For helved hvor gør det ondt .

Anonym skriver:

Hold nu kæft hvor jeg ærligtalt synes det er pisse hammerne svært det her liv med kæreste og barn ..

Jeg har været dum ja , og det bæder jeg da godt nok for nu ..
Jeg har tidligere på året skrevet sammen med en anden fyr (læs skrevet) intet andet , og ja det er sku da det dummeste man kan gøre , det er jeg sku godt klar over .
Men der manglede virkelig noget i vores forhold , det er absolut ingen undskyldning nej det er jeg klar over , men nu er det jo lige som sket , og hold nu kæft hvor jeg fortryder det bitterligt .. Idag står jeg til ik at vide om jeg skal fortaætte mit liv som alene mor eller vi skal fortsætte vores familie liv , jeg har simpelthen gjort såååååååååå meget for at vise min kæreste at jeg virkelig kun elsker ham og jeg virkelig vil ham , men lige meget hvad jeg gør så bider det mig selv i røven ..
Han får nogen sindsyge tanker som han selv digter oppe i sit hovede og dem bliver jeg så efterfølgende beskyndt for , selvom det slllllllet ikk er sandheden , hold nu op hvor er det bare hårdt ..

Jeg har taget konsekvensen af det og gået med til at jeg ikk længere må tage til den bydel hvor hele min familie og venner bor fordi ham fyren os bor der , jeg har flyttet endnu længere væk fra mine forældre for at efterleve hans ønske om at få det her til at fungere , men lige meget hvad jeg gør så bliver jeg igen og igen og igen beskyldt for ting han selv opdigter i hovedet og tror på er sandt ..

Jeg aner ik hvad jeg skal gøre jeg er simpelthen så ødelagt inden i mit hjerte at jeg ikk engang aner selv om det bare er bedst at slutte det her ..

Jeg måtte simpelthen bare ud med alle mine tanker her sidder jeg tilbage alene med vores barn tårene triller ned af kinderne og hans mobil er løbet tør for strøm , jeg eksploder snart indvendig så ondt gør det her ..

først lige en  til dig

har selv været i et forhold hvor jeg blev bes´kyldt for at være utro osv. på trods af jeg aldrig var det . det gør man ligefrem hungre efter om der måske er nogen derude der vil en det bedste

han styrede mit liv så meget at det hed stå op, arbejde, hjem, så en enkel dag spurgte en veninde om vi ikk kunne mødes efter jeg havde fri( vi arbejde i hver vores afdeling i føtex) fint nok sagde jeg, så mødtes jeg med hende på en net café hvor flere venner og min eks var.

min eks kiggede på mig og sagde han ville snakke med mig, hvilket han fik lov til mens de andre var der, hans kommentar var, : jeg kan se du har det dårligt, kan ikk klare at se dig sådan så synes du skal vælge mellem ham som ven eller fortsætte med at være sammen med min daværende kæreste. jeg sagde jeg beholdte min kæreste( hvilket var det dummeste valg jeg tog ) da jeg kom hjem var kæresten ikk hjemme, kunne ikke få fat i ham før han ringede fuld kl 2 om natten og sagde , du har været mig utro din sæk, græd i flere timer, var bange og ked, han kom hjem kl 6 om morgenen og jeg skulle afsted til min brors bryllup, men han ville ikke engang kigge på mig.

vi aftalte at han skulle være hjemme når jeg kom hjem, hvilket han ikk var, han kom hjem 2 timer senere, og vi gik i seng , uvenner.

næste dag skældte han hele tiden, så efter nogen timer sagde jeg han skulle prøve og høre efter hvad jeg sagde. (hvilket nok var en fejl) fra den dag af og 6-7 måneder frem , slog hhan mig, kastede ting på mig, og for at andre fyre skulle se jeg havde kæreste når jeg var på arbejde begyndte han at lave sugemærker på min hals og mine kinder, kom flere gange på arbejde hvor jeg ikk rigtig kunne støtte på mit ene ben fordi han kastede sofabordet hen over mig. har flere gange haft buler i hovedet pga. fjernbetjeninger han har kastet efter mig.

der efter 6-7 måneder havde vi en aften 1 skænderi fordi jeg fortalte jeg var gravid , hvilket han flippede ud over, han satte sig på mig , svinte mig til og slog til mig, selvom min hund gøede og bed og rev ham for at hjælpe. næste morgen vågnede jeg i en blødpøl, mistede min lille spire

fortsatte forholdet 1-2 uger, men kunne ikk se ham i øjnene så slog op med ham, gav ham 12 timer til at samle sine ting og forsvinde ud af mit liv.

i 3 måneder ringede, og skrev han konstant for at få mig tilbage og lovede at blive bedre, men tilsidst var jeg nødt til at flytte til min bror i sverige så han ikke kunne få fat i mig.

