Hvordan var din kæreste i starten?

nu er vores historie nok lidt anderledes, men jeg prøver da

jeg var indlagt på oringe(psykiatrisk hospital) på den lukkede afdeling S1.. vi begyndte at skrive sammen på facebook og han ville så gerne besøge mig..

jeg advarede ham om hvor jeg var, og hvordan min tilstand var..

men alligevel kom han og vi blev kærester... han besøgte mig hver evig eneste dag og ringede og skrev ustandseligt

da jeg blev udskrevet og skulle flytte på et bosted for unge med psykiatriske lidelser, hjalp han mig med at flytte...

ja selv da jeg lå med slanger over det hele på hospitalet efter selvmordsforsøg, sad han ved min side og holdt min hånd...

da jeg skar min pulsåre over, kørte han hjem fra jylland for at komme hen til mig, 400 km

jeg kunne ikke finde mig til rette på bostedet og flygtede hjem til min kærestet forældre(som han boede ved)...

de hentede mig lige meget hvad tid jeg ringede efter dem, og passede godt på mig

selv når jeg skulle have elektrochok, kørte min kæreste mig derop og hentede mig igen

han valgte at tage anvaret for mig tilsidst og lade mig flytte hjem til ham og hans forældre... vi fik kort tid efter vores lejlighed og bor der stadig..

han har reddet mig, reddet mit liv og jeg står i evig gæld til ham

Min søde kæreste flyttede ind nærmest samme dag

Tror kun vi var adskilt 2 nætter det første år.

Nu har vi været sammen i over 14 år og har været gift i over 7 år- så det er jo gået ganske godt

jamen vi flyttede sammen fra dag et af og alt har været som det var den gang... ringer til hinanden sms til hinanden ca 2-6gange mens vi er på arbejde hihihihi...

kysser altid godnat og siger tit vi elsker hinanden for det er jo det vi gør giver hinanden masser af knuser og putter tit sammen på sofaen

Vi skrev sammen konstant, han flyttede ikke ind, men var ved mig så meget som muligt. Vi bor stadig ikke sammen, men har været sammen i 1 ½ år. GLÆDER mig til den dag vi flytter sammen, men sådan skal det bare ikke være lige pt.. Desværre.
Vi skriver stadig meget sammen, når vi ikke ses. Kan ikke undvære ham, han gør mig hel. Han er den brik, jeg længe har manglet i mit puslespil. Han hiver mig op af det sorte hul, når jeg er længst nede pga depression.
Som han siger, så mange andre, ville ikke kunne holde det ud, jeg har budt ham, derfor, er jeg ham EVIG taknemlig fordi han er som han er, og fordi han stadig står ved min side!

Årh, får helt tårer i øjnene nu, kan sidde og kigge på ham, og bliver mere og mere forelsket hver gang !!
Han er mit liv.!
Og så har han taget min Simon til sig, som var han hans egen. De elsker hinanden så meget de to..  

merle2010 skriver:

nu er vores historie nok lidt anderledes, men jeg prøver da

jeg var indlagt på oringe(psykiatrisk hospital) på den lukkede afdeling S1.. vi begyndte at skrive sammen på facebook og han ville så gerne besøge mig..

jeg advarede ham om hvor jeg var, og hvordan min tilstand var..

men alligevel kom han og vi blev kærester... han besøgte mig hver evig eneste dag og ringede og skrev ustandseligt

da jeg blev udskrevet og skulle flytte på et bosted for unge med psykiatriske lidelser, hjalp han mig med at flytte...

ja selv da jeg lå med slanger over det hele på hospitalet efter selvmordsforsøg, sad han ved min side og holdt min hånd...

da jeg skar min pulsåre over, kørte han hjem fra jylland for at komme hen til mig, 400 km

jeg kunne ikke finde mig til rette på bostedet og flygtede hjem til min kærestet forældre(som han boede ved)...

de hentede mig lige meget hvad tid jeg ringede efter dem, og passede godt på mig

selv når jeg skulle have elektrochok, kørte min kæreste mig derop og hentede mig igen

han valgte at tage anvaret for mig tilsidst og lade mig flytte hjem til ham og hans forældre... vi fik kort tid efter vores lejlighed og bor der stadig..

han har reddet mig, reddet mit liv og jeg står i evig gæld til ham

Hold da op en smuk historie !! 
Får helt tårer i øjnene af at læse det. Det er virkelig stort gjort af ham. Kan godt forstå, du er glad for ham!  

