Min kæreste og jeg mødtes til en fest, hvor han faldt for mig med det samme, og jeg ... tja. Turde egentlig ikke håbe på noget.. Da jeg så ham i døren, tænkte jeg godt nok "Wauu..!" Men nej, håbede og troede ikke på noget med ham. Han brugte en måned på at overbevise mig om, at vi skulle forsøge os som kærester, og ok, jeg gik med til at prøve det, men blev ved med at overbevise ham om, at det nok ikke ville vare lang tid (Jeg kommer fra en religiøs familie, hvor al kontakt med drenge, fester og druk og andet af den slags har været FORBUDT, så mit syn på drenge og forhold er måske også lidt.. gammeldags i forhold til andres på min alder, hehe). Vi prøvede og det var svært i starten, for jeg var egentlig ikke helt vildt forelsket i ham, men der var noget ved ham, som jeg ikke så i andre drenge. Han virkede så.. trofast og loyal, så utroligt forstående, bl. a. når jeg lød så gammeldags, som min opdragelse har gjort mig! Jeg har altid efter pubertetens indtræden lidt under dårligt selvværd og selvtillid, men han hjalp mig HELE TIDEN med at få den genopbygget. Jeg var meget jaloux på ham hele tiden i starten, og MANGE gange har jeg villet ende det med ham, fordi jeg var så utroligt bange for at blive skuffet. Men han har satme holdt fast i mig, han siger han VIL IKKE MISTE MIG, og nu er det kommet så vidt at vi er gravide, flyttet laaangt væk fra hvor vi mødtes for at starte et helt nyt familieliv sammen og der ligger vielsespapirer inde på bordet som bare venter på at blive afleveret til kommunen! Jeg er så forelsket i ham i dag og ELSKER ham, hvilket jeg egentlig altid har tænkt over; at selvom jeg aldrig har haft den der vilde forelskelsesfølelse over ham, som jeg har haft over andre, så har jeg hele tiden følt, at jeg på en måde elskede ham, meget mere dybt og inderligt end jeg nogensinde har følt, og hvis jeg mistede ham, ville jeg miste noget helt vildt kostbart. Jeg har det som om, det er MENINGEN at vi er sammen 
Og han er fuldstændig overbevist om at vi skal leve hele vores liv sammen, helt til vi er gamle og dør hånd i hånd (han er vildt romantisk, haha!) Han har virkelig fået mig løftet mig til et niveau, jeg aldrig har været på før i mit liv! Og det er ikke meget, vi har måttet undvære hinanden siden vi fandt sammen for halvandet år siden.. selvom det kan være godt at savne hinanden en gang imellem 
Han var til festival i Tyskland i en uge 4 måneder efter vi fandt sammen, og DET VAR HÅRDT, men siden vi fandt sammen har vi næsten boet sammen. Det hele skulle holdes hemmeligt for mine forældre, fordi de jo var imod kæresterier og sådan, men der gik kun et par måneder før jeg måtte vise ham frem og de er jo ellevilde med ham i dag, han er en rigtig svigermors drøm (nogle gange tør jeg næsten ikke lade min mor være alene med ham hihi ) så alt er jo godt i dag og vi er alle glade.
Men i starten sås vi ca hver anden dag indtil vi flyttede sammen gik ture efter skole, gik mest på strøget i københavn og stoppede op for at høre gademusikanterne, årrh det var hyggeligt og romantisk at gå at se sin elskede i øjnene mens folk går forbi. Hvor har vi gået meget derinde
