Hvordan var din kæreste i starten?

Anonym skriver:

Hvordan var din kæreste i starten af jeres forhold? Var han typen der ringede, skrev og besøgte dig ofte? Eller var han typen der holdt lidt igen?

Min kæreste holdt meget igen, og skrev næsten ikke, så her gør vi grin med at det var mig der fik fat i ham, og ikke omvendt.  Men jeg er slet ikke i tvivl om at han elsker mig, selvom det var mig der skulle lave alt arbejdet. hi ih. (Og i øvrigt stadigvæk skal  ej det var bare for sjov hi hi.)

Men jo min kæreste holdt igen, og jeg troede flere gange at det måske skyldes han havde en anden, eller ikke fandt mig interesant nok.

heh vi boede sådan set sammen inden vi rigtig blev kærester...

havde fået lov at smide alt mit ekstra skrammel hjem til ham og en dag vi var ved at slæbe os selv halvt ihjel igen med endnu et læs sagde han at jeg jo bare kunne flytte det hele ind... vi havde inden da kysset og nusset lidt men ikke sådan noget hvor vi var sådan rigtig kærester endnu...

så øhm.. ja vi var sammen 24/7 fra dag 1 af vores forhold... XD

Vidunderligt og var mega hårdt at skulle undvære ham nætterne på hospitalet inden vi kom hjem... og stadig hårdt da lillemanden skal have mad i løbet af natten så han og jeg smutter ind på sofaen så savner meget at have en hel nat ved siden af min vidunderlige kæreste...

Vi gik i klasse sammen, hang ud efter skole i maaange timer og så skrev vi fra vi skiltes og til vi så hinanden igen om morgenen  - og så flyttede vi sammen, og har kun været adskilt 5-7 dage (:

Min kæreste er og var ikke så meget til det med at sms'e. Men han ringede til mig hver eneste aften efter arbejde når vi ikke var sammen. Hvilket vi ellers var ret tit. Selvom han havde sent fri og vi kun lige kunne ses et par timer inden vi skulle sove, så kom han hjem til mig alligevel. Han var bare lige det jeg havde ledt så længe efter. Og er det stadig i øvrigt!

Sjovt at høre om I andres erfaringer Her er min kæreste noget tilbageholdende både med sms og opkald. Men er god til at tage initiativ til at ses Jeg er alene med mit barn og han er alene med sig selv og er meget sammen med vennerne - det kan jeg godt mærke. Men når ham og jeg er sammen, er jeg slet ikke i tvivl om, at han vil mig. Og vi joker da også lidt med, at han ikke er så god til de der sms'er

min mand var lidt bum bum stille i starten lige de første 3 mrd men nu kan han ikke være væk hjemme fra en time, uden en sms om at han elsker mig eller savner mig.. vi er dybt forelsket stadigvæk

Vi arbejdede sammen så vi var sammen godt 8-10 timer hver dag og når vi ikke var sammen skrev han nok 100 smser i timen

min situation er nok lidt anderledes, for jeg er ved at se om min eks og jeg kan finde sammen igen..

Men første gang vi begyndte at date var mit barn helt lille, men han kom forbi hver dag og vi ringede og skrev sammen hele dagen, vi flyttede sammen efter kort tid, og vi var faktisk rigtig lykkelige, og vi fortsatte med at skrive og ringe til hinanden hele dagen når han var på arbejde.. da han er chauffør har han jo mange pauser i løbet af dagen på grund af køre/hviletidsreglerne..
Men så begyndte hverdagen, og jeg skulle starte i skole igen efter endt barsel, og der begyndte nogle gnidninger fordi jeg følte at jeg stod for det hele derhjemme alene, og at holde hus, barn, mand og skole på en gang, det er altså for meget for én kvinde alene.. så det endte med at vi gik fra hinanden..

Vi har nu været fra hinanden et halvt års tid, og forsøger at få det til at fungere igen fordi vi ikke kan undvære hinanden og savner hinanden og følelserne er der stadig.. de er sq vidst nok vendt tilbage på ny men forskellen er nu at vi bor en times kørsel fra hinanden hvor vi første gang boede 10 minutter fra hinanden.. derfor er det svært at ses i hverdagene men vi er sammen i weekenderne når mit barn er hos sin far, da det ikke skal inddrages endnu.. vi skriver og ringer ikke så intens sammen som vi gjorde første gang vi datede, men når vi er sammen er ingen af os i tvivl, det skal være os igen.. nu skal vi bare stille og rolig have fortalt omgivelserne det igen, især hans familie da de reagerede meget kraftigt da vi gik fra hinanden, hans mor græd, og det samme gjorde hans far, så det var faktisk super hårdt.. de havde passet mit barn imens vi snakkede det hele igennem, så de kunne jo ikke undgå at blive inddraget dengang desværre.. det var SÅ gårdt at se hvordan de tog det..
Men jeg er meget spændt på hvordan vores vennekreds og familier tager nyheden om at vi er sammen igen, for tror egentlig ikke der er nogen der forventer det, og det gør det jo bare endnu mere fedt..

der bliver ingen flytten sammen igen lige foreløbigt, men vi er nok snart nødt til at offentliggøre vores forhold rundt omkring.. vi skal bare lige have sneget nyheden ind hos hans forældre..

undskyld for den lange beretning, men så lige muligheden for at lufte min "nye" kærlighed..

Anonym skriver:

Hvordan var din kæreste i starten af jeres forhold? Var han typen der ringede, skrev og besøgte dig ofte? Eller var han typen der holdt lidt igen?

Det var meget blandet engang imellem skrev han tit og nogle gange lidt tilbageholdende

mig og min kæreste har været sammen fra den dag vi blev kærester og flyttet sammen kort effter og blev gravid og forlovet og vi er bare så glade for hinanden og vi har været sammen i 8månder nu og er stadig nyforelsket i hinanden