Vi var sammen hver dag, og der gik ikke mange uger, før jeg boede hos ham. Det var inden mobiltelefonernes og fb indtog, så der var ikke så meget med at ligge og ringe til hinanden. Men det kunne han jo heller ikke rigtig, for vi var i hans lejlighed sammen hver dag. Han ville helt sikkert rigtig gerne være sammen med mig, hele tiden. Han var jo lige så smask forelsket som jeg var

Tjooo... Min kæreste og jeg..

Første gang vi var sammen skrev han non stop, men det varede kun de første 4 dage, da jeg havde en anden i tankerne og hellere ville stoppe det mens legen var god og så finde ud af hvem jeg egentlig ville ha.

Anden gang (ja, jeg valgte ham) var det lidt mere on/off. Han kunne nogle dage skrive meget og andre dage slet ikke. Pludselig var hans scooter og venner og druk også vigtigere end mig, så jeg valgte endnu engang at sige stop.

Meeeeeeen, vi fandt jo sammen igen..

Og nu bor vi sammen og jo, vi har stadig vores op og nedture men vi blev begge enige om, at efter anden gang vi slog op skulle vi lære at snakke om tingene i stedet for at jeg i sidste ende bare sagde stop! Og jeg er inderligt glad for ham og jeg kan ikke undvære ham!  Han fik mig til at indse og føle hvordan et rigtigt kærligheds forhold skulle være, efter jeg i 2 år blev brugt som reserve af en anden.. /:

Jeg elsker ham, og vil ikke have andre end ham!  Og nu venter vi os vores lille prinsesse og vi glææææder os!

Anonym skriver:

Hvordan var din kæreste i starten af jeres forhold? Var han typen der ringede, skrev og besøgte dig ofte? Eller var han typen der holdt lidt igen?

Min kæreste boede i Viby ved Roskilde og jeg boede i Korsør, og han valgte simpelthen en aften han kede sig at kører den time det tager, ned til mig og kører en halv time efter  han savnede mig og havde som sagt ikk andet at lave  Vi sås hver weekend og snakkede sammen flere timer hver dag  vi har nu været sammen i 2½ år og været forældre i 1 år

Anonym skriver:

Hvordan var din kæreste i starten af jeres forhold? Var han typen der ringede, skrev og besøgte dig ofte? Eller var han typen der holdt lidt igen?

han var som han altid har været og som han altid er..   SKØN

Min kæreste og jeg boede ca 15 km fra hinanden da vi ikke boede sammen. Han boede på kollegie ude ved uni og jeg boede i en lille 2v med min søn, efter bruddet med sønnikes far. Kæresten og jeg så hinanden ca hver 2-3. eller 4. dag, hvor vi så sov sammen. Vi praktisk taget godt have boet sammen fra dag 1, men valgte at vi også stadig ville være os selv lidt. Vi havde det super dejligt med vores "dates" og det holdt bare forelskelsen endnu længere for vi kunne savne hinanden! Tror længt vi har været fra hinanden 14 dage ad gangen, siden vi begyndte at være kærester.. Når vi ikke var sammen sms'ede vi sammen nogle gange om dagen, men vi ringede ikke sådan til hinanden.. hehe..

Vi flyttede så sammen da vi havde været kærester i 1½ år, og nu har vi boet sammen 1 år, og det er lykken