 

ville lige sætte et billed på hvor giftigt det kan være at blive "spærret inde" uden kontakt til verden.

 herfra

Anonym skriver:

Jamen du hat ret , det er nok bare så enormt svært at erkende at man kan risikere at blive alene med sit barn ..

Det ved jeg godt... har jo selv været der... det er ikke sjovt at blive selv... men det er jo ikke verdens undergang og uden at håbe for meget kan det jo også være det bare er lidt tid hver for sig i har brug for.

janne1986 skriver:

Jeg kunne forestille mig at det var hans usikkerhed i sig selv der gjorde at det en gang om måneden går ud over dig..... ?

Jeg synes slet ik parterapi er tabu.. Det er da bare med og komme afsted... Man kan lige så godt tage den hjælp man kan få...

Og har engang set et program hvor folk tog til parterapi før de havde problemer, for og få nogle værktøjer og arbejde med inden problemerne kom og de lærte og lytte mere til hinanden og forstå hinandens kærligheds sprog....

Ved da godt du ik vil være utro, for så havde du da fuldført det dengang? Tror jeg egentlig godt jeg ku finde på og sige til manden hvis vi nogensinde ville få sådan en diskution... For du ku jo ha fuldført det dengang,,, Men gjorde det ik....

Desværre er det den lette løsning for og vække fyrene.... Var også grunden til jeg gjorde det dengang, havde flere sagt jeg manglede noget i forholdet, han havde bare job, bil osv i hovedet og sagde det over ½ år og mange gange... Men han var ligeglad... det "drev mig ud i det"....

jaa det er nok usikkerheden i det , men stadigvæk jeg har seriøst gjort alt hvad der står i min magt ..
alligevel er det bare ikk godt nok ..

Ja men jeg vil forslå det når han kommer hjem og så må vi se hvad han siger til det .. ellers må jeg nok sande det var det , men for helved hvor er det hårdt at tænke på ..

Ja har sagt til ham så havde ejg fuldført det , men da han opdagede det valgte jeg at køre til min søster og han er overbevist om at jeg besøgte fyren , men det gjorder jeg ik jeg var hos min søster med vores barn og jeg lavede ikk andet end at tude hele dagen lang ..

Jaa han drev mig os ud i det , han var der ik under min graviditet han skrev med en anden pige som jeg slet ikk kunne holde ud , og jeg bad ham 1 million gange om at lade vær så længe jeg var gravid , men han fortsatte , først efteer jeg har gjort det her og han har tjekket min baby side her og fundet nogen af mine indlæg har han opdagede hvor såret jeg var over det , men hvad pokker hjælper det bagefter ..

jeg ved det ikke er opmuntrende, - jeg har også været der, (at jeg så gjorde det i trods fordi min mand også hvade gjort det gør det ikke mere rigtigt)

Vi endte i en skilsmisse, og idag fortryder jeg det egentlig ikke, jeg er videre i mit liv med en ny og dejlig mand. Og jeg er blevet meget klogere på livet og ikke mindst mig selv.

MEN.... jeg har også et eksempel fra en kollega som på samme tid som mig var ude i lidt det samme, dog havde hun gjort mere end at skrive med en, men de valgte at flytte fra hinanden for en tid, og kunne jo alligevel ikke undvære hinanden, så idag er de sammen igen og er måske endnu stærkere som par end de var før.

Det KAN ende godt, men det kræver at man viser interesse BEGGE to for at det skal virke, og jeg vil slå et slag for det parterapi også. Det er en rigtig god løsning.

Mange kram herfra, og så håber jeg I finder ud af det sammen.

