Tror du på Gud?

Buddah, Allah, Jesus og hvad de andre ellers hedder....

Og hvorfor?

 

Jeg ved ikke hvad jeg tror på, ville jo være rigtig dejligt at sige jeg ikke tror på noget og det gør jeg dybest set nok heller ikke... Men alligevel er der noget der siger mig at der må være mere mellem himmel og jord..... Ved ikke hvad det kan være, andet end frygten for at der i sidste ende ingenting er og så man har stået uden tro og man så er dømt til en evighed i ingenting....... Jeg tror altså ikke på den der himmelen og helvede idé.... Tror jeg... Se det er pisse svært.... Men kunne ikke forestille mig en Gud der i sidste ende ville komme og hente hans flok hjem ved at dræbe dem og udslette alt liv på jorden....... Den forstår jeg ikke.....

Nå, men... Så er det din tur

 

Og jeg tænker at vi er voksne mennesker og derfor ikke behøver at kaste med mudder bare fordi nogle tror på noget nogle andre ikke tror på... Debatten er mudderfri

(Der kan også svares anonymt)

Nix. Jeg tror ikke på der er en intelligens større end mennesket.
Jeg er overbevist om at det er naturen der er den ultimative kraft, vi kan ikke ændre den, vi kan ikke knække den og den vil overleve, med eller uden menneskeheden.

Jeg tror på at religionen opstod som et resultat af en voksende nysgerrighed og et behov for at kunne forklare ting, som ikke gav en mening. De 3 monoteistiske religioner ligger bare for tæt op af hinanden til at kunne være andet end hinandens modsvar i et område der historisk set har været kaos.

Men jeg respekterer mennesker der har et behov for at tro på en Gud, jeg mener samtidig at religion er en privatsag og man skal passe godt på med at lade kirkerne, moskeerne få for meget magt i vores moderne samfund.

Jonatansmor skriver:

Nix. Jeg tror ikke på der er en intelligens større end mennesket.
Jeg er overbevist om at det er naturen der er den ultimative kraft, vi kan ikke ændre den, vi kan ikke knække den og den vil overleve, med eller uden menneskeheden.

Jeg tror på at religionen opstod som et resultat af en voksende nysgerrighed og et behov for at kunne forklare ting, som ikke gav en mening. De 3 monoteistiske religioner ligger bare for tæt op af hinanden til at kunne være andet end hinandens modsvar i et område der historisk set har været kaos.

Men jeg respekterer mennesker der har et behov for at tro på en Gud, jeg mener samtidig at religion er en privatsag og man skal passe godt på med at lade kirkerne, moskeerne få for meget magt i vores moderne samfund.

Jeg har det på samme måde som dig... Og har helt klart de samme argumenter som dig, du er bare bedre til at skrive dem

MEN for at være helt ærlig, så dukker den tanke som jeg har skrevet i første indlæg, tit op når jeg tænker på al den ondskab der er.... Og jeg kan ikke forstå at den gør det... Men jeg tror det har noget at gøre med at religion fylder så meget hele tiden, at jeg ikke kan lade være med at tænke "Jamen hvad nu hvis!?"

Muhmi skriver:

Buddah, Allah, Jesus og hvad de andre ellers hedder....

Og hvorfor?

 

Jeg ved ikke hvad jeg tror på, ville jo være rigtig dejligt at sige jeg ikke tror på noget og det gør jeg dybest set nok heller ikke... Men alligevel er der noget der siger mig at der må være mere mellem himmel og jord..... Ved ikke hvad det kan være, andet end frygten for at der i sidste ende ingenting er og så man har stået uden tro og man så er dømt til en evighed i ingenting....... Jeg tror altså ikke på den der himmelen og helvede idé.... Tror jeg... Se det er pisse svært.... Men kunne ikke forestille mig en Gud der i sidste ende ville komme og hente hans flok hjem ved at dræbe dem og udslette alt liv på jorden....... Den forstår jeg ikke.....

Nå, men... Så er det din tur

 

Og jeg tænker at vi er voksne mennesker og derfor ikke behøver at kaste med mudder bare fordi nogle tror på noget nogle andre ikke tror på... Debatten er mudderfri

(Der kan også svares anonymt)

Jeg er ateist, selvom begge mine forældre er fhv. kistne og min far bad med mig da jeg var lille, men det tror jeg han gjorde lidt for en sikkerheds skyld for det havde han selv lært.

Når vores lille spunk kommer til verden så skal den døbes, men det er mest min kærestes ønske for traditionens skyld ellers så føler jeg bare jeg skal bruge kirken til et eller andet nu jeg betaler kirkeskat.

Muhmi skriver:

Jeg har det på samme måde som dig... Og har helt klart de samme argumenter som dig, du er bare bedre til at skrive dem

MEN for at være helt ærlig, så dukker den tanke som jeg har skrevet i første indlæg, tit op når jeg tænker på al den ondskab der er.... Og jeg kan ikke forstå at den gør det... Men jeg tror det har noget at gøre med at religion fylder så meget hele tiden, at jeg ikke kan lade være med at tænke "Jamen hvad nu hvis!?"

Religion er jo blevet et ømtåleligt emne. Vi har ekstremistiske muslimer der bomber dem selv og andre i luften for at bevise de har ret. Vi i vesten laver nar af deres tro, vi tegner hvad der ikke tegnes må, velvidende at det i deres optik er en synd. Manglen på respekt overfor hinandens overbevisninger, er mennesket ikke nået langt med.

