Jeg elsker mit singleliv!

Noneother skriver:

Kan forstå at det gik godt i amtet så

 

Til TS. Jeg har det nøjagtig ligesom dig. Kan slet ikke forestille mig at bo sammen med andre end min dreng, og jeg er single og lykkelig for det.

Ved ikke hvorfor det at være single bliver betragtet som en sygdom.

Jeg tror måske det netop er de enlige mødre til især 1 barn, der bliver smådesperate og gerne vil finde en mand så de kan få flere børn -Bare et gæt

Men hey, den slags er der jo også råd for!


Jeg har to dejlige unger og er ret sikker på at jeg ikke skal have flere men hvis jeg om 10 år alligevel skulle få lyst til en efternøgler, så vil jeg da ikke udelukke en lille tur på en klinik

132319 skriver:

Præcis, jeg tror også at der ville opstå alt for mange diskussioner hvis jeg skulle bo sammen med en mand for jeg har jo altid selv bestemt hvordan tingene skulle være.

Ydermere ville jeg ikke kunne holde ud at der var en her, hele tiden. Jeg nyder aftenerne hvor der bare er ro og jeg kan sidde og se fjernsyn og flade foran computeren, uden at skulle tale med nogen.

Næ nej, giv mig en mand der rejser 350 dage om året, så kan jeg være med på et parforhold

Hehe den er jeg med på 

Jeg ville også have svært ved at forholde mig til, ikke at kunne lave de ting JEG har lyst til. For et eller andet sted, ville man jo føle sig forpligtet til at skulle underholde ham der den mandelige tingest, der sad derovre i sofaen 

132319 skriver:

Jeg har altid været lidt af en enspænder. Jeg har, på trods af at jeg har to børn med to forskellige mænd, aldrig boet sammen med en kæreste og tror helt ærlig aldrig at jeg kommer til det.

Og ved I hvad? Det har jeg det faktisk godt med, for jeg elsker at bo alene (sammen med mine børn, selvfølgelig ) 

* Jeg bestemmer ene og alene hvor skabet skal stå og hvordan hjemmet skal indrettes

*Jeg råder alene over mine penge og bestemmer hvad der skal købes hvornår, hvorfor og til hvilken pris.

*Jeg bestemmer hvad vi skal spise og hvad der skal være i køleskabet

*Jeg kan lade alt flyde hvis jeg har lyst!

*De der behov som man jo har, høhø -Dem er der jo råd for alligevel!


Bare lige en glad tråd omkring at det altså ikke kun er surt at være single -Jeg elsker det og ser det ikke som ensomhed, men som migsomhed

Andre der har det, ligesom jeg?

Sådan!

Jeg kan sige så meget, at dengang jeg var single, nød jeg det også, og hvis ikke det var fordi, jeg var rendt ind i min mand og lynet ligesom slog ned, så ville jeg også elske at være single i dag.

Dejligt indlæg!
Det er nemlig ikke altid alpha og omega at være i parforhold.

Kærligst
Sussie

132319 skriver:

Jeg tror måske det netop er de enlige mødre til især 1 barn, der bliver smådesperate og gerne vil finde en mand så de kan få flere børn -Bare et gæt

Men hey, den slags er der jo også råd for!


Jeg har to dejlige unger og er ret sikker på at jeg ikke skal have flere men hvis jeg om 10 år alligevel skulle få lyst til en efternøgler, så vil jeg da ikke udelukke en lille tur på en klinik

Jeg kunne osse sagtens finde på at vælge donor hvis jeg ikke finder mr. right inden jeg skal have flere. Synes ikke det er svært at være enlig (Kun når jeg er syg, og stadig skal passe) Der er bare rigtig mange oversete fordele ved det. ... men nu skal jeg jo lige være færdig med uddannelse og alt det der inden jeg tænker i flere børn.

-Det er bare ærgeligt når jeg allerede nu har lyst til en mere

Noneother skriver:

Jeg kunne osse sagtens finde på at vælge donor hvis jeg ikke finder mr. right inden jeg skal have flere. Synes ikke det er svært at være enlig (Kun når jeg er syg, og stadig skal passe) Der er bare rigtig mange oversete fordele ved det. ... men nu skal jeg jo lige være færdig med uddannelse og alt det der inden jeg tænker i flere børn.

-Det er bare ærgeligt når jeg allerede nu har lyst til en mere

Børn kan man altid få -Jeg ville gerne have haft et par år i mellem mine men da vi blev enige om at få den lille, troede vi jo at det skulle være sammen

Men jeg overlever og selvom det er stressende at have to små børn alene, så ville jeg ikke bytte det med et parforhold

SussieThyssen skriver:

Sådan!

Jeg kan sige så meget, at dengang jeg var single, nød jeg det også, og hvis ikke det var fordi, jeg var rendt ind i min mand og lynet ligesom slog ned, så ville jeg også elske at være single i dag.

Dejligt indlæg!
Det er nemlig ikke altid alpha og omega at være i parforhold.

Kærligst
Sussie

132319 skriver:

Så har du det nok lige omvendt mig -Jeg kunne slet ikke forestille mig at bo sammen med en anden. Eller, jeg har da delt lejligheder med veninder førhen men det er bare ikke helt det samme

Sej, ved jeg nu ikke om jeg er. Jeg overlever vist bare

Jeg må indrømme at jeg ser op til enlige mødre. Jeg synes det er så sejt, at man kan få en hverdag til at hænge sammen, når man står alene med det!

Jeg er så afhængig af min mand. Hvis ikke det havde været for ham, ville jeg højst sandsynligt ikke tage uddannelse nu

Lunae skriver:

Jeg må indrømme at jeg ser op til enlige mødre. Jeg synes det er så sejt, at man kan få en hverdag til at hænge sammen, når man står alene med det!

Jeg er så afhængig af min mand. Hvis ikke det havde været for ham, ville jeg højst sandsynligt ikke tage uddannelse nu

Jeg blev færdig med min uddannelse da Hjalte var lille men jeg havde og har et godt netværk der har hjulpet med afhentning (barnepiger en gang om ugen) osv.

Jeg kan, hånden på hjertet sige, at jeg aldrig havde fået gjort den færdig hvis jeg havde været alene med to børn. Jeg er så mast når klokken er 21 og her endelig er ro og opryddet i hytten

132319 skriver:

Børn kan man altid få -Jeg ville gerne have haft et par år i mellem mine men da vi blev enige om at få den lille, troede vi jo at det skulle være sammen

Men jeg overlever og selvom det er stressende at have to små børn alene, så ville jeg ikke bytte det med et parforhold

Sådan kan det jo desværre gå. men det er sgu da fint at du formår at være glad, og få det bedste ud af at det ikke gik.

Hehe ja jeg ville jo bare gerne have børn der ikke var 5 år fra hinanden, men udover uddannelse begynder jeg snart på et langt (3år)behandlingsforløb. hvilket skal munde ud i 2 operationer hvor jeg ikke ville være i stand til at tage mig af et lille barn. Så derfor ville det være synd at begynde at lave et nu.

Jeg ville ikke kunne undvære min mand at hundse rundt med