter jeg dig lige af så rejser jeg mig går ud og går ind igen og siger det samme en gang til også siger de som regel intet og gør det bare

Så spørg de ofte bagefter hvorfor jeg gik også siger jeg det bare som det er med den lange forklaring...

Det handler om at lytte til hvad ens patienter fortæller en og når jeg nu direkte siger jeg ikke kan lide det og derfor kigger væk så er de jo for dumme at de alligevel skal fortælle  

Risen skriver:

Hmm.. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men vil da prøve at forklare kort. 

Jeg er typen som besvimer hvis jeg har skåret mig i fingeren, hvis jeg ser mit eget blod, eller får en rift. Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Så jeg tror at jeg er bange for det at besvime når jeg ser en nål. Jeg er ikke desideret bange for nåle, idet jeg tror jeg sagtens ville kunne stikke en anden med en, men det er lige så snart det er mig der skal gøre noget ved, så begynder hjertebanken, adrenlinet og rysten at komme. Så det skyldes nok angsten for angsten i mit tilfælde  

Håber det var til at forstå 

Derfor er det enormt vigtigt for mig at forklare disse ting, før en person tager en blodprøve osv. Og først når personen er klar over det altså ikke er mig der skal sidde og sætte plaster på bagefter, kan jeg give lov til at få foretaget en blodprøve m.m 

Jeg har mange erfaringer med at de ALTID skulle ramme forkert så det gjorde satans ondt!  Så jeg fik nåleskræk til sidst og tudede hver gang jeg skulle stikkes..

Men så fik jeg tuberkulose (har det ikke mere!) og så vænnede man sig ligesom til, at man blev stukket i

Og den dag i dag er jeg røv ligeglad om de stikker. Jeg har også tungepiercing. Og uanset hvor jeg bliver stukket synes jeg ikke det gør ondt mere

lucas<3 skriver:

det er et godt spørgsmål.

jeg bryder mig bare ikk om det, bare hvis det kommer til og gøre ondt eller de stikker forkert..

 

da jeg skulle ha lagt veedrop sagde jeg mange gange jeg var bange for nåle, og siger så hun skal gøre sig umage med og stikke. tror du så ikk hun stikker forkert 3 gange.

et var heller ikke pænt af hende at stikke forkert 3 gange..

Jeg synes det er en farlig en, den med at man nok skal gøre det forsigtigt.. selvom man har 20 års erfaring, så er alle mennesker forskellige at stikke i...

Den eneste gang jeg var hundebange for at blive stukket var da jeg fik epiduralblokade... Gud hvor var jeg bange... Det var simpelthen fordi det var i min rygsøjle... Jeg var så bange for at han gjorde mig lam! Men der skete intet og den virkede perfekt..

Risen skriver:

Hmm.. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men vil da prøve at forklare kort. 

Jeg er typen som besvimer hvis jeg har skåret mig i fingeren, hvis jeg ser mit eget blod, eller får en rift. Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Så jeg tror at jeg er bange for det at besvime når jeg ser en nål. Jeg er ikke desideret bange for nåle, idet jeg tror jeg sagtens ville kunne stikke en anden med en, men det er lige så snart det er mig der skal gøre noget ved, så begynder hjertebanken, adrenlinet og rysten at komme. Så det skyldes nok angsten for angsten i mit tilfælde  

Håber det var til at forstå 

Jeg kan godt følge dig.. Er du nogensinde besvimet ved at se en nål?

Findusinde skriver:

et var heller ikke pænt af hende at stikke forkert 3 gange..

Jeg synes det er en farlig en, den med at man nok skal gøre det forsigtigt.. selvom man har 20 års erfaring, så er alle mennesker forskellige at stikke i...

Den eneste gang jeg var hundebange for at blive stukket var da jeg fik epiduralblokade... Gud hvor var jeg bange... Det var simpelthen fordi det var i min rygsøjle... Jeg var så bange for at han gjorde mig lam! Men der skete intet og den virkede perfekt..

du har helt ret. men føler mig bare bedst når de rammer rigtig første gang