Dinna88 skriver:
Okay.. Det handler om min klasse i gymnasiet (jeg blev student i sommers)
Jeg har aldrig haft det nemt i min klasse; blev mobbet i folkeskolen, men havde få, meget tætte venner i min klasse. Jeg begynder på gym og møder min kæreste og min rigtig gode veninde. Igennem gym møder jeg jo også min klasse, hvor jeg til at starte på får nogle gode veninder. Det ender i tøsekrig, ramaskrig, hede diskussioner, had, mobning, at folk bliver hold udenfor OSV. Det ender med at jeg faktisk ikke er en del af klassen, sammen med min ene tætte veninde. Min kæreste har gode venner i klassen og er meget med socialt. Jeg dropper festerne, men tager med til enkelte; ingen succes.
Min blå blog er noget værre møg; min kæreste er en tøffelhelt, jeg tvinger ham til at træne m.m. SÅ nedværdigende.
Nå... Nu har jeg så lige haft en politisk debat med en fra min tidligere klasse.
Hun skriver bl.a. at jeg skulle tage at blive voksen hvis jeg vil gå på uni, tror hun gnider salt i såret ved at håne at jeg ikke går på uni (jeg begynder om et år, jeg var bare så smart at atge et friår!) osv. Hun er SÅ provokerende og hånende.
Og nu magter jeg bare ikke mere.... Jeg er medlem af en gruppe min tidligere klasse har og er venner med alle.. Men sandheden er jo at jeg INTET har tilfælles med dem, jeg har ikke tænkt mig at deltage i deres famøse julefrokost, jeg skal ikke med til den klassefest de holder på fredag.. Jeg er ikke en del af deres "we love 3.b, 3.b var den bedste klasse" bla bla bla.
Det der holder mig tilbage er min frygt for at de rotter sig sammen imod mig.. Jeg har stort temperament, falder ikke i et med de andre, tager gerne en diskussion; men bagved er der jo faktisk en pige der er SKIDE usikker fordi jeg er blevet udsat for SÅ meget. Jeg ved bare, allerede nu, at sladderen går. Det er en selvfølgelig. Men helt ærligt; jeg ser aldrig de mennesker igen. Jeg risikerer ikke at "støde ind i dem og være tvunget til at se på dem," da jeg f.eks. MEGET sjældent går i byen, hvor de er HVER weekend. Min omgangskreds kender dem ikke, og EGENTLIG.. egentlig burde jeg være ligeglad, burde jeg ikke?
Fuck manner.. undskyld mit franske.. Jeg er GÅET UD AF GYM!! Jeg burde ikke sidde med de her problemer.. Jeg burde melde mig ud af den gruppe og slette de (ligegyldigt) personer på facebook.. burde jeg ikke?... 
fordi at de er fortid, og din fremtid ligger jo ikke i den omgangskreds. brug de mennesker der gør noget godt for dig og giver dig positiv energi. tænk hvis man skulle samle på alle de mennesker man mødte på sin vej. så ville man til sidst have aLT for mange at skulle "tage sig af"
jeg har selv oplevet ikke at passe ind i en skoleklasse. men ligeså snart skoleårene var ovre så beholdte jeg dem der betød noget godt for mig. og dem der ikke betød noget skubbede jeg væk fra mig.. ja det er gymnasievenner og det er en epoke i dit liv hvor det har taget mange kræfter at komme igennem .men det er stort set din egen fortjeneste og ingen af de andres. du klarede presset selvom du ikke følte dig som en del af fællesskabet... glæd dig til uni. det bliver så meget bedre, fordi at der går man ikke i "klasse" med nogen og den slags sociale problemer bliver ikke en realitet i samme omfang.. så gå til fester med de mennesker du kan lide og føler dig tryg ved at omgås med. hvorfor straffe sig selv med at omgås med mennesker der dræner en for energi. det ser jeg da ikke noget godt ved..
