For helved hvor gør det ondt .

Hold nu kæft hvor jeg ærligtalt synes det er pisse hammerne svært det her liv med kæreste og barn ..

Jeg har været dum ja , og det bæder jeg da godt nok for nu ..
Jeg har tidligere på året skrevet sammen med en anden fyr (læs skrevet) intet andet , og ja det er sku da det dummeste man kan gøre , det er jeg sku godt klar over .
Men der manglede virkelig noget i vores forhold , det er absolut ingen undskyldning nej det er jeg klar over , men nu er det jo lige som sket , og hold nu kæft hvor jeg fortryder det bitterligt .. Idag står jeg til ik at vide om jeg skal fortaætte mit liv som alene mor eller vi skal fortsætte vores familie liv , jeg har simpelthen gjort såååååååååå meget for at vise min kæreste at jeg virkelig kun elsker ham og jeg virkelig vil ham , men lige meget hvad jeg gør så bider det mig selv i røven ..
Han får nogen sindsyge tanker som han selv digter oppe i sit hovede og dem bliver jeg så efterfølgende beskyndt for , selvom det slllllllet ikk er sandheden , hold nu op hvor er det bare hårdt ..

Jeg har taget konsekvensen af det og gået med til at jeg ikk længere må tage til den bydel hvor hele min familie og venner bor fordi ham fyren os bor der , jeg har flyttet endnu længere væk fra mine forældre for at efterleve hans ønske om at få det her til at fungere , men lige meget hvad jeg gør så bliver jeg igen og igen og igen beskyldt for ting han selv opdigter i hovedet og tror på er sandt ..

Jeg aner ik hvad jeg skal gøre jeg er simpelthen så ødelagt inden i mit hjerte at jeg ikk engang aner selv om det bare er bedst at slutte det her ..

Jeg måtte simpelthen bare ud med alle mine tanker her sidder jeg tilbage alene med vores barn tårene triller ned af kinderne og hans mobil er løbet tør for strøm , jeg eksploder snart indvendig så ondt gør det her ..

Først... Kæmpe til dig....

Du har ret, det er det dummeste... Men jeg har selv gjort det overfor en eks for mange år siden... det retfærdiggør det ikke... Men du er ik ene om og ha gjort sådan noget .....

Hva med og søge noget parterapi, så I kan få en 3. part ind og få talt det igennem, for det er ik holdbart i mine øjne at du hele tiden skal gøre alt og vise ham hele tiden at du vil det...

Det handler om han igen skal stole på dig og det er benhårdt arbejde.... Og jeg ville ik ku løfte den opgave, så hvis jeg var dig ville jeg foreslå parterapi og håbe det hjælper

Det hjælper i hvert fald ikke at skære dig væk fra venner og familie.....

Tror hvis jeg var ham, ville jeg sende dig direkte imod ham fyren, for hvis du virkelig vil være utro er du det jo før eller siden... Så kan man lige så godt tjekke først som sidst... I stedet for og ligge total bånd på dig...

 

Jeg har også selv gjort det engang... men jeg kan nu ikke se noget problem i at skrive med en anden, men det kommer selvfølgelig an på hvad man skriver om.

 

Men må indrømme at hvis jeg intet havde gjort og min kæreste ikke stolede på mig så var jeg daffet. Du har jo ikke givet nogen anledning til at han skal tvivle på dig, du har fortalt i har snakket sammen osv.

Jeg ville ikek kunne holde ud at blive mistænkt på den måde... når man er i et forhold skal man stole på hinanden og kan man ikke det kan man ligeså godt lade være.

sender dig et kæmpe kram.

janne1986 skriver:

Først... Kæmpe til dig....

Du har ret, det er det dummeste... Men jeg har selv gjort det overfor en eks for mange år siden... det retfærdiggør det ikke... Men du er ik ene om og ha gjort sådan noget .....

Hva med og søge noget parterapi, så I kan få en 3. part ind og få talt det igennem, for det er ik holdbart i mine øjne at du hele tiden skal gøre alt og vise ham hele tiden at du vil det...

Det handler om han igen skal stole på dig og det er benhårdt arbejde.... Og jeg ville ik ku løfte den opgave, så hvis jeg var dig ville jeg foreslå parterapi og håbe det hjælper

Det hjælper i hvert fald ikke at skære dig væk fra venner og familie.....