 

1012lmp skriver:

Det ved jeg godt... har jo selv været der... det er ikke sjovt at blive selv... men det er jo ikke verdens undergang og uden at håbe for meget kan det jo også være det bare er lidt tid hver for sig i har brug for.

Nej det er absolut ikk verdens undergang , det ved jeg og jeg er os kalr over det måske er det som sker .

Mne det er hårdt at erkende selv ..

Anonym skriver:

jaa det er nok usikkerheden i det , men stadigvæk jeg har seriøst gjort alt hvad der står i min magt ..
alligevel er det bare ikk godt nok ..

Ja men jeg vil forslå det når han kommer hjem og så må vi se hvad han siger til det .. ellers må jeg nok sande det var det , men for helved hvor er det hårdt at tænke på ..

Ja har sagt til ham så havde ejg fuldført det , men da han opdagede det valgte jeg at køre til min søster og han er overbevist om at jeg besøgte fyren , men det gjorder jeg ik jeg var hos min søster med vores barn og jeg lavede ikk andet end at tude hele dagen lang ..

Jaa han drev mig os ud i det , han var der ik under min graviditet han skrev med en anden pige som jeg slet ikk kunne holde ud , og jeg bad ham 1 million gange om at lade vær så længe jeg var gravid , men han fortsatte , først efteer jeg har gjort det her og han har tjekket min baby side her og fundet nogen af mine indlæg har han opdagede hvor såret jeg var over det , men hvad pokker hjælper det bagefter ..

Hov hov hov....

Du har lige sat sagen i totalt anderledes lys.....

Skrev han selv med en anden? Hva pylre han så oveR??? Han er jo ik bedre selv så?

Synes godt nok du skal give ham det ultimatum at det er parterapi, for han er jo ik bedre.... og vil han ik det, så stop forholdet, for så blir det nok ik bedrE?

Man siger at dem der er bange for det sker tit er dem der selv gør det.... ?

 

MinBabyOscar <3 skriver:

først lige en  til dig

har selv været i et forhold hvor jeg blev bes´kyldt for at være utro osv. på trods af jeg aldrig var det . det gør man ligefrem hungre efter om der måske er nogen derude der vil en det bedste

han styrede mit liv så meget at det hed stå op, arbejde, hjem, så en enkel dag spurgte en veninde om vi ikk kunne mødes efter jeg havde fri( vi arbejde i hver vores afdeling i føtex) fint nok sagde jeg, så mødtes jeg med hende på en net café hvor flere venner og min eks var.

min eks kiggede på mig og sagde han ville snakke med mig, hvilket han fik lov til mens de andre var der, hans kommentar var, : jeg kan se du har det dårligt, kan ikk klare at se dig sådan så synes du skal vælge mellem ham som ven eller fortsætte med at være sammen med min daværende kæreste. jeg sagde jeg beholdte min kæreste( hvilket var det dummeste valg jeg tog ) da jeg kom hjem var kæresten ikk hjemme, kunne ikke få fat i ham før han ringede fuld kl 2 om natten og sagde , du har været mig utro din sæk, græd i flere timer, var bange og ked, han kom hjem kl 6 om morgenen og jeg skulle afsted til min brors bryllup, men han ville ikke engang kigge på mig.

vi aftalte at han skulle være hjemme når jeg kom hjem, hvilket han ikk var, han kom hjem 2 timer senere, og vi gik i seng , uvenner.

næste dag skældte han hele tiden, så efter nogen timer sagde jeg han skulle prøve og høre efter hvad jeg sagde. (hvilket nok var en fejl) fra den dag af og 6-7 måneder frem , slog hhan mig, kastede ting på mig, og for at andre fyre skulle se jeg havde kæreste når jeg var på arbejde begyndte han at lave sugemærker på min hals og mine kinder, kom flere gange på arbejde hvor jeg ikk rigtig kunne støtte på mit ene ben fordi han kastede sofabordet hen over mig. har flere gange haft buler i hovedet pga. fjernbetjeninger han har kastet efter mig.

der efter 6-7 måneder havde vi en aften 1 skænderi fordi jeg fortalte jeg var gravid , hvilket han flippede ud over, han satte sig på mig , svinte mig til og slog til mig, selvom min hund gøede og bed og rev ham for at hjælpe. næste morgen vågnede jeg i en blødpøl, mistede min lille spire

fortsatte forholdet 1-2 uger, men kunne ikk se ham i øjnene så slog op med ham, gav ham 12 timer til at samle sine ting og forsvinde ud af mit liv.

i 3 måneder ringede, og skrev han konstant for at få mig tilbage og lovede at blive bedre, men tilsidst var jeg nødt til at flytte til min bror i sverige så han ikke kunne få fat i mig.

