MariaJ skriver:
Nej, man kan selvfølgelig diskuttere hvad der er fakta og hvad der er stereotyper. Når jeg siger, at jeg synes det er stereotypt, så mener jeg, at jeg er overrasket over at se hvordan balancen herinde hælder helt overvejende til det klassiske familiemønster, hvor far går på arbejde og mor går hjemme.
Jeg ved godt at mange herinde lever sådan, og gerne vil leve sådan, men jeg tror fuldt og fast på at man kan rokke ved det syn, f.eks. ved barselsordninger, som den der nu er foreslået.
Jeg tror at mange flere mænd end de der helt ved det nu, vil blive glade for at få medansvar i familien og jeg tror at de vil finde deres egen helt udmærkede måde at være fædre på, som måske også vil rykke lidt ved mors magt i hjemmet.
Jeg bor i Norge, hvor vi har en ordning, der minder meget om den der er foreslået i Danmark nu. Det betyder at praktisk talt alle mænd går hjemme en periode med deres små børn. Jeg har ikke hørt nogen sige at det er kedeligt, men det er der da helt sikkert nogen af dem, der synes det er. Jeg har til gengæld set masser af kompetente fædre, der går til småbørnstræf, kører barnevogn, går på cafe med de små, ordner praktiske ting derhjemme, og de ser i hvert fald ud til at overleve helt fint både fædre og børn.
Til gengæld er der ingen arbejdsgivere, der rynker på næsen af at far skal på barsel, for det skal han jo, og måske er det heller ikke helt så stort et minus at være kvinde i den fødedygtige alder, når man søger job, for det er jo ikke hun hende, der skal på barsel, hvis der kommer børn.
Min mand passer ikke barn på samme måde som mig. Han gider ikke at læse om røde numser eller barnevognsanmeldelser på nettet. Han har, i modsætning til en del andre jeg kender, ikke haft lyst til at gå til babytræf med hende, men hellere villet tage hende med på cafe eller mødes med kolleger og snakke imens hun sov eller legede på gulvet. Han vil hellere køre en tur med hende og ordne nogle praktiske ting i vores nye hus end at være hjemme og bage boller eller ordne vasketøj, og jeg synes ikke altid han giver hende lige præcis det tøj på eller giver hende den mad som jeg synes er den helt rigtige. Men hun har det fint, er 100% tryg og har et supergodt og nært forhold til sin far, og det har været rigtig sundt for mig også at give lidt slip på hvordan jeg synes alting skal være og lade hendes far slippe til.
Vi er jo blevet tvunget ind i det her system ved at flytte til et andet land, og jeg kan godt se det kan føles anderledes, når man pludselig får det trukket ned over hovedet derhjemme. På den anden side, så er det overraskende at se hvor naturligt ordningen føles i Norge, når jeg ser hvor meget blæst der er om den i Danmark.
Er selv i samme situation - og der har været HEFTIG debat om ordningen i Norge også.
Og min mand taklede bare slet ikke at skulle vasse rundt alene med baby i 3 mndr.
Han er en fantastisk far, når han får lov til at gøre det på sin måde. Men han kørte alle de tre måneder et system, hvor han langede babyen videre til nogen andre, som kunne passe den, så snart han selv skulle noget - a la at gå på et offentlig kontor, skulle besøge nogen, træffe kollegaer, arbejde med bilen osv. Han kunne slet ikke se for sig at have barnet med, hvis han skulle snakke med andre mennesker. Han kom jo til at blive forstyrret! Og jeg måtte tage fri fra arbejdet de dage, hvor der var kontroller hos sundhedsplejersken osv, for det havde han ikke tid/interesse til. I tillæg mente han, at han havde det alt for travelt til at få gjort noget husarbejde, så når jeg kom hjem flød det hele med madrester, skiftetøj osv. Og så fik jeg jo ungen i armene og værsågod, så måtte jeg tage mig af alt det praktiske med barnet samt forsøge at få gjort noget af alt det husarbejde, som ikke var gjort. Så jeg fik dobbeltarbejde, mens han tog tiden som en ferie. Og han er en ihærdig fortaler for ordningen, fordi han mener, at mændene også skal have sine fridage! Jeg var ganske lettet, da perioden var overstået, og vi igen kunne få en normal hverdag, for for mig var det benhårdt arbejde. Jeg under ham en periode med frihed og familieliv, men jeg tror ikke, at man skal miste grunden til barselperioden af syne. Det er ikke en ferie. Det drejer sig om at give barnet en god start i livet.
Jeg tror meget stærkt på, at valgfriheden er det bedste, for det vil være forskelligt, hvad som passer for forskellige familier. Ikke bare pga holdninger, men også pga arbejdsforhold osv. Men samtidig synes jeg også, at det burde være en lovpålagt rettighed for mænd som for kvinder, at søger du om barselorlov, så skal den indvilges, og der bør være en sammenhæng mellem lønsniveau og udbetalinger, så man har et reelt valg. Da først kan familien i realiteten vælge som de selv synes er bedst. Nogen mænd er klar til at tage arbejdet hjemme og sætte fokus på børn og familieliv. Andre er det ikke, og de bliver altså ikke nødvendigvis mere klar for det ved at blive tvunget. Det er jo heller ikke lovpålagt, at faren er med til fødslen. Alligevel er jo det store flertal med. Det er nok mere en holdningskampagne som skal til - sammen med nogen regler, som styrker farens ret til at holde barsel. Så kan familierne selv finde den fordeling, som er rigtig for dem. Om det så er kort barsel til mor og lang til far eller omvendt eller 50-50.