Tror hvis jeg var ham, ville jeg sende dig direkte imod ham fyren, for hvis du virkelig vil være utro er du det jo før eller siden... Så kan man lige så godt tjekke først som sidst... I stedet for og ligge total bånd på dig...

Jeg har selv forslået parterapi , men ja i hans øjne er det er tabu at gøre sådan noget .
Men jeg håber at han vil gå med til det ellers så må det bare ende ..

Jeg har ik lyst til at være ham utro for det har jeg ikk behov for , men jeg havde behov for at vække ham fra sin egen lille verden den gang , men det er selvfølgelig ikk en fair måde at gøre det på det er jeg klar over , men jeg prøvede virkelig alt inden jeg gjorder det her og intet hjalp ..

Vi har det fantastisk sammen i de fleste perioder men så kommer han i en sur periode hvor jeg så igen igen igen står for skud , dette sker nok 1 gang om måneden på trods af jeg INTET har gjort efterfølgende jeg sidder bare her hjemem hver eneste dag ..

1012lmp skriver:

 

Jeg har også selv gjort det engang... men jeg kan nu ikke se noget problem i at skrive med en anden, men det kommer selvfølgelig an på hvad man skriver om.

 

Men må indrømme at hvis jeg intet havde gjort og min kæreste ikke stolede på mig så var jeg daffet. Du har jo ikke givet nogen anledning til at han skal tvivle på dig, du har fortalt i har snakket sammen osv.

Jeg ville ikek kunne holde ud at blive mistænkt på den måde... når man er i et forhold skal man stole på hinanden og kan man ikke det kan man ligeså godt lade være.

sender dig et kæmpe kram.

Vi har nok ikk skrevet sammen på den måde man burde nej det er jeg klar over der har været mange forkellige ting .. Mne jeg har ALDRIG været sammen med ham ..
Jeg ahr ik selv fortalt det han opdagede det selv ..
Og det er dumt ja , og jeg fortryder det sku .. Men nu er det jo sket ..

Anonym skriver:

Hold nu kæft hvor jeg ærligtalt synes det er pisse hammerne svært det her liv med kæreste og barn ..

Jeg har været dum ja , og det bæder jeg da godt nok for nu ..
Jeg har tidligere på året skrevet sammen med en anden fyr (læs skrevet) intet andet , og ja det er sku da det dummeste man kan gøre , det er jeg sku godt klar over .
Men der manglede virkelig noget i vores forhold , det er absolut ingen undskyldning nej det er jeg klar over , men nu er det jo lige som sket , og hold nu kæft hvor jeg fortryder det bitterligt .. Idag står jeg til ik at vide om jeg skal fortaætte mit liv som alene mor eller vi skal fortsætte vores familie liv , jeg har simpelthen gjort såååååååååå meget for at vise min kæreste at jeg virkelig kun elsker ham og jeg virkelig vil ham , men lige meget hvad jeg gør så bider det mig selv i røven ..
Han får nogen sindsyge tanker som han selv digter oppe i sit hovede og dem bliver jeg så efterfølgende beskyndt for , selvom det slllllllet ikk er sandheden , hold nu op hvor er det bare hårdt ..

Jeg har taget konsekvensen af det og gået med til at jeg ikk længere må tage til den bydel hvor hele min familie og venner bor fordi ham fyren os bor der , jeg har flyttet endnu længere væk fra mine forældre for at efterleve hans ønske om at få det her til at fungere , men lige meget hvad jeg gør så bliver jeg igen og igen og igen beskyldt for ting han selv opdigter i hovedet og tror på er sandt ..

Jeg aner ik hvad jeg skal gøre jeg er simpelthen så ødelagt inden i mit hjerte at jeg ikk engang aner selv om det bare er bedst at slutte det her ..

Jeg måtte simpelthen bare ud med alle mine tanker her sidder jeg tilbage alene med vores barn tårene triller ned af kinderne og hans mobil er løbet tør for strøm , jeg eksploder snart indvendig så ondt gør det her ..

Ja.. Den er du nok ikke ene om.. og altså når tingene går af h...... til så kan lidt bekræftelse altså være godt, og i øvrigt også det der gør at man vælger at blive og kæmpe videre!

Jeg synes ikke det er i orden at du bliver tyraniseret fordi du har skrevet med en fyr, og i øvrigt heller ikke hvis du havde gjort mere end at skrive. For enten er din kæreste nød til at tilgive dig, for at i kan få tingene til at kører igen, ellers m¨å han vælge at du har gjort noget han ikke kan tilgive, og i er derfor nød til at få hver til sit. 