 

ville lige sætte et billed på hvor giftigt det kan være at blive "spærret inde" uden kontakt til verden.

 herfra

Tusinde tak for din historie , hvor er det dog forfærdeligt ..

Han har aldrig nogensinde sat en finger på mig , og gør han det så kan jeg love dig det er ud med det sammen , det er en ting som ALDRIG kommer til at ske uanset hvor meget jeg elsker ham ...

vivi3 skriver:

jeg ved det ikke er opmuntrende, - jeg har også været der, (at jeg så gjorde det i trods fordi min mand også hvade gjort det gør det ikke mere rigtigt)

Vi endte i en skilsmisse, og idag fortryder jeg det egentlig ikke, jeg er videre i mit liv med en ny og dejlig mand. Og jeg er blevet meget klogere på livet og ikke mindst mig selv.

MEN.... jeg har også et eksempel fra en kollega som på samme tid som mig var ude i lidt det samme, dog havde hun gjort mere end at skrive med en, men de valgte at flytte fra hinanden for en tid, og kunne jo alligevel ikke undvære hinanden, så idag er de sammen igen og er måske endnu stærkere som par end de var før.

Det KAN ende godt, men det kræver at man viser interesse BEGGE to for at det skal virke, og jeg vil slå et slag for det parterapi også. Det er en rigtig god løsning.

Mange kram herfra, og så håber jeg I finder ud af det sammen.

 

Tusind tak , det er jo skønt at høre at det rent faktisk findes lykkelige historier ..

Men årh jeg aner ik hvor jeg skal flytte hen i den tid , for jeg må jo ikk tage til mine forældre Men det var en rigtig god løsning og jeg har selv tænkt på det maaaaange gange .. Jeg vil forslå det i aften når han kommer hjem ..
Og os det med parterapi ..

janne1986 skriver:

Hov hov hov....

Du har lige sat sagen i totalt anderledes lys.....

Skrev han selv med en anden? Hva pylre han så oveR??? Han er jo ik bedre selv så?

Synes godt nok du skal give ham det ultimatum at det er parterapi, for han er jo ik bedre.... og vil han ik det, så stop forholdet, for så blir det nok ik bedrE?

Man siger at dem der er bange for det sker tit er dem der selv gør det.... ?

 

Jaaa det gjorder han , jeg har ingen beviser på at de har skrevet om noget de ikk måtte . men jeg har beviser på han skrev med hende . Hun var det første han skrev til når han gik ud af døren og hun var det sidste han skrev til inden han kom hjem igen .

endda ffleregange hvor jeg har hentet ham på job har hun ringet nogen gangen tog han den andre gange ikk .. Alle beskeder var slettet når han kom hjem .

det eneste til forskel vi har her er at han tog mig i det jeg tog ikk ham i det ..

Anonym skriver:

Jaaa det gjorder han , jeg har ingen beviser på at de har skrevet om noget de ikk måtte . men jeg har beviser på han skrev med hende . Hun var det første han skrev til når han gik ud af døren og hun var det sidste han skrev til inden han kom hjem igen .

endda ffleregange hvor jeg har hentet ham på job har hun ringet nogen gangen tog han den andre gange ikk .. Alle beskeder var slettet når han kom hjem .

det eneste til forskel vi har her er at han tog mig i det jeg tog ikk ham i det ..

I mine øjne er det altså det samme.....

Uanset, synes også det er underligt alle beskederne er slettet osv... Som om der er noget og skjule....

Han kan simpelthen ik tillade sig og holde sådan på dig og bestemme over dig, han må tilgive og arbejde på det eller slippe dig... .Synes ik du kan leve sådan der...

At du ikke "må" tage hjem til dine forældre... Helt ærligt, vil du leve sådan?

Ej undskyld min tone, men er helt paf... Hvem tror han egentlig du er??? Han ejer dig altså ikke......