åhhh vi er virkelig igang med er rigtig hård periode herhjemme.. Lasse er 1 år og 4 måneder og ved GUD hvor han prøver grænser af... hvad pokker skal vi gøre for at han forstår et nej? eller han skal være sød? og at det må han ikke?
en typisk 10 minutters stund herhjemme:
Lasse kravler mellem trappetrinnene på trappen, vi går hen og tager ham væk og siger nej Lasse du må ikke kravle på trappen.
derefter går han hen til TV bænken og kravler op på den (han er faldet ned en gang fra den), vi tager ham ned og siger nej og forklarer hvorfor...
Så åbner han skufferne i TV bænken og vi siger nej det må han ikke og henviser til hans skuffe vi har lavet ....
Så bliver han hidsig og løber ud i køkkenet og åbner det første skab, vi lukker og siger nej og forklarer.. så går han hen og åbner en køkkenskuffe... nej.... et skab mere.. nu bærer vi ham ind i stuen og forsøger at få hans opmærksomhed hen på noget legetøj..
så kommer missen, og straks slår han missen i hovedet med legetøj, løfter hende op i halen eller benene.. (missen finder sig i det - men det er ikke iorden!).... nej Lasse...
Så er vi lige 2 minutter uopmærksomme, vupti, så har han kravlet op på spisebordsstolene og videre op på spisebordet og rykker i lampen der hænger over den....
Vi forsøger at lege, snakke, TV, læse bøger, hygge.. ja..
Selv dagplejen har "besvær" med at han virkelig prøver grænser af derovre.....
Aftensmad, vi må IKKE give ham det, rører vi skeen, så skriger han.. han vil selv, hvilket er resultatet af at han ikke får spist særlig meget... (han får altså lov.. for det har vi ingenting imod, vi vil bare gerne hjælpe lidt på vej)..
Det har faktisk stået på et stykke tid..
Har i nogen råd? hjælp, trøstende ord.. et eller andet... for vi føler os som SÅ dårlige forældre fordi vi skal "skælde" ud næsten hele tiden 
Da Lasse var 5 uger gammel, sagde min SSP at Lasse er ikke skabt for verden....... det er verden der er skabt for Lasse..... synes nr.2 billede beskriver det meget godt 