Men som en anden foreslår så par terapi! det tror jeg ville kunne løse mange ting i jeres forhold, når der nu er en helt klar årsag til at tingene går skævt... 

Anonym skriver:

Vi har nok ikk skrevet sammen på den måde man burde nej det er jeg klar over der har været mange forkellige ting .. Mne jeg har ALDRIG været sammen med ham ..
Jeg ahr ik selv fortalt det han opdagede det selv ..
Og det er dumt ja , og jeg fortryder det sku .. Men nu er det jo sket ..

 

nej det er ikke smart men det ved du jo godt...

Men jeg ville tage en alvorlig samtale med ham om at enten så må han stole på dig nu du har gjort alt for at bevise det er ham du vil have så må han stole på dig ellers så går du.

Anonym skriver:

Jeg har selv forslået parterapi , men ja i hans øjne er det er tabu at gøre sådan noget .
Men jeg håber at han vil gå med til det ellers så må det bare ende ..

Jeg har ik lyst til at være ham utro for det har jeg ikk behov for , men jeg havde behov for at vække ham fra sin egen lille verden den gang , men det er selvfølgelig ikk en fair måde at gøre det på det er jeg klar over , men jeg prøvede virkelig alt inden jeg gjorder det her og intet hjalp ..

Vi har det fantastisk sammen i de fleste perioder men så kommer han i en sur periode hvor jeg så igen igen igen står for skud , dette sker nok 1 gang om måneden på trods af jeg INTET har gjort efterfølgende jeg sidder bare her hjemem hver eneste dag ..

Jeg kunne forestille mig at det var hans usikkerhed i sig selv der gjorde at det en gang om måneden går ud over dig..... ?

Jeg synes slet ik parterapi er tabu.. Det er da bare med og komme afsted... Man kan lige så godt tage den hjælp man kan få...

Og har engang set et program hvor folk tog til parterapi før de havde problemer, for og få nogle værktøjer og arbejde med inden problemerne kom og de lærte og lytte mere til hinanden og forstå hinandens kærligheds sprog....

Ved da godt du ik vil være utro, for så havde du da fuldført det dengang? Tror jeg egentlig godt jeg ku finde på og sige til manden hvis vi nogensinde ville få sådan en diskution... For du ku jo ha fuldført det dengang,,, Men gjorde det ik....

Desværre er det den lette løsning for og vække fyrene.... Var også grunden til jeg gjorde det dengang, havde flere sagt jeg manglede noget i forholdet, han havde bare job, bil osv i hovedet og sagde det over ½ år og mange gange... Men han var ligeglad... det "drev mig ud i det"....

ano14316 skriver:

Ja.. Den er du nok ikke ene om.. og altså når tingene går af h...... til så kan lidt bekræftelse altså være godt, og i øvrigt også det der gør at man vælger at blive og kæmpe videre!

Jeg synes ikke det er i orden at du bliver tyraniseret fordi du har skrevet med en fyr, og i øvrigt heller ikke hvis du havde gjort mere end at skrive. For enten er din kæreste nød til at tilgive dig, for at i kan få tingene til at kører igen, ellers m¨å han vælge at du har gjort noget han ikke kan tilgive, og i er derfor nød til at få hver til sit. 

Men som en anden foreslår så par terapi! det tror jeg ville kunne løse mange ting i jeres forhold, når der nu er en helt klar årsag til at tingene går skævt... 

han siger gang på gang at han har tilgivet mig men at der konstant kommer tanker op i hovedet på ham , som jeg jo så kan høre han laver om til det han selv mener er sandheden ..
Han prøver at stole på mig men det er svært siger han .

Men jeg fatter bare hat altså manden friede til mig for 2 måneder siden , og vi har aftalt at gå igang med at lave en baby mere . Jamen jeg er helt rundt på gulvet ..

1012lmp skriver:

 

nej det er ikke smart men det ved du jo godt...

Men jeg ville tage en alvorlig samtale med ham om at enten så må han stole på dig nu du har gjort alt for at bevise det er ham du vil have så må han stole på dig ellers så går du.

Jamen du hat ret , det er nok bare så enormt svært at erkende at man kan risikere at blive alene med sit barn ..