Mor til Frederic skriver:
Det er alt for nemt bare at sige nej og ungerne gør alligevel det de ikke må ved et nej...
Du kan sagtens bruge da samme sætninger som før, bare undlad ordet nej... Istedet for nej, så sig hans navn... Råb eller hæv ikke stemmen, I må godt lyde bestemt men ikke vred.
Det handler om at skabe kontakt.
Det er jo ikke sjovt at have egen skuffe i tv bordet, hvis man ikke må lege med det - så ville nok skifte de dvd ud med noget spændene legesager og så sætte de dvd'er væk fra hans højde. Han vil stadig kunne vælge det, men på en mere kontroleret måde ved at i evt løfter ham op så han selv kan udpege hvad eller hvilke han vil have.
Det er først nu han har fået sine dvd'er og cd'ere ned i hans højde, fordi han nu bedre forstår at det ikke helt er legetøj - men ting han kan se eller høre.
Køkkenskuffen, hvis han ikke gider køkkenting - så skift det ud med evt sundt slik (nødder - tørred frugt - kiks - rosiner mm) biler - eller andet han syntes er sjovt...
Ingen ved hvor lang tid lasse skal bruge på at lære at der er ting han ikke må, men meget tyder på han i den grad prøver at teste jer.. I er nød til at lave mere 'firkanted' regler for ham.
Eks når han leger ved trappen, ned og fange hans opmærksomhed; lasse, du ved jeg ikke vil have du leger på trappen - og tager ham væk. ja dette kan I sikkert gøre 50 gange i streg før han fatter det - men I er nød til at holde fast og være bestemt. I er de voksne - det er jer der bestemmer og sætter rammer op for ham.
Det duer ikke at stå i den anden ende af stuen og ½ råbe; nej lasse, det må du ikke... Det fiser lige gennem hans ører.
Godt i også roser ham når han gør noget godt, som at lukke skuffen igen.
Tror ikke han helt vil forstå den at tælle til tre...
Ved at frederic fra dp lærte at 'sidde og slappe af' og senere herhjemme som time out. Hvor han får 2 chancer og han ved at ved 3. gang så er det på skamlen. Så er det op til ham om han vil lytte efter eller komme på skamlen/ i gangen. Nu er det mere at han selv går ud i gangen til han er blevet 'god igen'.
Han ved at det er mor og far der bestemmer og er de voksne, og samtidig har han selv mulighed for at vælge om han vil lytte efter hvad vi siger eller ej. Han ved hvad der sker når han nægter flere gange og hvad konsikvensen er. Et eks. 1. gang; frederic jeg vil gerne du rydder op inden vi skal spise. (nej jeg vil ikke) 2. gang; frederic, jeg vil gerne du rydder op nu (nej jeg vil ej) 3. gang; frederic jeg tæller til 3 og er du ikke begyndt tager jeg det legesager der ligger og flyder på gulvet og kommer i en sort sæk.
Nogle mener det er forkert og helt upædagogisk. Men han gør som regl hvad han bliver bedt om og er utrolig hjælpsom.
han kan komme med noget legesager der driller; mor gider du hjælpe mig med at koble blokvognen på trækker'n? Ja frederic det gør jeg. Bagefter; tak mor. Så lidt min skat..
Han fortæller om sine følelser, men vi har altid sagt hvis han blev vred over et eller andet, at det er okay at være vred - sur eller ked af det. 'Er stadig vred på dig mor' eller 'mor jeg er altså ked af det fordi....'
Her i sommers da jeg skulle hente ham fra bh, stod han med en engangs vaskeklud under hagen... Frederic skat, hvad har du lavet? Er blevet stukket af en bi, det gør lidt ondt men det går over igen - lige om lidt...