Ondskab er vel et nødvendigt onde af livet? Uden ondskab ville vi ikke have noget at beskytte?

Men, vi kan jo håbe på at ondskab er et tegn på menneskets manglende indlevelsesevne, vi kan håbe på at bla. det arabiske forår er med til at rykke kloden tættere sammen, som den enhed vi er. Vi kan især håbe på at lande som Iran og Nordkorea, får set sig så meget youtube at de finder ud af det kan lade sig gøre. Måske ondskab er totalt udfaset om 50 år - ihvertfald på det store internationale plan.

Men jeg tror ikke på der findes ondskab for at menneskeheden kan "opleve synden inden de ender i evighed" - ondskab er et menneskeopfundet begreb, det er vist kun os der kan stoppe det igen...

Jeg tror på Gud, og beder til ham flere gange om dagen..
Jeg tror på at biblen er en guide til hvordan du lever dit liv rigtigt, men jeg har også gjort mange af de ting man ikke må i følge biblen, men jeg tror på at alle bliver tilgivet, og kommer i himlen

Kort og enkelt: NEJ

Jeg tror på videnskaben og jorden/naturen.
I dag er vi så oplyste, og ved så mange ting, at jeg ikke kan få det til at passe med de ting der står i bibelen.

Det er fint at der er nogle der har noget at tro på, jeg tror at det er en god støtte, hvis man er i krise eller har en svær periode.

Men jeg forstår ikke at vi skal bekrige hinanden og skælde hinanden ud for hvad vi tror på, da vi jo i bund og grund alle tror på det samme.

 

Nessie skriver:

Kort og enkelt: NEJ

Jeg tror på videnskaben og jorden/naturen.
I dag er vi så oplyste, og ved så mange ting, at jeg ikke kan få det til at passe med de ting der står i bibelen.

Det er fint at der er nogle der har noget at tro på, jeg tror at det er en god støtte, hvis man er i krise eller har en svær periode.

Men jeg forstår ikke at vi skal bekrige hinanden og skælde hinanden ud for hvad vi tror på, da vi jo i bund og grund alle tror på det samme.

 

Jeg synes en af præsterne forklarer det ganske fint, og har lige taget det fra den danske folkekirkes hjemmeside:

Folkekirkens lære om Guds skabelse af verden benægter ikke Big Bang-teorien. Der er ikke nødvendigvis en  modsætning mellem naturvidenskabelige forklaringer på verdens opståen og Bibelens skabelsesberetning. Naturvidenskaben beskriver og forklarer objektivt, hvordan verden er opstået ud fra det, vi kan måle og veje. Bibelen fortæller om meningen med menneskets liv i verden.

Der er to skabelsesberetninger i 1. Mosebog i Bibelen. Den ene fortæller om de 7 skabelsesdage (kap. 1). "Og Gud så at det var godt" gentages her efter hver eneste skabelsesdag. Budskabet er, at verden er et sted, som Gud har villet. Det er ikke en tilfældigt opstået verden eller en ond verden. Og mennesket er ikke et tilfældigt biprodukt, men udtryk for Guds vilje. Bibelen sætter dermed et positivt fortegn for mennesket og dets verden.

Den anden skabelsesberetning er fortællingen om Adam og Eva (kap. 2-3). Den svarer på spørgsmålet om, hvorfor verden ikke er så god, som Gud ville det. Hvor den første har til hensigt at prise verden og Gud for hans viselige indretning af den (at han fx har sørget for væksternes fortsatte forplantning, så mennesker har noget at leve af, og for solen og månen, så de kan regne ud, hvornår de skal feste), så har den anden til hensigt at forklare, hvor det onde kommer fra. Svaret er her, at det onde ikke er Guds vilje, men menneskets egen skyld.

Den slags betragtninger over verden er teologiske, ikke naturvidenskabelige. I dag vil man ikke sige, at Bibelen er sand i videnskabelig forstand, men at dens sandhed ligger på et eksistentielt eller teologisk plan. Når man alligevel igennem århundreder betragtede Bibelens skabelsesberetning som sand i "videnskabelig" forstand, skyldes dels Bibelens autoritet, og dels at man ikke havde nogen bedre forklaringer.

nej det gør jeg ikke. for tror slet ikke gud findes eller jesus for den sags skyld

Jonatansmor skriver:

Religion er jo blevet et ømtåleligt emne. Vi har ekstremistiske muslimer der bomber dem selv og andre i luften for at bevise de har ret. Vi i vesten laver nar af deres tro, vi tegner hvad der ikke tegnes må, velvidende at det i deres optik er en synd. Manglen på respekt overfor hinandens overbevisninger, er mennesket ikke nået langt med.

Ondskab er vel et nødvendigt onde af livet? Uden ondskab ville vi ikke have noget at beskytte?

Men, vi kan jo håbe på at ondskab er et tegn på menneskets manglende indlevelsesevne, vi kan håbe på at bla. det arabiske forår er med til at rykke kloden tættere sammen, som den enhed vi er. Vi kan især håbe på at lande som Iran og Nordkorea, får set sig så meget youtube at de finder ud af det kan lade sig gøre. Måske ondskab er totalt udfaset om 50 år - ihvertfald på det store internationale plan.

Men jeg tror ikke på der findes ondskab for at menneskeheden kan "opleve synden inden de ender i evighed" - ondskab er et menneskeopfundet begreb, det er vist kun os der kan stoppe det igen...

Ååårh, hvis bare jeg kunne formulere mig som dig... Er så enig i alt hvad du skriver