Hold da op, hvor er der mange kønsstereotyper ude i det danske land
.
Hvordan kan det være at alle fædrene ville kede sig forfærdeligt, hvis de skal gå hjemme i tre måneder og slet ikke ville følge ungerne ordentligt op?
Hvordan kan det være at fædrene har alt for vigtige og ansvarsfyldte job til at de kan være væk i tre måneder, hvis de vil have familie, mens mor sagtens tager et år af arbejdslivet/uddannelsen når det er tid for at få børn.
Hvorfor er det ikke ligeså naturligt for far at lære sig hvad små børn skal spise, hvornår det er tid for flyverdragt og sidde to timer i en sandkasse og se på poden spiser sand som for mor. Der er ingenting der fysisk forhindrer den gennemsnitlige far i at pakke pusletasken, gå en tur med barnevognen, svinge støvsugeren, lave aftensmad, skifte bleer og finde på alderssvarende underholdning til et barn. Til gengæld vil mor slippe for en hel del pligter, når begge opdager at far godt kan selv, og ikke mindst vil ens barn/børn opleve at begge forældre kan få hjulene til at køre rundt derhjemme.
Jeg kan forstå det økonomiske argument i mange familier, og det burde man nok tænke ind i ordningen så man får bedre kompensation, når den der tjener mest er hjemme, men jeg KAN ikke forstå mor-er-bedst holdningen, der gør bekræfter ideen om at mor er bedst til at være hjemme, og far er bedst til at være på arbejde. Er det ikke netop den slags holdninger, som ordningen gerne vil gøre noget ved?

Maria (der fortsat ammer sin datter på halvandet år, på trods af at jeg har været i arbejde siden hun var otte måneder, og hendes far har haft fem måneders barsel)
Anmeld